De vikinger, der havde været på rejse vestpå, havde ofte hørt de derboende tale om ”happy hour”. De vidste ikke rigtigt, hvad det betød, men det måtte være nogle magiske ord, for dem der sagde det så altid glade ud.
De fortalte deres medvikinger i Vorby om ordene, og en sprogkyndig viking i byen oversatte det til ”en glad time”. De blev meget optaget af de magiske ord og ville alle gerne have glade timer. Men lige meget hvor mange gange de gentog ordene, skete der ingenting.
En af initiativtagerne, der arbejdede med de magiske ord, mente, at det var for småt for en viking med kun en time, så han foreslog, at man udvidede det til en hel dag. Derved opstod udtrykket ”ha´en god dag”.
Hvem ønskede ikke – at ha´en god dag? Få vikinger vågnede om morgenen og sagde: ”I dag ønsker jeg mig en rigtig møgdag”. Alle håbede naturligvis på en god dag. Men der kunne da ske ting der gjorde, at de oplevede, at det ikke blev en god dag.
Alle syntes, at idéen lød rigtigt fornuftigt, men spørgsmålet var nu bare, hvordan man fik en god dag. Hvor stor indflydelse man selv havde på, hvordan dagen blev oplevet.
Der blev naturligvis nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der skulle tage sig af sagen. Som sædvanlig arbejdede udvalgene efter sindrige systemer, der betød, at det normalt tog en rum tid, før de nåede er resultat. Alle mente imidlertid, at emnet var meget vigtigt, så udvalget blev udnævnt til et hasteudvalg.
Og således blev det.
Under det første møde besluttede man, at alle skulle dele deres erfaringer om en god dag med hinanden. Man mente, at alle vikingerne blev lidt klogere af at lytte til hinanden.
Ting og sager
Alle kunne nævne en masse ting, der gjorde dem glade. Penge, forhold, job, helbred, bolig og meget andet. Problemet var bare, at glæden ikke holdt sig i så lang tid. Ja, man kunne ligefrem blive frustreret over, at alt hele tiden forandrede sig. Eller at man kunne miste det, man var glad for. Så glæde, der var knyttet til en ting eller en hændelse, gav nok en midlertidig tilfredshed, men den forsvandt hurtigt igen. Så der var ingen garanti for fremtidige gode dage gennem ting.
Måske kun en enkelt dag.
Taknemmelig
Vikingen Eldgrim konstaterede, at vikinger var så mærkeligt indrettet, at de glemte at være taknemmelige. De var nok glade, når en god ”ting” skete, men hurtigt tog man det for givet og frydede sig ikke mere over det. Det var først, når denne ”ting” ikke var der mere, man savnede den og måske ærgrede sig over, at man ikke havde sat større pris på den, mens den var der. Men hvis vi starter dagen med at spørge os selv: ”Hvad har jeg at være glad for i dag?” Da står den allerede 1 – 0 til os selv. Der er altid noget, vi kan være glad for, og som vi sikkert tager for givet.
Hvis bare jeg var….
Fridgeir havde hørt om ”de 9 løgne” og råbte højt:
- Hvis bare jeg var rig, ville jeg være glad.
- Hvis bare jeg havde et større hus, ville jeg være glad.
- Hvis bare jeg var berømt, ville jeg være glad.
- Hvis bare jeg havde voksne børn, ville alt være godt.
- Hvis bare jeg havde den rigtige person at gifte mig med, ville jeg være glad.
- Hvis bare jeg havde flere venner, ville jeg være glad.
- Hvis bare jeg var mere attraktiv, ville jeg være glad.
- Hvis bare en jeg holdt af ikke var død, ville jeg være glad.
- Hvis bare verden var en bedre verden, så ville jeg være glad.
En gammel viking tilføjede tørt, at ni sandelig ikke var nok, han kunne nemt nævne mange flere, der ville gøre ham glad.
Efter en del diskussion blev alle enige om, at der nok var en grund til, at man talte om ”de ni løgne”. Man skulle ikke lade fantasi og drømme løbe om hjørnerne med en, men hellere leve lige nu. Acceptere nuet som det var og sige, at det var ok. For livet og nuet er det samme. Og i dag er ”de gode gamle dage”, som vi vil savne om nogle år.
Offer eller sejrherre
Vikingen Herjolf, der havde været på mange togter rundt omkring, hævede nu stemmen og sagde: ”Det siges, at vi mennesker dybest set kun har valget mellem to måder, som vi kan vælge at leve vore liv efter: ”Som sejrherre eller som offer.”
På en lang række områder udviser disse to livsopfattelser en helt forskellig holdning til de begivenheder og situationer, vi kommer ud for. Det liv, som vi oplever, er i høj grad bestemt af hvilken indstilling, vi har. Positiv eller negativ.Negative tanker er selvforstærkende. Men de kan ikke bruges til ret meget. Alle kender tilfælde, hvor vi er fanget i et tankemønster, der ligesom „kører i ring“, og hvor de samme bekymringer bliver ved med at vende tilbage, ofte i en lidt mere forstærket form. Derfor er det vores reaktion på hændelser, der er afgørende for, hvordan vi har det.
Vores udfordring er, at vi fra naturens side ofte er mere opmærksomme på det negative end på det positive. Hjerneforskere har fundet ud af, at vores hjerne er som velcro* for negativitet og teflon* for positivitet. Vores negative oplevelser bliver hængende som i velcro, mens vores positive oplevelser glider af på os som på teflon.
Det betyder, at det kræver mange positive oplevelser at overvinde en enkelt negativ. Denne ”egenskab” er besværlig for vores evne til at ha´en god dag. Men praktisk, hvis vi kan lære noget af hændelsen.”
Uden grund
Hasteudvalgets konklusion blev, at hvis vi skal have en grund til at være glade, bevæger vi os opad en stejl bakke i kraftig modvind. Der måtte være andre veje, der førte til en god dag. Det er hårdt arbejde at ha´ en god dag – uden grund. Men det er sandelig arbejdet værd.
For en god dag skaber vi for det meste selv!
*Ingen kunne forklare, hvordan Herjolf kunne udtale sig om velcro og teflon, der jo først blev opfundet mange år senere.
