Kategori: Beslutning

Hvad vil du være som pensionist?

On: By: bnpadmin

Dit arbejdsliv stopper på et tidspunkt og erstattes af noget andet. Overgangen kan synes let, men hvis du har haft et formål med dit arbejde, hvad vil dit formål med de mange år som pensionist være?

På disse sider kan du finde inspiration til hvordan du kan få et rigtigt godt liv som pensionist. Hvordan? Det bestemmer du selvfølgelig selv. Forestil dig, at din “3. alder” kan udfolde sig som du ønsker dig. Dine ønsker og drømme skal plejes.

 

Blomsterne vandes

Ha’ en god dag gruppen tilbyder inspirationsmøder, hvor interesserede kan hente inspiration til at planlægge deres pensionist tilværelse, så de får rigtig mange gode dage.

I løbet af mødet vil du finde inspiration gennem korte indlæg og inddragende opgaver til at skabe den helt rigtige overgang for dig til et rigtigt godt liv som pensionist.

Se mere her.

Hvad finder du her?

Her er nogle inspirationsindlæg:

  • Vejen til det gode liv for voksne mænd. Hemingway Club er en mulighed. Se mere her.
  • Fremtider – Du har ikke en, men flere fremtidsmuligheder. Artikel her.
  • Taknemmelighed – Fakta og en kort video om taknemmelighed her.
  • Personlig ledestjerne – Kort indlæg og artikel om personlig vision her.

 

Glæde

On: By: John

Ordet glæde trækker i sig selv mundvigene opad, og vi dvæler et øjeblik ved en undren over, at vi måske skøjter lige lovlig hurtigt hen over de små glædesfyldte øjeblikke i vores liv.
De er der hele tiden, og jo mere vi lægger mærke til dem, des mere vil de fylde.
Så vil vi minde os selv og hinanden om, at vi skal dvæle lidt ved øjeblikket.

Mihaly Csikszentmihalyi skriver i bogen ”Flow”

 

Det jeg ”opdagede” var, at glæde ikke er noget som bare sker.

Det er ikke resultatet af held eller tilfældigheder.

Det er ikke noget, man kan købe for penge eller befale med magt.

Det afhænger ikke af ydre begivenheder, men snarere af hvordan vi opfatter dem.

Glæde er faktisk en tilstand, som skal forberedes, dyrkes og forsvares af hver enkelt.

Mennesker, som lærer at kontrollere deres indre oplevelser, kan bestemme kvaliteten af deres liv, hvilket er det tætteste nogen af os kan komme på lykken.

Tid er livets råstof

On: By: John

 

Der er flere måder at opleve tiden på. Vi siger ofte, at tiden går, i andre lande siger man, at tiden kommer. Men ingen har kunnet forklare, hvor den kommer fra, og hvor den går hen, når den har været her.

Når man holder fødselsdag, jul eller nytår, er det ofte med undren, at man konstaterer, at der nu allerede er gået et helt år. Man forstår ikke, hvor tiden er blevet af, og det kan føles, som om nogen har ”stjålet” den. Nok er tiden meget retfærdig fordelt med 24 timer til hvert menneske hvert døgn, men alligevel føles det, som om vi aldrig har tid nok.

Fokuserer man altid på alt det, man ikke kan nå, vil man konstant føle, at man har for lidt tid. ”Intet er mere trist, end når vi ikke har tid til det, der bringer os lyst og glæde…”

På livets rejse kan det være klogt nu og da at tage en tænkepause over tid, liv, ønsker og forholdet til andre mennesker, for at se om vi er på rette kurs, eller om små eller større ændringer vil give et bedre liv.

 

Tanker om tid

Hvis man i dag vil illustrere noget, som udvikler sig over tid, bruger man det, som kaldes en livsløbs-kurve.

De fleste forhold i menneskelivet følger denne kurve. Sådan forløber nu engang alt liv. Livet er noget, der begynder og slutter. Og ind imellem de to begivenheder er der tid. Tid og liv er to begreber, som er tæt knyttet til hinanden.

 

1. Tiden som et kredsløb

Begrebet tid er knyttet sammen med jordens og solens bevægelser og årstidernes kredsløb. Derfor vil nogle nok forklare tiden ved at tegne en cirkler.

2. Tiden som en bølge

For andre mennesker er tid som en bølget linje. Alt her i livet går op og ned. Intet bliver nogensinde helt det samme igen. Intet i historien gentages. Eller som den græske filosof Heraklit skal have sagt: ”Man kan ikke bade to gange i den samme flod”, for anden gang er floden ikke den samme som før.

3. Tiden som en tidslinje

Nogle vil tegne tid som en lang pil. Nu´et (dvs. det øjeblik jeg står i lige nu) bevæger sig hen ad en tidslinje. Bag nuet ligger fortiden, og foran ligger fremtiden. Tidslinjen er en kæde af begivenheder og handlinger ordnet i kronologisk rækkefølge. Fremtiden er dermed ikke andet end en forlængelse af fortiden.

 

4. Tiden som en vifte

Livet kan også beskrives som en lang række af valg. Et menneske har næsten altid mulighed for at gøre enten det ene eller det andet og må så vælge. Mange af disse valg er rigtig vanskelige, fordi den endelige beslutning også rummer et fravalg.

Fremtid er ikke et entydigt ord, der betyder det samme for alle mennesker. Men interessen for fremtiden er altid til stede. Fremtid er alt det, vi kan forestille os lige nu. Fremtid er egentligt et flertalsbegreb, for der er ikke kun en fremtid.

 

Fremtid er den vifte af muligheder, der står åben i nuet.

 

Derfor kan fremtid vælges: Og fremtid er både de muligheder, som vi har i dag, og de muligheder, som kan skabes med tiden. Der er et helt sæt af forestillinger om det, der er fremtidsmuligt. Vi kan derfor altid tale om fremtider – og ikke om fremtiden. Fordi fremtid er noget, man vælger.

Forskellige mennesker har meget forskellige fremtids-vifter. Viften kommer an på, hvor i verden de bor. I Danmark hører vi til de mest privilegerede mennesker. Der er intet, der forhindrer os i at åbne, udnytte og forny vores personlige vifte af muligheder – det skulle da lige være os selv. For hvor tit lader vi ikke tilfældigheder bestemme, hvad der sker i vores liv. Men hver enkel af de beslutninger, som et menneske træffer, er med til at forme dets fremtid. Det er med andre ord det, som vi gør i dag, der bestemmer vor fremtid.

Hvordan vil du tegne tid?

Citater om tiden

”Det eneste sikre ved fremtiden er, at den vil overraske selv dem, der har været mest fremsynede.”

”Hvad fremtiden angår, er det din opgave ikke at forudse, men at gøre den mulig”

”Det er livets kunst at få det, der fylder ens tid, til også at fylde ens liv.”

”Ingen kan skrue tiden tilbage og starte forfra på ny, men enhver kan starte herfra og skabe en helt ny slutning.”

”Tid er liv. Og livet bor i hjertet.”

Dette citat kommer fra Michael Endes bog »Momo«. Den handler om de grå tidstyve, der stjæler tiden fra menneskene, der derfor aldrig har tid nok til det, der virkelig er vigtigt, uanset hvor meget tid de sparer. Bogen handler om, at menneskene bliver så effektive og præstationsfikserede, at de glemmer alt det, der gør livet smukt og dejligt. Nemlig når vi er nærværende og giver vores opmærksomhed til de mennesker, der betyder noget for os, og som måske har et behov for, at vi er noget for dem.

 

”Det gode liv er, når tiden står stille og det eneste, der er, er lige NU.”

Men måske glemte jeg bare at sætte pris på det, fordi jeg altid havde mit hoved et andet sted, end hvor jeg var.

Når den treenige hjerne ikke kan blive enig

On: By: John

 

HVORFOR –

  • bliver nytårsfortsætter sjældent opfyldt?
  • bliver slankekure ikke en succes?
  • køber vi mere, end vi har råd til?
  • dyrker vi ikke den motion, vi har besluttet?

Forklaringen findes inde i vores hjerne. For hjernen er center for nervesystemet, og den bearbejder alle indkomne sanseinput. Den kontrollerer kroppens funktioner og står for bevidst erkendelse og viljestyrede handlinger. Professor Paul MacLean forskede i hjernen i over 50 år, og han ud­viklede en model over menneskehjernen, der forbinder menneskets bevidsthed og evner med resten af dyreverdenen. I hans model er menneskehjernen organise­ret i tre store udviklingslag.

Krybdyr hjernen sikrer mad, sex og kamp/flugt. Den tager sig af kroppens funktioner og sørger for, at vi overlever. Krybdyr har haft succes med den hjerne i mange millioner år. Selv om vi som mennesker stadig har en krybdyrhjerne, har den været gennem en evolution bort fra den, krybdyr har i dag.

Følelseshjernen har vi til fælles med pattedyrene. Den gør os i stand til selv at vælge, at opnå erfaring samt ændre adfærd og styre vores drifter. Den registrerer vores følelser eller stemninger og har stor betydning for vores kontakt med andre mennesker.

Den ”nye” hjerne findes hos alle pattedyr, men er højest udviklet hos mennesket. Den kan have forestillinger om fremtiden, lægge planer og tage beslutninger. Den kan reflektere, undre sig, bruge sproget og være kreativ, samt vise medfølelse.

Alle tre hjerner indgår i al vores adfærd, og den hjerne, der ”sejre”, styrer vores adfærd. Måske uden at vi ved det eller tænker over det.

 

Tanker, følelser og sanser

 Tanker

 Tanken kan beskrives som roret på et skib, der styrer os gennem livet. Hvis vi lærer at bruge roret rigtigt, kan vi gå fra én virkelighed til en anden. Vi kan finde glæde, når en bedrøvelse opstår af minder, ved at tænk på at der ”bare” er tale om en tanke.

 Den almindelige forestilling i vores kultur er, at vores oplevelse af livet skabes udefra og ind – det vil sige, at det, der sker os i det ydre, bestemmer vores oplevelse på det indre plan.

Mennesker eller omstændigheder „gør” os glade, vrede, kede af det, og livet går ud på at finde og tiltrække de rig­tige mennesker og omstændigheder, der kan give os flere af de gode følelser og færre af de dårlige.

 

Men hvor virkelig er vores virkelighed?

Der er forskellige måder at opfatte den på, f.eks.:

  1. Det, jeg ser, er det, som reelt foregår. Jeg oplever verden, sådan som den er.
  2. Det, jeg ser, er en fortolkning af virkeligheden. Jeg oplever verden igennem mine tankers filter.

Albert Einstein sagde: ”Virkeligheden er en illusion, om end en umådelig hårdnakket en af slagsen.”

 

Den frie mand med den frie tanke.

Vi har friheden til at gå igennem livet og se det, vi ønsker at se. For vi er kun en enkelt tanke fra at være lykkelige og kun en enkelt tanke fra at være ulykkelige.

Hemmeligheden ligger i tankevirksomheden.

Så stress kan måske beskrives med: ”Særlige Tanker Ryster En Sund Sjæl”.

 

 

Negative tanker

Bekymringer kan være som gamle kødben (tanker), vi hele tiden graver op og gnaver i.

Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og som hver gang udløser bekymringer om alt muligt.

Det bedste middel mod bekymringer er handling frem for kun tanker. Vi er således i stand til at ændre på vores adfærd gennem bevidste handlinger.

Tænk hvis vi kunne ændre vores tanker lige så let, som når vi skifter kanal på tv, som det blev beskrevet i tegneserien:

 

 

Følelser

Man skelner normalt mellem to slags følelser. Den fysiske berøring og den følelsesmæssige som glæde, vrede, frygt, ømhed, jalousi, skam, sorg mv. De sidste følelser kommer fra tanker.

Vi tror, at vores valg er logiske og styrede af rationelle processer, men den største drivkraft bag vores valg er faktisk vores følelser og ubevidste tilbøjeligheder. For langt størstedelen af de input, hjernen får, er ubevidste og ordløse.

 Reklamebranchen spiller på vores følelser.

Reklame er fristelse og forførelse. ”Vi siger til folk, at de bliver lykkelige, smukke, mere socialt omgængelige, hvis de bruger det produkt, vi reklamerer for,” siger reklamefolkene.

 Vi bliver bombarderet med indtryk, når vi handler, og duftene og musikken er med til at skabe en god atmosfære og stemning. Vores følelser styrer vores forbrugeradfærd. Og størstedelen af reklamers indflydelse finder sted i underbevidstheden. Vores følelser er på arbejde, uanset om vi er opmærksomme eller ej, og de arbejder meget hurtigere end vores tanker. Man kan modstå alt undtagen fristelser, skrev Oscar Wilde.
Så gå aldrig i supermarked på tom mave.

 

Sanser

Alle nye informationer går ind i hjernen via en af vores fem sanser. Det vi ser, hører, lugter, smager eller rører ved. Vi sanser verden og tager den ind i vore kroppe – fortolker den i hjernen og det skaber følelser.

I praksis bruger vi ikke vores lugte- og smagssans ret meget, når vi lærer, medmindre vi er spæd­børn, kokke eller parfumefabrikanter. Så man kan sige, at vi har tre overordnede måder at modtage information på. Vi ser det, vi hører det og/eller vi oplever det kropsligt. Det er imidlertid forskelligt, hvordan folk bedst modtager ny information.

Undersøgelser viser, at:

35% lærer hovedsageligt visuelt – billeder er vigtige for dem.

25% lærer hovedsageligt auditivt – tale og forelæsninger er vigtige for dem.

40% lærer hovedsageligt kropsligt – en eller anden form for “i hænderne” – oplevelse er vigtig for dem.

 

Tanker, følelser og sanser i sociale sammenhænge

 De mennesker, vi er sammen med, har også følelser, tanker, behov, mål. Og de er sikket ikke de samme som hos os selv. Det er derfor hensigtsmæssigt, at vi hele tiden er opmærksomme på vore egne og andres mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil, når vi er sammen socialt. Den evne er helt afgørende for de relationer, vi skaber til andre. Men vi er sjældent opmærksomme på, om vi gør det.
Og selv om vi prøver, kan vi aldrig vide med sikkerhed, hvad andre tænker og føler.

 

Det siges, at: ”Intet forhindrer dig i at være et vidunderligt menneske.”

Og måske alligevel – dig og dine hjerner, og derigennem dine tanker, følelser og sanser.

 

“For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,

men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.”

Skrev Paulus i Romerbrevet.

Brug pyt-knappen

On: By: John

Hvis hver dag skal være god, har vi selv ansvar for at fokusere på det gode og lade være med at gøre de ting, der ikke gør os glade.

Ingen af os er perfekte. Derfor oplever vi situationer, hvor vi ikke slår til, og hvor vi ikke kan leve op til vores egne eller andres forventninger.
Når det opleves, skammer vi os og tænker, at andre tænker, at vi ikke er gode eller dygtig nok. Det kan give lavt selvværd og et dårligt humør.

Hvis vi vil vise større overbærenhed med egne og andres fejl og mangler, skal vi alle blive bedre til at bruge det lille ord pyt.

Lav din egen personlige PYT knap. Og brug den: ”OK, lad det fare.”

 

 

Det kan være en svær øvelse, men det giver virkelig bonus, når vi kan det, siger Anne Lindhardt, Psykiatrifondens formand.

Samfundsnormer

On: By: bnpadmin

Hvad er samfundsnormer? og hvordan påvirker de os?

Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Skal mænd tvinges til barselsorlov? Skal rygning forbydes? Bekymrer samfundet sig mere for forbryderne end for deres ofre?

 

Politikerne har i stigende grad beskæftiget sig med at skabe et samfund, hvor friheden for det enkelte menneske reduceres. På trods af, at politikere ikke nødvendigvis har større menneskekendskab, viden eller livserfaring end de fleste af landets borgere, så mener de helt alvorligt, at de ligger inde med kundskaber, som – over for dem selv – retfærdiggør deres indgriben i borgernes privatliv.

Vores uafhængighed af andre og deres mening, er bevisligt den største motivationsfaktor for trivsel og et velfungerende menneske.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

At finde lykken

On: By: John

Vi deler alle et mål: Vi vil være lykkelige.

Hvad der er lykken for mig, er ikke nødvendigvis lykken for dig. Kun du kender facit. Lykken skal findes i dig og ikke et sted derude for enden af regnbuen.

Materielle goder har meget begrænset indflydelse på vores lykke, hvis nogen overhovedet. Undersøgelser viser også, at status, titler og fysisk skønhed generelt har minimal betydning for vores livskvalitet og lykke. Lykken stiger ganske vist med stigende løn indtil et vist niveau.

Ingen kan leve et sorgfrit liv uden modstand i form af stress, ulykker, kriser, svækkelse og sygdom. Charlie Chaplin har engang sagt: ” To truly laugh, you must be able to take your pain and play with it.” Kun dine tanker kan du ikke fratages. Du vælger selv, hvordan du vil se verden.

Recepten på lykke er derfor din egen mission.

Det kræver mod og vilje at sende sit liv til eftersyn, for faktum er, at vi mennesker ofte søger lykke de forkerte steder.

 

Se video med Peter Engberg

 

Selfi mig!

On: By: John

På ti år er selfies vokset fra at være et ukendt fænomen til den største virale tendens.
Et selvportræt, som fra mobiltelefonen deles på sociale medier, som f. eks. Facebook.

I den gamle engelske by York er der en selfi-trail, så man kan sikre sig gode billeder. 
Og en selfiestang gør billederne endnu mere perfekte.

Nogle kritiserer trenden som narcissistisk og selvoptaget, mens andre ser det som en måde at udtrykke sig på i den digitale verden.

Mange omkommer rundt om vi verden i forsøget på at få et pletskud. I Indien er selfies blevet omdøbt til killfies, og der er indført forbud på mange turiststeder.

Vores behov for at skabe en identitet har stor betydning, for at Facebook er så stor en succes.
Behovet for anerkendelse og bekræftelse er mere afgørende end nogen sinde.

Vi lever i en ”At skulle leve op til kultur”. Og på Facebook er det altid solskin. Vi tilbringer tiden på dejlige ferier. Er altid sammen med vennerne. Eller vi drikker og spiser spændende middage .

”Vennernes” altid positive opdateringer på Facebook kan give os lav selvtillid, viser en undersøgelse. Og det kan være med til at ødelægge en god dag.

Men vi ved godt, at sådan er livet ikke altid. Og at det er netop i mørket, at vi skal søge lyset.

Så har vi mod til at være et rigtigt menneske på Facebook?

Udløbsdato for viden og meninger?

On: By: John

Det er ikke så vanskeligt at lære noget nyt. Men at aflære noget gammelt kan volde store problemer.
Derfor er det en god idé nu og da at give sin viden og meninger et eftersyn for at se, om nogle af dem har overskredet deres ”udløbsdato”.

På fødevarer kan man se udløbsdatoen og undgå at købe varen.
På parkometeret kan man se udløbstiden og undgå en parkeringsafgift.

Men privat undgår vi ofte fakta, hvis det ikke harmonerer med det, som vi allerede mener at vide. Og problemet kan opstå, hvis man ikke opdager, at tingene har ændret sig. Vi har brug for kreativitet og fantasi til at føre os godt ind i fremtiden.

Og det kan begynde med, hvad man kunne kalde „aflæringens kunst“.