Kategori: Beslutning

Vores tanker og adfærd påvirker både os selv og vores omgivelser – som ringe i vandet

On: By: John

Negative tanker skaber dårlig energi, der giver ubehag og gør os mere kritiske over for både os selv og andre. Denne energi smitter, så vores humør og handlinger kan påvirke stemningen omkring os negativt.

 

Positive tanker skaber derimod god energi, der giver trivsel, glæde og mod. Når vi tænker positivt, møder vi andre med åbenhed og overskud – og det smitter også. Vores gode energi kan løfte stemningen, styrke relationer og gøre andre mere trygge og glade.

 

Uanset om vores adfærd er bevidst eller ubevidst, spreder den sig til dem omkring os. Derfor har vi stor indflydelse på, hvordan andre oplever os, og hvordan fællesskaber fungerer. Når vi arbejder på at erstatte negative tanker med positive, gavner det ikke kun os selv – det skaber også et bedre miljø for dem, vi er sammen med.

Hvad er virkeligheden?

On: By: John

Vi taler ofte om “virkeligheden”, som om den er fast, objektiv og fælles for os alle. I praksis oplever vi dog verden på vidt forskellige måder. Derfor er det værd at spørge: Hvad er virkelighed egentlig? Og hvordan kan det være, at to mennesker kan have helt forskellige opfattelser af den samme situation?

Grundlæggende kan vi skelne mellem to former for virkelighed:

  1. Det, der faktisk sker omkring os.
  2. Det, der sker i vores hoveder, når vi fortolker det, sanserne opfanger.

Vi har aldrig direkte adgang til den rå virkelighed. Vi oplever i stedet hjernens udgave af den. Den filtrerer, sorterer og fortolker – og dermed skaber vi hver især vores egen version.

Hvorfor adskiller vores virkelighedsopfattelser sig?

  • Sanserne opfanger kun en brøkdel.
    Vi ser og hører noget, men langt fra alt.
  • Hjernen udfylder hullerne.
    Den gætter og forudsiger ud fra erfaringer og forventninger.
  • Følelser farver vores oplevelser.
    Nervøsitet, stress eller vrede kan ændre måden, vi opfatter en situation på.
  • Vores livshistorie former vores fortolkning.
    Ingen har levet det samme liv – derfor deler vi heller ikke den samme virkelighedsopfattelse.

Disse forskelle kan skabe misforståelser og konflikter. To mennesker kan opleve den samme hændelse, men huske den på helt forskellige måder. Ofte opstår konflikter, når vi kæmper for vores egen version af sandheden.

Hvis vi vil forstå virkeligheden bedre, må vi derfor udfordre vores egne tolkninger. Det handler ikke om at vinde kampen om “at have ret”, men om at blive klogere på, hvad der faktisk skete.

Vi ser ikke virkeligheden, men vores egen udgave af den.

Dagens humør kan være en hel palet af følelser – og det er helt okay.

On: By: John

Nogle dage vågner man med en lethed i kroppen, hvor alt føles muligt. Andre dage begynder lidt tungere, som om verden står en smule tættere på end normalt. Humøret kan være alt fra glad og sprudlende til stille, eftertænksomt, irritabelt eller lidt gråt i kanten. Og netop variationen gør os menneskelige.

Det fine er, at vores humør sjældent opstår ud af det blå. Det påvirkes af alt det, der fylder i vores liv:
• Søvn og energi – En god nats søvn kan løfte meget, mens en dårlig kan farve hele dagen.
• Tankerne – Den indre stemme kan enten være en støttende ven eller en kritiker, der trækker os ned.
• Mennesker omkring os – En venlig gestus, et smil eller en god samtale kan ændre retningen for en hel dag.
• Hverdagsbelastninger – Stress, deadlines og bekymringer kan gøre humøret mere sårbart.
• Vejret, lyset og omgivelserne – Selv små ting i miljøet spiller ind.

 

Men uanset hvor man starter, kan man næsten altid gøre noget for at bevæge humøret en lille smule i en mere positiv retning – ikke ved at tvinge sig selv til at være glad, men ved at give sig selv plads og små løft undervejs.

 

Små ting, der kan ændre stemningen:                        
• Giv dig selv et øjebliks ro – bare et dybt åndedrag eller to.
• Gør noget, du plejer at kunne lide, selv hvis motivationen mangler. Ofte følger humøret efter handlingen.
• Søg lys og frisk luft – det virker overraskende ofte.
• Tal med et menneske, der får dig til at føle dig set.
• Træn taknemmelighed i det små: én god ting fra dagen, bare én.
• Tillad dig selv at være i det humør, du er i – nogle gange bliver det lettere, når man stopper med at kæmpe imod.

 

Dagens humør er ikke fastlåst.
Det bevæger sig, skifter, løfter og lander – og det er en del af vores rytme som mennesker. Nogle dage er fulde af solskin, andre med skyer, men der findes altid små stråler et sted, hvis man giver sig selv lov til at se dem.

 

“Små positive skridt skaber store forandringer.”

Når gamle erfaringer sætter nye grænser

On: By: John

Vi lader alt for ofte fortidens fejl definere vores fremtid. Vi fortæller os selv, at “det kan jeg ikke”, blot fordi det engang gjorde ondt, eller fordi vi ikke var klar dengang. Men vi glemmer, at vi hele tiden udvikler os – både i viden, erfaring og styrke. Dårlige oplevelser kan følge os som usynlige lænker og begrænse vores muligheder, hvis vi ikke udfordrer dem.

 

Ligesom elefanten, der som lille lærte, at pælen ikke kunne rykkes op, kan vi som voksne have kræfter og evner langt ud over det, vi tror. Men hvis vi holder fast i gamle erfaringer uden at prøve igen, opdager vi det aldrig.

 

For at bryde denne adfærd må vi give os selv ”forlæns feedback”: se på, hvem vi er blevet, ikke hvem vi var. Vurdér udfordringer ud fra nutiden – ikke fortiden. Tag små skridt, prøv igen, og oplev at gamle begrænsninger ikke længere gælder.

 

Når vi tør slippe fortidens fortælling, kan vi genvinde friheden til at leve det liv, vi ønsker.

 

Påvirkning af andre

On: By: John

Vi påvirker hinanden hele tiden – ofte uden at være bevidste om det. Hjernen sorterer konstant i de mange indtryk, vi møder hver dag.

 

Når vi ønsker at påvirke andre, har vi ansvar for at kommunikere klart. Tillid skabes gennem forståelse, og uden tillid lader vi os ikke påvirke. Derfor skal vores budskaber have et tydeligt formål, så andre kan se meningen med dem.

 

Den mest effektive måde at påvirke positivt på er ved at give ærlig og konstruktiv feedback. Sladder opstår, når feedback ikke gives direkte. Mange har haft dårlige oplevelser med feedback, især når den bruges til at fremhæve afsenderen, styre andre eller afreagere – det skaber utryghed og hjælper ingen.

 

Som afsender har vi ansvar for at udtrykke os tydeligt. Ved misforståelser er det bedre at sige: “Jeg har ikke forklaret mig tydeligt nok” end at placere skylden hos modtageren.

 

Positiv påvirkning handler sjældent om store handlinger, men om måden vi møder hinanden på i hverdagen. Når du påvirker andre positivt, skaber det en god dag for dem – og ofte også for dig selv. En positiv person kan faktisk løfte stemningen i et helt rum.

 

 

Hvornår skal en konflikt tages alvorligt?

On: By: John

Typiske konflikttegn

  1. Når kommunikationen begynder at bryde sammen
    Samtaler bliver korte, skarpe eller undgås helt.
  2. Når konflikten påvirker trivsel eller adfærd
    Du eller andre mærker stress, uro, irritation, vrede eller udmattelse.
  3. Når relationen forringes
    Man begynder at tolke den andens adfærd negativt – også i neutrale situationer.
  4. Når konflikten går fra sag til person
    Udsagn som “Du er altid…” eller “Du gør aldrig…” begynder at dominere.
  5. Når konflikten breder sig
    Andre involveres, eller der søges “allierede” i stedet for løsninger.
  6. Når konflikten har stået på længe
    Man undgår emnet, i stedet for at håndtere det konstruktivt.

Konflikter kan hurtigt ødelægge en ellers god dag – derfor er det vigtigt at tage dem alvorligt i tide.

 

 

 

Hvad vil du være som pensionist?

On: By: bnpadmin

Dit arbejdsliv stopper på et tidspunkt og erstattes af noget andet. Overgangen kan synes let, men hvis du har haft et formål med dit arbejde, hvad vil dit formål med de mange år som pensionist være?

På disse sider kan du finde inspiration til hvordan du kan få et rigtigt godt liv som pensionist. Hvordan? Det bestemmer du selvfølgelig selv. Forestil dig, at din “3. alder” kan udfolde sig som du ønsker dig. Dine ønsker og drømme skal plejes.

 

Blomsterne vandes

Ha’ en god dag gruppen tilbyder inspirationsmøder, hvor interesserede kan hente inspiration til at planlægge deres pensionist tilværelse, så de får rigtig mange gode dage.

I løbet af mødet vil du finde inspiration gennem korte indlæg og inddragende opgaver til at skabe den helt rigtige overgang for dig til et rigtigt godt liv som pensionist.

Se mere her.

Hvad finder du her?

Her er nogle inspirationsindlæg:

  • Vejen til det gode liv for voksne mænd. Hemingway Club er en mulighed. Se mere her.
  • Fremtider – Du har ikke en, men flere fremtidsmuligheder. Artikel her.
  • Taknemmelighed – Fakta og en kort video om taknemmelighed her.
  • Personlig ledestjerne – Kort indlæg og artikel om personlig vision her.

 

Glæde

On: By: John

Ordet glæde trækker i sig selv mundvigene opad, og vi dvæler et øjeblik ved en undren over, at vi måske skøjter lige lovlig hurtigt hen over de små glædesfyldte øjeblikke i vores liv.
De er der hele tiden, og jo mere vi lægger mærke til dem, des mere vil de fylde.
Så vil vi minde os selv og hinanden om, at vi skal dvæle lidt ved øjeblikket.

Mihaly Csikszentmihalyi skriver i bogen ”Flow”

 

Det jeg ”opdagede” var, at glæde ikke er noget som bare sker.

Det er ikke resultatet af held eller tilfældigheder.

Det er ikke noget, man kan købe for penge eller befale med magt.

Det afhænger ikke af ydre begivenheder, men snarere af hvordan vi opfatter dem.

Glæde er faktisk en tilstand, som skal forberedes, dyrkes og forsvares af hver enkelt.

Mennesker, som lærer at kontrollere deres indre oplevelser, kan bestemme kvaliteten af deres liv, hvilket er det tætteste nogen af os kan komme på lykken.

Tid er livets råstof

On: By: John

 

Der er flere måder at opleve tiden på. Vi siger ofte, at tiden går, i andre lande siger man, at tiden kommer. Men ingen har kunnet forklare, hvor den kommer fra, og hvor den går hen, når den har været her.

Når man holder fødselsdag, jul eller nytår, er det ofte med undren, at man konstaterer, at der nu allerede er gået et helt år. Man forstår ikke, hvor tiden er blevet af, og det kan føles, som om nogen har ”stjålet” den. Nok er tiden meget retfærdig fordelt med 24 timer til hvert menneske hvert døgn, men alligevel føles det, som om vi aldrig har tid nok.

Fokuserer man altid på alt det, man ikke kan nå, vil man konstant føle, at man har for lidt tid. ”Intet er mere trist, end når vi ikke har tid til det, der bringer os lyst og glæde…”

På livets rejse kan det være klogt nu og da at tage en tænkepause over tid, liv, ønsker og forholdet til andre mennesker, for at se om vi er på rette kurs, eller om små eller større ændringer vil give et bedre liv.

 

Tanker om tid

Hvis man i dag vil illustrere noget, som udvikler sig over tid, bruger man det, som kaldes en livsløbs-kurve.

De fleste forhold i menneskelivet følger denne kurve. Sådan forløber nu engang alt liv. Livet er noget, der begynder og slutter. Og ind imellem de to begivenheder er der tid. Tid og liv er to begreber, som er tæt knyttet til hinanden.

 

1. Tiden som et kredsløb

Begrebet tid er knyttet sammen med jordens og solens bevægelser og årstidernes kredsløb. Derfor vil nogle nok forklare tiden ved at tegne en cirkler.

2. Tiden som en bølge

For andre mennesker er tid som en bølget linje. Alt her i livet går op og ned. Intet bliver nogensinde helt det samme igen. Intet i historien gentages. Eller som den græske filosof Heraklit skal have sagt: ”Man kan ikke bade to gange i den samme flod”, for anden gang er floden ikke den samme som før.

3. Tiden som en tidslinje

Nogle vil tegne tid som en lang pil. Nu´et (dvs. det øjeblik jeg står i lige nu) bevæger sig hen ad en tidslinje. Bag nuet ligger fortiden, og foran ligger fremtiden. Tidslinjen er en kæde af begivenheder og handlinger ordnet i kronologisk rækkefølge. Fremtiden er dermed ikke andet end en forlængelse af fortiden.

 

4. Tiden som en vifte

Livet kan også beskrives som en lang række af valg. Et menneske har næsten altid mulighed for at gøre enten det ene eller det andet og må så vælge. Mange af disse valg er rigtig vanskelige, fordi den endelige beslutning også rummer et fravalg.

Fremtid er ikke et entydigt ord, der betyder det samme for alle mennesker. Men interessen for fremtiden er altid til stede. Fremtid er alt det, vi kan forestille os lige nu. Fremtid er egentligt et flertalsbegreb, for der er ikke kun en fremtid.

 

Fremtid er den vifte af muligheder, der står åben i nuet.

 

Derfor kan fremtid vælges: Og fremtid er både de muligheder, som vi har i dag, og de muligheder, som kan skabes med tiden. Der er et helt sæt af forestillinger om det, der er fremtidsmuligt. Vi kan derfor altid tale om fremtider – og ikke om fremtiden. Fordi fremtid er noget, man vælger.

Forskellige mennesker har meget forskellige fremtids-vifter. Viften kommer an på, hvor i verden de bor. I Danmark hører vi til de mest privilegerede mennesker. Der er intet, der forhindrer os i at åbne, udnytte og forny vores personlige vifte af muligheder – det skulle da lige være os selv. For hvor tit lader vi ikke tilfældigheder bestemme, hvad der sker i vores liv. Men hver enkel af de beslutninger, som et menneske træffer, er med til at forme dets fremtid. Det er med andre ord det, som vi gør i dag, der bestemmer vor fremtid.

Hvordan vil du tegne tid?

Citater om tiden

”Det eneste sikre ved fremtiden er, at den vil overraske selv dem, der har været mest fremsynede.”

”Hvad fremtiden angår, er det din opgave ikke at forudse, men at gøre den mulig”

”Det er livets kunst at få det, der fylder ens tid, til også at fylde ens liv.”

”Ingen kan skrue tiden tilbage og starte forfra på ny, men enhver kan starte herfra og skabe en helt ny slutning.”

”Tid er liv. Og livet bor i hjertet.”

Dette citat kommer fra Michael Endes bog »Momo«. Den handler om de grå tidstyve, der stjæler tiden fra menneskene, der derfor aldrig har tid nok til det, der virkelig er vigtigt, uanset hvor meget tid de sparer. Bogen handler om, at menneskene bliver så effektive og præstationsfikserede, at de glemmer alt det, der gør livet smukt og dejligt. Nemlig når vi er nærværende og giver vores opmærksomhed til de mennesker, der betyder noget for os, og som måske har et behov for, at vi er noget for dem.

 

”Det gode liv er, når tiden står stille og det eneste, der er, er lige NU.”

Men måske glemte jeg bare at sætte pris på det, fordi jeg altid havde mit hoved et andet sted, end hvor jeg var.

Når den treenige hjerne ikke kan blive enig

On: By: John

 

HVORFOR –

  • bliver nytårsfortsætter sjældent opfyldt?
  • bliver slankekure ikke en succes?
  • køber vi mere, end vi har råd til?
  • dyrker vi ikke den motion, vi har besluttet?

Forklaringen findes inde i vores hjerne. For hjernen er center for nervesystemet, og den bearbejder alle indkomne sanseinput. Den kontrollerer kroppens funktioner og står for bevidst erkendelse og viljestyrede handlinger. Professor Paul MacLean forskede i hjernen i over 50 år, og han ud­viklede en model over menneskehjernen, der forbinder menneskets bevidsthed og evner med resten af dyreverdenen. I hans model er menneskehjernen organise­ret i tre store udviklingslag.

Krybdyr hjernen sikrer mad, sex og kamp/flugt. Den tager sig af kroppens funktioner og sørger for, at vi overlever. Krybdyr har haft succes med den hjerne i mange millioner år. Selv om vi som mennesker stadig har en krybdyrhjerne, har den været gennem en evolution bort fra den, krybdyr har i dag.

Følelseshjernen har vi til fælles med pattedyrene. Den gør os i stand til selv at vælge, at opnå erfaring samt ændre adfærd og styre vores drifter. Den registrerer vores følelser eller stemninger og har stor betydning for vores kontakt med andre mennesker.

Den ”nye” hjerne findes hos alle pattedyr, men er højest udviklet hos mennesket. Den kan have forestillinger om fremtiden, lægge planer og tage beslutninger. Den kan reflektere, undre sig, bruge sproget og være kreativ, samt vise medfølelse.

Alle tre hjerner indgår i al vores adfærd, og den hjerne, der ”sejre”, styrer vores adfærd. Måske uden at vi ved det eller tænker over det.

 

Tanker, følelser og sanser

 Tanker

 Tanken kan beskrives som roret på et skib, der styrer os gennem livet. Hvis vi lærer at bruge roret rigtigt, kan vi gå fra én virkelighed til en anden. Vi kan finde glæde, når en bedrøvelse opstår af minder, ved at tænk på at der ”bare” er tale om en tanke.

 Den almindelige forestilling i vores kultur er, at vores oplevelse af livet skabes udefra og ind – det vil sige, at det, der sker os i det ydre, bestemmer vores oplevelse på det indre plan.

Mennesker eller omstændigheder „gør” os glade, vrede, kede af det, og livet går ud på at finde og tiltrække de rig­tige mennesker og omstændigheder, der kan give os flere af de gode følelser og færre af de dårlige.

 

Men hvor virkelig er vores virkelighed?

Der er forskellige måder at opfatte den på, f.eks.:

  1. Det, jeg ser, er det, som reelt foregår. Jeg oplever verden, sådan som den er.
  2. Det, jeg ser, er en fortolkning af virkeligheden. Jeg oplever verden igennem mine tankers filter.

Albert Einstein sagde: ”Virkeligheden er en illusion, om end en umådelig hårdnakket en af slagsen.”

 

Den frie mand med den frie tanke.

Vi har friheden til at gå igennem livet og se det, vi ønsker at se. For vi er kun en enkelt tanke fra at være lykkelige og kun en enkelt tanke fra at være ulykkelige.

Hemmeligheden ligger i tankevirksomheden.

Så stress kan måske beskrives med: ”Særlige Tanker Ryster En Sund Sjæl”.

 

 

Negative tanker

Bekymringer kan være som gamle kødben (tanker), vi hele tiden graver op og gnaver i.

Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og som hver gang udløser bekymringer om alt muligt.

Det bedste middel mod bekymringer er handling frem for kun tanker. Vi er således i stand til at ændre på vores adfærd gennem bevidste handlinger.

Tænk hvis vi kunne ændre vores tanker lige så let, som når vi skifter kanal på tv, som det blev beskrevet i tegneserien:

 

 

Følelser

Man skelner normalt mellem to slags følelser. Den fysiske berøring og den følelsesmæssige som glæde, vrede, frygt, ømhed, jalousi, skam, sorg mv. De sidste følelser kommer fra tanker.

Vi tror, at vores valg er logiske og styrede af rationelle processer, men den største drivkraft bag vores valg er faktisk vores følelser og ubevidste tilbøjeligheder. For langt størstedelen af de input, hjernen får, er ubevidste og ordløse.

 Reklamebranchen spiller på vores følelser.

Reklame er fristelse og forførelse. ”Vi siger til folk, at de bliver lykkelige, smukke, mere socialt omgængelige, hvis de bruger det produkt, vi reklamerer for,” siger reklamefolkene.

 Vi bliver bombarderet med indtryk, når vi handler, og duftene og musikken er med til at skabe en god atmosfære og stemning. Vores følelser styrer vores forbrugeradfærd. Og størstedelen af reklamers indflydelse finder sted i underbevidstheden. Vores følelser er på arbejde, uanset om vi er opmærksomme eller ej, og de arbejder meget hurtigere end vores tanker. Man kan modstå alt undtagen fristelser, skrev Oscar Wilde.
Så gå aldrig i supermarked på tom mave.

 

Sanser

Alle nye informationer går ind i hjernen via en af vores fem sanser. Det vi ser, hører, lugter, smager eller rører ved. Vi sanser verden og tager den ind i vore kroppe – fortolker den i hjernen og det skaber følelser.

I praksis bruger vi ikke vores lugte- og smagssans ret meget, når vi lærer, medmindre vi er spæd­børn, kokke eller parfumefabrikanter. Så man kan sige, at vi har tre overordnede måder at modtage information på. Vi ser det, vi hører det og/eller vi oplever det kropsligt. Det er imidlertid forskelligt, hvordan folk bedst modtager ny information.

Undersøgelser viser, at:

35% lærer hovedsageligt visuelt – billeder er vigtige for dem.

25% lærer hovedsageligt auditivt – tale og forelæsninger er vigtige for dem.

40% lærer hovedsageligt kropsligt – en eller anden form for “i hænderne” – oplevelse er vigtig for dem.

 

Tanker, følelser og sanser i sociale sammenhænge

 De mennesker, vi er sammen med, har også følelser, tanker, behov, mål. Og de er sikket ikke de samme som hos os selv. Det er derfor hensigtsmæssigt, at vi hele tiden er opmærksomme på vore egne og andres mentale tilstande og tilpasser vores handlinger hertil, når vi er sammen socialt. Den evne er helt afgørende for de relationer, vi skaber til andre. Men vi er sjældent opmærksomme på, om vi gør det.
Og selv om vi prøver, kan vi aldrig vide med sikkerhed, hvad andre tænker og føler.

 

Det siges, at: ”Intet forhindrer dig i at være et vidunderligt menneske.”

Og måske alligevel – dig og dine hjerner, og derigennem dine tanker, følelser og sanser.

 

“For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke,

men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.”

Skrev Paulus i Romerbrevet.