Autencitet – privat

 

Vi vil helst leve i et miljø, der er i harmoni med de ting, der betyder mest for os selv og som gør os glade og tilfredse. Hvis du bor og arbejder i et miljø, som er i modstrid mod alt, hvad du selv gerne vil stå for, så vil du sikker ikke trives.

Hvis du er så uheldig, at du befinder dig i et miljø, som slet ikke stemmer overens med dine personlige værdier, hvad kan du så gøre?

TIP: Hvis du ikke kan ændre din situation, så kan du prøve på, at få det du gør til at give mening. Alle aktiviteter kan bliver meningsfulde, hvis du selv gør dem meningsfulde.

Du kan skabe mening i dit liv gennem små dagligdags aktiviteter og i alle aspekter af dit liv.

Nogle forslag:

  • Brug dine styrker
  • Find et ”hvorfor” – hvorfor det du gør, har en plads i dit livs historie
  • Nedskriv dit liv som en historie med dig som tredje person (han/hun i stedet for jeg/mig)
  • Læg mærke til dine livsmønstre
  • Brug dine følelser af skyld, nedtrykthed og smerte som muligheder for personlig udvikling og forandring i stedet for som en risiko for at synke ned i offerrollen. Se nedenstående eks. om en mand, der trods sine svære handicap, er kommet fantastisk positivt ud af sin frygtlige situation.

Havd finder du her?

Se denne video på youTube om en person, der på trods af sine handicap, har overskud til at give andre en god oplevelse og forhåbentlig flere gode dage.

 

Har du forslag til indlæg artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Samfundsnormer

Hvad er samfundsnormer? og hvordan påvirker de os?

Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Skal mænd tvinges til barselsorlov? Skal rygning forbydes? Bekymrer samfundet sig mere for forbryderne end for deres ofre?

 

Politikerne har i stigende grad beskæftiget sig med at skabe et samfund, hvor friheden for det enkelte menneske reduceres. På trods af, at politikere ikke nødvendigvis har større menneskekendskab, viden eller livserfaring end de fleste af landets borgere, så mener de helt alvorligt, at de ligger inde med kundskaber, som – over for dem selv – retfærdiggør deres indgriben i borgernes privatliv.

Vores uafhængighed af andre og deres mening, er bevisligt den største motivationsfaktor for trivsel og et velfungerende menneske.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Logoterapi – findes der mening i lidelser?

Logoterapi er tanken om, at hvis man kan finde mening med det, der sker for en, så overlever man. F. eks. hvis man tror på, der er en mening med at være i koncentrationslejr, så skal man nok overleve. Så længe, der er en mening med det.

Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening. I logoterapien skal det forstås med vægten på mening. 

Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste psykologen Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.

 

Frankl beskriver tre kerneområder:

Viljens frihed

Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.

Viljen til mening

Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.

Mening med livet

Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagerer på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Harmoni

Visdomssten

Harmoni mellem ”gøren og væren” er et liv i balance. Et liv, der leves i nuet med plads til både fortid og fremtid. Med fokus på at mærke de dybeste lag i os selv. Hvad det er, vi vil og kan.

Det er nødvendigt at sætte livet i stå for at fornemme, hvad vi i vores inderste ønsker af os selv og for os selv. Vi må lytte til vores stille indre for at kunne høre, hvad der siges til os. Dér kan vi muligvis høre svaret på de store spørgsmål i livet. Inden det bliver for sent.”

Thyra har fået sat en ”Gøren og Væren” sten. Den står ved indgangen til Vorby for at minde alle vikingerne om, når de haster ind og ud af byen, at et godt liv er et liv i balance.

Vikingerne planlagde den store flowfest ved den gamle visdomssten. De havde aldrig helt forstået dens tekst, men brugte megen tid på at diskutere betydningen.

At gøre og at være

 

En historie fra vikingernes Vorby. 

De fleste i Vorby er opvokset i handlingens verden. Det er vigtigt at nå sine mål ved at gøre ting: At passe sit arbejde, at komme til tiden, at leve op til det ene eller andet. De er derfor blevet eksperter i at handle og få andre til at handle. Hele deres tilværelse drejer sig om at handle og være aktive hele dagen for at have det godt. Det er denne egenskab, der er medvirkende til den velstand, der er i Vorby. Men når hele deres tilværelse drejer sig om at handle, vil dagen ofte flyve af sted, og når de når til aftenen, oplever de en stor udmattelse og falder sammen. Det giver dårlig samvittighed, for der er så meget, der skal gøres.

Opgaver der ikke bliver færdige, og handlinger man fortryder. Intet er godt nok. De oplever en følelse af stress og meningsløshed. For når de ikke handler, føles det som tidsspilde. Midsommer festen kommer f.eks. bag på dem hvert år: ”Er der allerede gået et år igen”? Mange føler, at deres tilværelse er som musen i den berømte trædemølle, der løber og løber, men ingen steder kommer. Musehjulet er en ny underholdning, som trætte vikinger kan sidde og kikke på for at have følelsen af stadig at være i gang med at gøre noget.

Følelsen af bare at ”være” er underudviklet hos mange af vikingerne, fordi tiden, de bruger på bare at ”være” eller ”ikke-at-handle”, lidt nedværdigende bliver betragtet som tidsspilde. Mange af dem ved ikke, hvad de skal stille op med sig selv, når de ikke handler. Men for at få balance og harmoni i deres liv skal de sørge for, at væren også prioriteres. Der er en årsag til, at betegnelsen menneske på engelsk hedder ”human being” og ikke ”human doing”. (Endnu et udtryk vikingerne har taget med hjem fra deres mange rejser).

 

Se også om visdomsstenen her.

 

Kreativitet trives i et trygt miljø

 

Du kan komme til at sætte din frihed og kreativitet i “fængsel”, hvis du befinder dig i et utrygt miljø – på jobbet eller privat.

I denne korte video anbefaler Carsten Dahl, at dyrke din kreativitet og virkelyst i et trygt miljø. Som han citerer: Sandheden er det eneste, der virker.

Se andre videoer med Carsten Dahl i Videoteket.

 

 

Forstå naturen

Naturen betjener sig af ”tilfældighedsprincippet” for at udvikle en stor mangfoldighed af former, så den mest egnede kan udvælges imellem dem. 

 

Det vil sige, at naturen var engang og er endnu i dag stadig aktivt skabende. Naturen har allerede givet et vigtigt bidrag til spørgsmålet om bedømmelse af „meningsfuldheden“ i vores handlinger, for udvælgelse af livsformer, der er bedre tilpasset miljøet, er jo også en slags bedømmelse af meningsfylde. Mange menneskelige handlinger må underkaste sig princippet om den bedst egnedes overlevelse og får derved en mening, der kan forstås af enhver.

 

Naturen viser os mange tricks og muligheder for overlevelse også i et livsfjendtligt miljø. Den er altså vores store ”læremester”, som man stadigvæk kan lære meget af. Har man gennemskuet endnu et af dens tricks og eventuelt gjort det brugbart for menneskene, så belønner den os med en tilfredshed over at have del i dens skat af viden.

Kilde: Wikipedia – natur

 

 

Opdragelse og samvittighed

 

Fødes mennesker med en samvittighed, eller er det noget, man lærer?

 

Moderne psykologer, etnologer og neurologer betragter samvittigheden som en helt fundamental funktion i den menneskelige hjerne. Vores samvittighed har til formål at fremme uegennyttige handlinger, der er hensigtsmæssige for samfundet som helhed og derfor i sidste ende også for det enkelte individ.

Forudsætningerne for samvittighed er således medfødte og genetisk bestemte, men samvittighedens form og indhold er tillært på samme måde, som fx sproget er en del af en given kultur. Således kan samvittigheden få forskellige mennesker til at handle i meget forskellige retninger afhængigt af deres overbevisning.

 

Nogle mennesker finder det således moralsk forkasteligt at gå i krig, mens andre mennesker ser det som en moralsk pligt at bekrige modstan­derne med alle midler.

Gennem vores opdragelse har vi af forældre, skolen og andre som har haft indflydelse på vores opvækst fået en viden om, hvordan man bør opføre sig. Over for sine nærmeste, det omgivende samfund og i det offentlige rum.

 

Opdragelse og samvittighed spiller en stor rolle for vores daglige trivsel og muligheden for at skabe en god dag for os selv eller andre.

 

Hvad finder du her?

En video om uddannelse og dannelse med filminstruktør og opdagelsesrejsende Peter Engberg.

  • Link til side om de tre etikker: pligt, dyd og nytte.

Her en kort video med Peter Engberg om emnet “samvittighed”.

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Jagten på lykke

Ny forskning tyder på, at jo mere man går på udkig efter lykke, jo mindre er sandsynligheden for at finde den. Hvad der forstås ved lykke er naturligvis til dels kulturbestemt. Men hvis lykken ses som jagten på karriere og muligheden for at anskaffe sig mange ting, kan man være på vej ind i en blindgyde. Og et lykkeligt liv består ikke af lykkelige øjeblikke hele dagen.

Den nyeste viden kommer frem til nogle enkle måder, hvorved vi kan føle os bedre tilpas, og ingen af dem omfatter jagten på lykken.

Her de 5 måder, som kan skabe lykkefølelser.

Planlæg sjove aktiviteter
I en undersøgelse fandt man, at mennesker, som bevidst bragte positive følelser ind i deres dagligdag – det kan være havearbejde eller at besøge en ven – følte sig mere glade og havde færre tegn på depressioner.

Skift perspektiv
Når mennesker opfatter deres tid som begrænset, ønsker de mere fredfyldt lykke end stor lykke. Og det ser ud til at mennesker, der sætter pris på ro, opsøger mere afslappende aktiviteter.

Vær i nuet
Mennesker, der bare lytter til klassisk musik, føler større velbehag end dem, der samtidig anstrenger sig for at føle sig lykkelige.

Sænk dine forventninger
Store forventninger fører ofte til det modsatte. Det var, hvad forskere fandt, når de interviewede mennesker før og efter en stor begivenhed. De med store forventninger var ofte mest skuffede bagefter.

Nyd store øjeblikke
At påskønne store øjeblikke og genopleve dem igen og igen skaber lykke. Ved at lade sig opsuge i dem skabes der større lykkefølelse.

Kilde: Times oktober/12 – 2015