Den dansker, der har mulighed for at blive 150 år er født. Danmarks ældste kvinde døde for nogen tid siden som 111 årig. Vi kommer til at leve længere og det betyder, at vores opfattelse af seniorliv må revideres.
Hvis du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet som 65 årig, så har du måske et fritidsliv i 25 – 30 år eller længere.
Ønsker du at blive på arbejdsmarkedet, når du runder de 65 år?
Det er der mange, der gør. Men det indebærer, at man ser på sin egen motivation, sine muligheder og sine kompetencer. Der kommer flere og flere nye arbejdsmetoder, som skal indlæres, og ønsker en arbejdsgiver at investere i en senior, der måske går på pension om 2-3 år? Arbejdsgiverens investering i kurser og træning skal jo tjenes ind igen, når medarbejderen har opnået de nødvendige kompetencer i det nye regi. Det gælder både for offentlige og private arbejdspladser.
Derfor opfordrer vi til, at man som senior stiller sig disse tre spørgsmål:
En vane er en ubevidst handling, der gentages over lang tid. Den udføres på en bestemt måde, uden forudgående planlægning. Selv om handlingen er ubevidst, kan vi godt være bevidste om nogle af vores vaner. Men når handlingen udføres, er den ikke planlagt, og vi beslutter ikke, at nu gør jeg sådan og sådan.
Vaner styrer vores hverdagsliv. Vaner kan hjælpe os gennem en travl hverdag med mange valg, der hele tiden skal tages stilling til. For det kan være hensigtsmæssig at have et fast mønster for daglige rutiner, så vi ikke hele tiden skal stoppe op og træffe nye beslutninger.
Gode og dårlige vaner
Vaner har både en positiv og en negativ side. Den positive vane giver os glæder og fordele. Den negative vane giver os problemer, forhindrer fremskridt eller ødelægger gode relationer til andre. Dårlige vaner kan give meget besvær for en selv og for dem, man omgås i det daglige. Ofte tror vi ikke, at andre bemærker dem, eller vi prøver at bortforklare dem. Men det lykkes sjældent. Modsat er vores tålmodighed med andres dårlige vaner generelt meget begrænset.
Dårlige vaner kan være mange ting, afhængig af situationen og hvem man daglig omgås. Men manglende præcision med tid, aftaler eller penge betragtes af de fleste som en dårlig vane. Manglende respekt for andres meninger, negativ personlig fremtræden eller uhensigtsmæssigt sprogbrug betragtes også som dårlige vaner.
Det er ofte andre, der kan være med til at påpege vores dårlige vaner, da vi kan være ”blinde” for vores egne vaner.
Mange ændrer først deres vaner, når de er tvunget til det, eller andre gør det for dem. For ikke at falde i den grøft at det altid er andres skyld, at man ikke har et godt liv, kan det være klogt at give sig selv et vaneeftersyn. En gammel god vane kan vise sig at være uhensigtsmæssig, når tingene omkring os ændrer sig.
Det kan være svært at bekæmpe dårlige vaner. Forskere har fundet ud af, at mere end 40 pct. af vore handlinger skyldes vaner, ikke beslutninger. Vaner er så indgroet i vores hjerne, at en person med hjerneskade ikke kan fortælle, hvor hans køkken er, hvis han sidder i stuen. Men hvis han bliver sulten, rejser han sig og tager mad ud af køleskabet i køkkenet.
En ny vane?
Når vi vil ændre en vane skal vi have:
Vaner
VIDEN om hvad der skal gøres på en anden måde, og hvad nytten vil være
EVNE til at være i stand til at ændre vanen
VILJE og energien til at gøre det.
Derefter skal vi
sætte et personligt mål
udforme en plan (med delmål) mod målet
huske at fejre succesen, når målet er nået, og det er blevet en ny vane.
Vi er, hvad vi gør igen og igen. Fortræffelighed er således ikke en handling, men en vane. Aristoteles
“Du skal selv være den forandring, som du ønsker at se i verden”
Et citat af Mohandas Karamchand Gandhi eller Mahatma Gandhi, der var en indisk politiker og åndelig leder, der stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse.
Nedenfor en meget kort video med filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub, Peter Engberg.
Hvad er samfundsnormer? og hvordan påvirker de os?
Copyright: Ha’ en god dag gruppen
Skal mænd tvinges til barselsorlov? Skal rygning forbydes? Bekymrer samfundet sig mere for forbryderne end for deres ofre?
Politikerne har i stigende grad beskæftiget sig med at skabe et samfund, hvor friheden for det enkelte menneske reduceres. På trods af, at politikere ikke nødvendigvis har større menneskekendskab, viden eller livserfaring end de fleste af landets borgere, så mener de helt alvorligt, at de ligger inde med kundskaber, som – over for dem selv – retfærdiggør deres indgriben i borgernes privatliv.
Vores uafhængighed af andre og deres mening, er bevisligt den største motivationsfaktor for trivsel og et velfungerende menneske.
Livet kan give os mange knubs, og vi bliver naturligvis påvirkede af at blive skubbet til. Det kan føre til bitterhed, og det kan være svært at tilgive, når andre gør os ondt. Men vores bitterhed kan give os en dårlig livskvalitet. Bitterhed kan være som gamle kødben, vi hele tiden graver op og gnaver i.Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og hver gang udløser vrede. Men der er kun en, det går ud over, og det er en selv. Vil vi ud af det, må vi selv gøre noget ved det. For den energi, der ligger i vreden, bor kun i os selv. Den er kun relateret kun til os selv og ikke den anden person.
Evnen til at tilgive sig selv for forkerte handlinger er på samme måde en nødvendighed for at komme godt videre i livet. For vi kan ikke ændre på de ting, der er sket, men kun lære af dem.
Det er ikke altid let at se de positive sidegevinster, som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er at give sig selv fred. At give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv, man ønsker at leve.
Tilgiv andre – ikke for deres skyld
men fordi DU fortjener fred:
Tilgivelse er en gave, du giver dig selv.
Logoterapi er tanken om, at hvis man kan finde mening med det, der sker for en, så overlever man. F. eks. hvis man tror på, der er en mening med at være i koncentrationslejr, så skal man nok overleve. Så længe, der er en mening med det.
Logoterapi har taget navn efter det græske ord logos, der kan betyde ord og mening. I logoterapien skal det forstås med vægten på mening.
Oplevelserne i koncentrationslejrene overbeviste psykologen Viktor Frankl om, at selv i den mest absurde, smertefulde og umenneskelige situation har livet en mening – og derfor har lidelsen også en mening. Denne konklusion blev den grundlæggende tanke bag udviklingen af logoterapien.
Frankl beskriver tre kerneområder:
Viljens frihed
Mennesket har friheden til at søge og finde mening med det, vi gør. Vi har alle muligheden for at forme vor egen skæbne ud fra nogle givne rammer og betingelser. Som åndelige væsener reagerer vi ikke bare på indtryk udefra, men vi kan selv påvirke vores fremtid. Vi kan vælge at ville.
Viljen til mening
Frankl anser at den drivkraft, der gør, at mennesket vælger livet, er viljen til at finde en mening med det og sætte sig mål for det. Fratages vi denne mulighed, eller føler, at vi er frataget den, oplever vi modløshed og tomhed, og kan reagere med voldsomme personlighedsforandringer.
Mening med livet
Livet har mening – uanset hvor elendigt, det måtte se ud, kan man finde en mening med det. Hvis man véd hvorfor, man lever, kan man med Nietzsches ord også udholde lidelserne ved at leve. Finder vi derimod ikke mening, risikerer vi at blive frustrerede og reagerer på forskellig vis. Det enkelte menneske skal være aktiv deltager i, og ikke passiv tilskuer til, sit eget liv.
Hvad finder du her?
Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk
Harmoni mellem ”gøren og væren” er et liv i balance. Et liv, der leves i nuet med plads til både fortid og fremtid. Med fokus på at mærke de dybeste lag i os selv. Hvad det er, vi vil og kan.
Det er nødvendigt at sætte livet i stå for at fornemme, hvad vi i vores inderste ønsker af os selv og for os selv. Vi må lytte til vores stille indre for at kunne høre, hvad der siges til os. Dér kan vi muligvis høre svaret på de store spørgsmål i livet. Inden det bliver for sent.”
Thyra har fået sat en ”Gøren og Væren” sten. Den står ved indgangen til Vorby for at minde alle vikingerne om, når de haster ind og ud af byen, at et godt liv er et liv i balance.
Vikingerne planlagde den store flowfest ved den gamle visdomssten. De havde aldrig helt forstået dens tekst, men brugte megen tid på at diskutere betydningen.
Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.
De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.
De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.
Hvad finder du her?
Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
Udfordringer er ofte ”sten i vadestedet” til forbedringer og/eller forandring.
Udfordringer kan hjælpe dig med at søge nye styrker hos dig selv og lære at ændre situationer og omstændigheder på en ny måde.
Der kan være tale om både personlige udfordringer og udfordringer, som skal løses af to eller flere personer.
Eksempler på forudsete udfordringer kan være uddannelsessøgning, jobsøgning, karriereplanlægning etc. i forbindelse med job, men også overgange i livet, som familestart, børnene flytter hjemmefra, seniortilværelsen m.m.
