Hvis du vil påvirke andre mennesker, så har du selv ansvaret for at gøre det på en forståelig måde. Mistro opstår ved mangel på forståelse. Vi lader os ikke påvirke af mennesker, vi nærer mistro til.
For at vi kan få lov til at påvirke andre, må de kunne se formålet med det, vi siger. Hvis I skal skyde med bue og pil, vil I også ønske at vide, hvad der skal skydes efter. Det er jo meningsløst at stå og skyde ud i luften.
En stærk måde, vi kan påvirke kolleger på, er ved at give dem ærlige tilbagemeldinger.
Som medarbejder siger vi tit: “Det er lederens ansvar.” Det er for en stor del rigtigt. Men det udelukker ikke kollegers indbyrdes ansvar for at hjælpe hinanden til at fungere bedst muligt.
Sladder er tilbagemeldinger, der ikke blev givet på rette tid til rette person!
Fordi:
- Vi vil være flinke: “Det er synd for ham!”
- Er bange: “Han bliver nok sur!”
- Er usikre: “Måske har jeg misforstået ham!”
- Eller bare interesserer os for lidt for sagen: “Det er ikke mit arbejde!”
Når vi giver tilbagemeldinger til hinanden på jobbet, er det ofte på kvaliteten af et stykke udført arbejde eller kvaliteten af samarbejdet. Som modtager kan man ofte føle, at der bliver pillet ved ens rolle som medarbejder i virksomheden. “Er jeg ikke god nok”, eller “Bare jeg ikke bliver sagt op”.
Negative holdninger til tilbagemelding er ofte præget af erfaringer med tilbagemeldinger, som blev givet fordi:
- Afsenderen ville demonstrere sin egen viden.
- Afsenderen ville have os til at gøre det, han ønskede.
- Afsenderen ville slippe af med sine egne aggressioner. Ofte oplevet som ironi med skjulte budskaber.
Den slags tilbagemeldinger er ikke konstruktive og gavner ingen. De er med til at gøre en masse mennesker bange for at give og modtage tilbagemeldinger. Vi frygter hinandens reaktioner.
Den eneste gode grund til at give tilbagemelding er:
Et ærligt ønske om at hjælp en anden til at nå de mål, han eller hun har sat sig og løse de opgaver, som vedkommende har påtaget sig.
Ønsker du at øge din gennemslagskraft, og din evne til at påvirke andre? Det sker mest effektivt ved at give klare, ærlige tilbagemeldinger.
Aggressive tilbagemeldinger er følelsesbetonede og ofte impulsive tilbagemeldinger, der opstår som reaktioner på hændelser. F.eks. ”Hvad er det for noget bras, du kommer med?” Man kan spørge sig, hvad afsenderen af en aggressiv tilbagemelding egentlig forventer af modtageren. Gengældt aggressivitet? Et konstruktivt svar? Kommer begge parter mon videre?
Uklare tilbagemeldinger bliver enten givet, fordi afsenderen ikke har forberedt sin tilbagemelding på en måde, så modtageren let kan forstå dem. Men der kan også være tale om skjulte budskaber, dvs. budskaber, som afsender ikke vil udtale klart og ærligt, men forsøger at ”pakke ind”, så det lyder bedre. F.eks.: ”Hun sagde ikke noget forkert”, underforstået, at hun måske ikke sagde noget rigtigt.
Negative holdninger til tilbagemelding er ofte præget af erfaringer med tilbagemeldinger, som blev givet fordi:
Den slags tilbagemeldinger er ikke konstruktive og gavner ingen. De er med til at gøre en masse mennesker bange for at give og modtage tilbagemeldinger. Vi frygter hinandens reaktioner.
Den eneste gode grund til at give tilbagemelding er:
Et ærligt ønske om at hjælp en anden til at nå de mål, han eller hun har sat sig og løse de opgaver, som vedkommende har påtaget sig.
Ønsker du at øge din gennemslagskraft, og din evne til at påvirke andre? Det sker mest effektivt ved at give klare, ærlige tilbagemeldinger.
Se også Ærlig tilbagemelding