En ny generation er ved at tage form. En generation, som vil tilføre samfundet hidtil uudnyttede ressourcer: Verbalt avancerede, intellektuelt vågne, konfliktløsere, tryghedsskabere, socialt agile, menneskekloge, stabile osv. Kort sagt en gevinst i alle sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.
Indtil nu har denne generation været beskrevet som en gruppe, man ikke rigtig vidste, hvad man skulle kalde: ”Det grå guld”, seniorer, ældre, den tredje alder, pensionister m.v. Kort sagt med ord der kun peger bagud. Ord uden fremtid. Ord der signalerer nedskrivning og afskrivning.
En mere passende betegnelse vil være ”Generation Fønix”. En generation der gang på gang er i stand til at forny sig, som Fugl Fønix. En generation, der i kraft af energi, visioner, ansvarsfølelse og en omfattende livserfaring yder betydelige bidrag til samfundet.
Fælles for den hidtidige begrebs- og sprogforvirring er, at den primært afspejler samfundets – og de yngre generationers – manglende evne til at rekonceptualisere opfattelsen af, hvad det vil sige at være ældre.
Den offentlige diskussion om ældre afspejler et stort tanke- og forståelsesefterslæb. Ordene og termerne stammer fra anno dazumal. Fra en tid da langt de fleste var godt slidte, når de nåede de 60-65 år. Fra landbrugs- og industrisamfundets tid – fra dengang det gav mening for såvel den enkelte som for samfundet, at man blev fritaget fra arbejdslivets byrder, når man tangerede sidste salgsdato.
I dag dækker aldersetiketterne over så meget andet: Interesseorganisationer der profiterer af at opretholde alderssegregationen; politiske partier der søger at profilere sig som de ældres sande venner; yngre generationer der ser de ældre som dem der spærrer den karrieremæssige vej frem – og helt generelt over fastgroede stereotypier.
Der er to betydende udviklingstræk, der gør det problematisk at fastholde den traditionelle opfattelse af alder.
For det første, at gennemsnitsalderen er stadigt stigende fra ca. 80 år i 2014 til ca. 85 år i 2045, dvs. at mange kan forvente at leve 20-25 år efter pensioneringstidspunktet.
For det andet, at den generelle helbredstilstand til stadighed forbedres, hvilket betyder at mange er fuldt funktionsdygtige højt op i alderen, tænk bare på hvor meget Mogens Lykketoft, Steen Hildebrandt, Bertel Haarder, Hans Hertel, Anne Marie Helger, Dronning Margrethe, Asger Aamund, Holger K. Nielsen, Bjørn Nørgaard og uendelig mange andre bidrager med til vores fælles udvikling.
Resultatet af stigningen i gennemsnitsalderen og forbedringen af sundhedstilstanden er, at der er skabt en ny generation, Generation Fønix, der hverken ser sig selv som værende i arbejdslivets aftenstund eller føler, at de befinder sig i dødens forgård.
Generation Fønix består af vitale, uafhængige, ressourcerige og rimeligt velstillede mennesker. En gruppe der fra de nuværende ca. 950.000 mennesker vokser til ca. 1,5 mio. i 2045.
Samfundet er allerede i gang med at trække på ressourcerne. Der råbes fra alle sider på frivillige i kommuner, ældrepleje, socialt arbejde, ungdomsarbejde m.v. Fra Røde Kors, Fødevarebanken og andre NGO’ere. osv. Som deltagere i bestyrelsesarbejde, som ”fundraisere”, som ambassadører og netværksskabere.
Det er fint, at der er så mange fra Generation Fønix, der udfører frivilligt arbejde. Men vi mangler stadig, at erhvervslivet justerer personalepolitikken, så alderen i sig selv nærmest udgår af vurderingen af hvem der er bedst egnede til at udføre hvilke opgaver.
Endelig må også den politiske verden til at indstille sig på, at Generation Fønix vil udfylde sin plads, som aktive medspillere i den politiske proces.
Generation Fønix genopstår i disse år – ikke af asken, men af ilden, livets ild.
Ove Lund
Samtalepartner, cand. psych.
Damtofte Søndre Stræde 6
2920 Charlottenlund
Tlf.: 23 45 12 49
