Motivation

 

Der er ikke noget, der motiver os mere, end at udnytte vores styrker og få opfyldt vore behov og værdier. Trivsel, behovsopfyldelse og tilfredshed med vort liv er også et udtryk for vores ”selvrealisering” og generelle velbehagsfølelse. Vi kan dog kun være tilfredse, hvis vi har fået opfyldt vores basale behov. Abraham Maslow’s behovspyramide er den bedst kendte model, men modellen kan udbygges og udvikles.

 

Der er mere til et godt liv end at få opfyldt vores egne behov.

 

Folk, der stortrives, er ofte hjælpsomme over for andre mennesker. Det menes, at Maslow selv tilføjede et sjette behov. Behovet for transcendens, dvs. mening med livet, ønsket om at hjælpe andre m.v.

 

 

Gode hensigter

 

Somme tider fører den positive hensigt til en handling, som viser sig at ende med noget, som langt fra er godt. Det kender vi også fra os selv, når vi i den bedste mening gør noget, som er dumt, klodset, fatalt. For eksempel kommer man let til at sige eller skrive noget, som man senere fortryder: ”Det skulle jeg aldrig have fortalt hende, hun blev simpelt hen så vred, men det var jo slet ikke ment på den måde.”

 

”Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke. Men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg,” skrev Paulus.

 

Hvis du på dit arbejde eller privat oplever uhensigtsmæssig adfærd, så prøv at gætte, hvad den positive hensigt var. ”Det var dumt, det han gjorde, men hvad var det egentlig han ville med det?” Man kan også spørge sig selv: ”Hvad er hans behov?” For en anden antagelse inden for nyere konfliktforståelse siger nemlig at: Der er et krænket behov bag enhver konflikt. Den person, der handler uhensigtsmæssig – handler ud fra et uopfyldt behov – ofte er det behovet for ros, anerkendelse og accept.

Hvis du forsøger at imødekomme hans behov (under forudsætning af, at det er rimeligt) og reagerer ud fra hans positive hensigt (i stedet for ud fra hans uhensigtsmæssige adfærd), så får du et helt andet resultat, end du ellers havde fået. Og dit eget humør bliver bedre.

Kilde: Morten Hinz, organistbladet

 

Opdragelse og samvittighed

 

Fødes mennesker med en samvittighed, eller er det noget, man lærer?

 

Moderne psykologer, etnologer og neurologer betragter samvittigheden som en helt fundamental funktion i den menneskelige hjerne. Vores samvittighed har til formål at fremme uegennyttige handlinger, der er hensigtsmæssige for samfundet som helhed og derfor i sidste ende også for det enkelte individ.

Forudsætningerne for samvittighed er således medfødte og genetisk bestemte, men samvittighedens form og indhold er tillært på samme måde, som fx sproget er en del af en given kultur. Således kan samvittigheden få forskellige mennesker til at handle i meget forskellige retninger afhængigt af deres overbevisning.

 

Nogle mennesker finder det således moralsk forkasteligt at gå i krig, mens andre mennesker ser det som en moralsk pligt at bekrige modstan­derne med alle midler.

Gennem vores opdragelse har vi af forældre, skolen og andre som har haft indflydelse på vores opvækst fået en viden om, hvordan man bør opføre sig. Over for sine nærmeste, det omgivende samfund og i det offentlige rum.

 

Opdragelse og samvittighed spiller en stor rolle for vores daglige trivsel og muligheden for at skabe en god dag for os selv eller andre.

 

Hvad finder du her?

En video om uddannelse og dannelse med filminstruktør og opdagelsesrejsende Peter Engberg.

  • Link til side om de tre etikker: pligt, dyd og nytte.

Her en kort video med Peter Engberg om emnet “samvittighed”.

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Virkeligheden

 

Som mennesker lærer vi hurtigt at anbringe objekter, følelser, personer, dyr m.m. i bestemte kategorier. Dermed kan vi også let komme i den situation, vi udvikler fordomme., dvs. bedømmer noget eller nogen, som vi ikke ved noget om.

 

Sådan er det også med virkeligheden.

 

Gennem hele menneskehedens historie har man diskuteret, hvad der er virkeligt: Er det, hvad vore sanser fortæller os, eller er der en virkelighed bag det oplevede?

 

Hvad finder du her?

En video med filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub Peter Engberg.

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Drømme og håb

 

Håb findes, hvor der er mennesker, der håber. Man kan diskutere om håb er en positiv moralsk handling eller en gave. Vi håber for os selv og for andre, og vi gør det som regel i den bedste mening.

Håb er forventningen om at noget ønsket måske vil indtræffe. Håbet hænger således sammen med tiden og at vi i nutiden ikke kan vide, hvad der vil ske i fremtiden.

Håb er også meget mere end en passiv følelse. Håb indeholder to ingredienser, som tilsammen giver os den mentale og følelsesmæssige kapacitet, der er nødvendig for at vi kan nå vore mål. Det er smidighed og energi. At håbe indebærer:

  • Evnen til at løse problemer, dvs. den mentale evne til at finde årsager og veje til at opnå ønskede mål samt
  • Energi til at gennemføre planlagte handlinger, dvs. den motivation, der presser på for at dine tanker bliver til handling.

Kilde: Positiv psykolog C.R. Snyder, Handbook of positive psychology

 

Hvad finder du her?

  • Small voices – big dreams. En kort video på engelsk om børns drømme og håb.

Ledestjerne

Vi vælger hele tiden, men mange valg foregår ubevidst. Jo mere bevidst vi bliver om de valg vi foretager, jo bedre bliver vores liv, og vi kommer ikke så let til at hoppe ind i en offerrolle.

”Læg ikke din skæbne i andres hænder.”

 

Din personlige ledestjerne 

I vores liv kan vi også have glæde af en personlig ledestjerne.

Kik tilbage: Hvornår har du virkelig oplevet at have lyst til det, du gjorde? Derfor:

Kik efter mønstre: Hvad er det væsentlige i disse oplevelser?

Kik fremad: Hvad er så vigtigt for mig i dag og hvordan lever jeg min lyst ud?

Det siges, at hvis vores personlige ledestjerne indeholder følgende tre ting, er det en god ledestjerne.

  • Noget, vi føler glæde ved at gøre.
  • Noget, vi kan udvikle os ved at gøre.
  • Noget, der er godt for andre.

 

Den gordiske knude på arbejdsmarkedet

 

Vores samfund er i forandring. Det har det været længe – og det fortsætter.den-gordiske-knude

 

  1. Pensionstidspunktet udskydes, fordi der skal bruges penge til velfærd.
  2. Kommuner og firmaer afskediger ældre, når der skal ske besparelser.
  3. Allerede fra 55 år føler mange, at det er svært at komme til jobsamtaler.
  4. Nogle ældre medarbejdere gør ikke nok for at vedligeholde deres kompetencer i forhold til den forandring, som sker i samfundet.
  5. Stor viden og erfaring går derfor til spilde fra den ældre generation, som ville kunne medvirke til at skabe velfærd i samfundet.

Kun en åben og ærlig dialog mellem de modne medarbejdere og deres ledere om deres fælles fremtid kan hugge denne gordiske knude over. En dialog, der er velforberedt og åben for kreative, fleksible og konkrete løsninger.

 

 

Et indlæg af John Bern Nielsen og Bjørn Nakskov Petersen

 

Generation Fønix

ove-lundEn ny generation er ved at tage form. En generation, som vil tilføre samfundet hidtil uudnyttede ressourcer: Verbalt avancerede, intellektuelt vågne, konfliktløsere, tryghedsskabere, socialt agile, menneskekloge, stabile osv. Kort sagt en gevinst i alle sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

 

Indtil nu har denne generation været beskrevet som en gruppe, man ikke rigtig vidste, hvad man skulle kalde: ”Det grå guld”, seniorer, ældre, den tredje alder, pensionister m.v. Kort sagt med ord der kun peger bagud. Ord uden fremtid. Ord der signalerer nedskrivning og afskrivning.

En mere passende betegnelse vil være ”Generation Fønix”. En generation der gang på gang er i stand til at forny sig, som Fugl Fønix. En generation, der i kraft af energi, visioner, ansvarsfølelse og en omfattende livserfaring yder betydelige bidrag til samfundet.

Fælles for den hidtidige begrebs- og sprogforvirring er, at den primært afspejler samfundets – og de yngre generationers – manglende evne til at rekonceptualisere opfattelsen af, hvad det vil sige at være ældre.

Den offentlige diskussion om ældre afspejler et stort tanke- og forståelsesefterslæb. Ordene og termerne stammer fra anno dazumal. Fra en tid da langt de fleste var godt slidte, når de nåede de 60-65 år. Fra landbrugs- og industrisamfundets tid – fra dengang det gav mening for såvel den enkelte som for samfundet, at man blev fritaget fra arbejdslivets byrder, når man tangerede sidste salgsdato.

I dag dækker aldersetiketterne over så meget andet: Interesseorganisationer der profiterer af at opretholde alderssegregationen; politiske partier der søger at profilere sig som de ældres sande venner; yngre generationer der ser de ældre som dem der spærrer den karrieremæssige vej frem – og helt generelt over fastgroede stereotypier.

Der er to betydende udviklingstræk, der gør det problematisk at fastholde den traditionelle opfattelse af alder.

For det første, at gennemsnitsalderen er stadigt stigende fra ca. 80 år i 2014 til ca. 85 år i 2045, dvs. at mange kan forvente at leve 20-25 år efter pensioneringstidspunktet.

For det andet, at den generelle helbredstilstand til stadighed forbedres, hvilket betyder at mange er fuldt funktionsdygtige højt op i alderen, tænk bare på hvor meget Mogens Lykketoft, Steen Hildebrandt, Bertel Haarder, Hans Hertel, Anne Marie Helger, Dronning Margrethe, Asger Aamund, Holger K. Nielsen, Bjørn Nørgaard og uendelig mange andre bidrager med til vores fælles udvikling.

Resultatet af stigningen i gennemsnitsalderen og forbedringen af sundhedstilstanden er, at der er skabt en ny generation, Generation Fønix, der hverken ser sig selv som værende i arbejdslivets aftenstund eller føler, at de befinder sig i dødens forgård.

Generation Fønix består af vitale, uafhængige, ressourcerige og rimeligt velstillede mennesker. En gruppe der fra de nuværende ca. 950.000 mennesker vokser til ca. 1,5 mio. i 2045.

Samfundet er allerede i gang med at trække på ressourcerne. Der råbes fra alle sider på frivillige i kommuner, ældrepleje, socialt arbejde, ungdomsarbejde m.v. Fra Røde Kors, Fødevarebanken og andre NGO’ere. osv. Som deltagere i bestyrelsesarbejde, som ”fundraisere”, som ambassadører og netværksskabere.

Det er fint, at der er så mange fra Generation Fønix, der udfører frivilligt arbejde. Men vi mangler stadig, at erhvervslivet justerer personalepolitikken, så alderen i sig selv nærmest udgår af vurderingen af hvem der er bedst egnede til at udføre hvilke opgaver.

Endelig må også den politiske verden til at indstille sig på, at Generation Fønix vil udfylde sin plads, som aktive medspillere i den politiske proces.

Generation Fønix genopstår i disse år – ikke af asken, men af ilden, livets ild.

 

Ove Lund

Samtalepartner, cand. psych.

Damtofte Søndre Stræde 6

2920 Charlottenlund

Tlf.: 23 45 12 49

Skuffede forventninger

Forventningens glæde er den største, siger man.
Men når virkeligheden ikke lever op til forventningen, bliver vi skuffede.

Forventninger er en naturlig del af vores tankevirksomhed. Men fordi vi sjældent ser nærmere på dem, skelner vi ikke mellem dem, der er o.k. og dem, som ikke er helt o.k.

Skuffede forventninger
Skuffede forventninger

 

Nogle forventninger er o.k. som f. eks. at tog og bus går til tiden, eller at andre holder aftaler. Vi ved imidlertid godt, at det ikke altid sker, men det kommer vi hurtigt over. Forventninger, der ikke er o.k., kan være egne og andres forventninger til os, der virker hæmmende og gøre os ufrie.

 

Forældre har normalt store forventninger til deres børn. Det kan være udtalte eller uudtalte forventninger, som tilhører den problematiske kategori. Forventninger som børnene ikke kan leve op til, og som de med skyldfølelse kan slæbe med sig gennem livet.

 

Vores egne forventninger til vores liv kan være helt urealistiske. Måske opmuntret af alt for rosende forældre. Disse forventninger vil aldrig blive 100 procent opfyldt. Forventning kan derfor være en af de største forhindringer, vi kan komme ud for, hvis ikke vi sætter spørgsmålstegn ved dem.

 

Forventningerne peger mod fremtiden. Jo mere vi planlægger, desto flere forventninger skaber vi. Og jo oftere planerne forandres, jo mere skuffede og vrede bliver vi. Forventninger har stor magt over os. Det kan se ud, som om mange forventninger skaber en stemning, som paradoksalt nok ofte blokerer for det, man forventer. Når vi forventer, at noget specielt skal ske, sker det ofte ikke. Da styrter alle de tankeslotte, som vi har bygget i vores hoveder, sammen. Og hvis de styrter sammen, hvad er der så tilbage? Ingenting, tomhed, kaos?

 

Som voksne kan vi opøve evnen til et mere modent syn på forventninger. Vi kan opleve, at det er godt at glæde sig til noget, men vi kan også vælge at glæde os og samtidig lade muligheden stå åben for, at det kan gå lidt anderledes, end vi havde tænkt, og at det er helt o.k. For inderst inde ved vi, at livet sjældent kan forudsiges.

 

Kan vi tillade os at have forventninger til andre? Det er nok op til den enkelte, men ofte bliver vi skuffede, da vi ikke kan sætte os i andres sted og derved forstå deres handlinger.

 

Vi kan lade os inspirere af nedenstående citater:

  • ”Drøm store drømme – forvent intet, men modtag alt.”
  • ”Forventning er roden til al hjertesorg.” Shakespeare
  • Jeg finder mit liv langt lettere, jo mindre forventninger jeg har. Bill Watterson

  Forventninger

En video om forventninger med Carsten Dahl. Se mere her.