Hvad er en opfattelse?

Vi er som mennesker i stand til at sætte os ind i andre menneskers adfærd og i visse tilfælde forudse, hvad de vil gøre. Denne egenskab kan skabe gode relationer, hvis vi “læser” en andens adfærd rigtigt og dårlige relationer, hvis vi opfatter og tolker adfærden forkert.

Mennesker forstår – i modsætning til dyr – at en sten er tung og hård, selv om de ikke holder stenen i hånden eller bruger den som redskab.

Hvorfor har vi en opfattelse?

Vores bevidsthed opfatter virkelighedens egen indretning adskilt fra menneskets umiddelbare livsvirksomhed i den, hvorfor mennesket kan håndtere eksempelvis en sten på måder, som ingen andre dyr kan præstere.

Menneskets bevidsthed er i modsætning til dyr på afstand af et objekt, f.eks. en sten eller en hændelse, fordi bevidstheden kan iagttage og være opmærksom på stenen. Af den grund forstår den menneskelige bevidsthed, at objektet eksisterer uafhængigt af mennesket selv (subjektet). Det kaldes vores opfattelse.

Det betyder, at den menneskelige bevidsthed kan opfatte objektet, uafhængigt af hvad mennesket har for med det i øjeblikket. Kilde: Wikipedia

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os påinfo@haengoddag.dk

Om Ironi og sarkasme

Sarkasme (af sengræsk sarkasmos = at sønderrive kød) er hånlige eller spydige bemærkninger i en, (som regel tilsigtet) mere eller mindre humoristisk form.

Ironi og satire forveksles ofte med sarkasme, og nogen klar grænse er svær at drage.

Ironi er en måde at udtrykke sig på, ved at sige det modsatte af, hvad man mener. Ved fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre aggressiv end en direkte tilbagevisning. Ironien virker efter hensigten, hvis modtageren er i stand til at gennemskue den; ironikeren kan hjælpe til denne afkodning ved at vise det med sit kropssprog. Nogle ironiske virkemidler er:

Overdrivelse, hvor han beskriver så vidtrækkende følger (fordele eller ulemper) af et synspunkt eller en handling, at det efterhånden viser modparten, at holdningen eller handlingen faktisk ikke er så betydningsfuld.

Underdrivelse, som er den modsatte virkning, hvor et vidtfavnende begreb snævres ind til det allermest ligegyldige indhold og viser, at det er langt mere betydningsfuldt.

Selvmodsigelse, hvor ironikeren først ytrer ét, og så mere eller mindre åbenlyst ytrer det modsatte.

Åbenlys løgn, hvor situationen klart står i modsætning til en given ytring, således at ytringen først virker absurd, indtil det indses, at ironikeren mener det modsatte.

Kilde: Wikipedia.dk

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Den lyse side af mørkere følelser

Det er naturligt at ønske at være lykkelig hele tiden. Men det er sigende, at hvad de fleste af os anser for at være vores seks grundlæggende følelser – vrede, sorg, frygt, overraskelse, foragt og afsky – afspejler den mørke side af den menneskelige erfaring. Disse følelser er stadig med os, fordi de har hjulpet os til at overleve gennem hele vores udvikling, og de er en integreret del af det, der gør os til mennesker.

Det kan da være bekymrende, at så mange af os forsøger at undgå dem.

Vi bruger standard adfærd, som vi håber kan aflede eller skjule dem. Vi tager dem til os og nægter at lade dem forsvinde. Eller vi forsøger at ignorere dem gennem ironi, kynisme eller galgen humor, eller vi nægter at indrømme, at noget i livet er værd tage alvorligt.

Uanset hvad vi måske tror, vi opnår, behøver disse metoder ikke tjene vores sundhed eller vores lykke. For når vi ikke prøver at forstå, hvad der forårsager en følelse, vil vi miste evnen til at forstå, hvad der forårsager vores bekymringer. I stedet for at forsøge at skubbe negative følelser til side skal vi acceptere dem som en nyttig – men nogle gange ubehagelig – del af vores liv.

Af Susan David fra ”Time magazine”

 skygger

Hvis bare … så ville jeg være glad

Om de 9 løgne:

  1. Hvis bare jeg var rig, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare jeg havde et større hus, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare jeg var berømt, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare jeg havde voksne børn, ville alt være godt.
  1. Hvis bare jeg havde den rigtige person at gifte mig med, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare jeg havde flere venner, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare jeg var mere attraktiv, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare en jeg holdt af ikke var død, ville jeg være glad.
  1. Hvis bare verden var en bedre verden, så ville jeg være glad.

nr-7

Ja, der kan der sikkert tilføjes mange flere ”løgne”, vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Og vores fantasi og drømme kan let løbe om hjørnerne med os. Det en nok bedst at acceptere nuet som det er og sige, at det er ok. For livet og nuet er det samme. Og i dag er ”de gode gamle dage”, som vi vil savne om nogle år.

 

Bekymringer

Talefigur 27 kopi

Der er så mange ting, vi ikke kan styre, og når vi går rundt og bekymrer os om det, tappes vi for netop den energi, der skal hjælpe os ud af vanskelighederne. Det kan være med til at ødelægge en god dag.

 

Spørgsmål: Hvad er det bedste, man kan få ud af at bekymre sig?

Svaret: Ingenting.

 

Hent inspiration fra ordene og visdommen i teksten fra The Beatles.

Ordene „Let it be” kan åbne for en ny indsigt.

Let it be

 

„When I find myself in times of trouble,

Mother Mary comes to me,

Speaking words of wisdom, let it be.

And in my hours of darkness

She is standing right in front of me,

Speaking words of wisdom, let it be.

Let it be, let it be.

Whispers words of wisdom; let it be.

 

And when the night is cloudy,

There is still a light that shi­nes on me,

Shines until tomorrow; let it be.

I wake up to the sound of music,

Mother Mary comes to me,

Speaking words of wisdom: Let it be.

 

Lyt til “Let it be”

Hvad er virkeligheden?

For dem, der beskæftiger sig med vidneudsagn, er det en almindelig erfaring, at det sete afhænger af øjnene, der ser. Derfor vil vidneudsagn til samme hændelse ofte være helt forskellige. For vi ser ikke verden, som verden er, vi ser verden, som vi er. Ofte kæmper vi med andre for at overbevise dem om, at vores opfattelse af ”virkeligheden” er den rigtige.

 

En ung eller gammel dame?

De fleste kender tegningen med den unge og den gamle dame. Nogle ser den unge, og andre ser den gamle dame. Og med lidt behændighed er det muligt at se dem begge på skift. Det pudsige er, at der slet ikke er nogen dame, men bare nogle streger på en skærm. Damerne opstår i vores tanker gennem vores synssans.

Gammel:ung dameGammel:ung dame

Det berømte billede af den belgiske maler René Magritte med påskriften ”Ceci n´est pas une pipe (Dette er ikke en pibe”) beskriver det samme.

Pibe

Er vores virkelighed en illusion? Intet menneske vil nogensinde komme til at kende sandheden om virkeligheden. Det eneste, vi kender til virkeligheden, er, hvad hjernen fortæller os. Og hjernen ved kun, hvad den får at vide fra de sanser, der betjener den. Men jo mere vi vender blikket i retning af det, der skaber oplevelsen, og væk fra indholdet af den, jo nemmere bliver det at forstå, hvad der kan ændre bevidstheden.

 

Udefra og ind eller indefra og ud?

I sin bog ”Inside-Out Revolution” skriver Michael Neill.

Den almindelige forestilling i vores kultur er, at vores oplevelse af livet skabes udefra og ind – det vil sige, at det, der sker os i det ydre, bestemmer vores oplevelse på det indre plan. Mennesker eller omstændigheder „gør” os glade, vrede, kede af det, bange eller kærlige, og livets spil går ud på at finde, tiltrække, skabe eller manifestere de rig­tige mennesker og omstændigheder for at få flere af de gode følelser og færre af de dårlige.

 

Der er forskellige måder at opfatte virkeligheden på, f.eks.:

„Det, jeg ser, er det, som reelt foregår. Jeg oplever verden, sådan som den er.”

”Det, jeg ser, er alt sammen opdigtet. Verden er sådan, som jeg tænker, den er.”

 

Kan man da skifte sin virkelighed ud gennem tanken? Ja, de fleste af os har oplevet et skift i vores virkelighed den første gang, vi blev forelskede. Pludselig virkede verden som et smukkere sted.
Og alt, hvad der i virkeligheden sker, er en ny tanke.

 

Tanken kan beskrives som roret på et skib, der styrer os gennem livet. Hvis vi lærer at bruge roret rigtigt, kan vi finde vej langt bedre, end vi har forestil­let os. Vi kan gå fra én virkelighed til en anden. Vi kan finde glæde og lykke, og når en illusorisk bedrøvelse opstår af minder, så tænk på og indse, at der er tale om en tanke.

For vi er kun en enkelt tanke fra at være lykkelige
og kun en enkelt tanke fra at være ulykkelige.
Hemmeligheden ligger i tankevirksomheden.

 

Virkeligheden er en illusion,
om end en umådelig hårdnakket en af slagsen.

Albert Einstein

 

 

 

 

 

 

 

 

Livshjulet

LIVSHJULET

Tænk dig selv ind i cirklen!

 Mange klager over, at de ikke har tid nok til at nå alle deres aktiviteter. Det er jo egentlig pudsigt, for er der noget, vi alle har lige meget af, så er det tid. Vi har alle 24 timer i døgnet. Men der er stor forskel på, hvordan vi forstår at udnytte denne ressource.Livet er for kort til at vente på den perfekte dag eller det magiske øjeblik. Det magiske øjeblik er altid til stede. Spørgsmålet er, om vi er der til at opleve det. Nu!

Måske er den sande mening med nuet at afklare fortiden og forberede fremtiden. Så hvilket lille, ubetydeligt skridt kan jeg tage, som kan forbedre min nutid.

Fanget i “Mere eller mindre”.

 

More or less

Nogle stræber efter rigdom, magt og ejendele. Men uanset hvad de opnår, er de måske aldrig tilfredse. Kun i kort tid. Så opstår der nye ønsker. Nogle er plaget af sorger og bekymringer, indtil døden gør en ende på det.
Alt, hvad de har samlet, forsvinder som røg. Er livet et meningsløst rotteræs?

Når vi oplever noget behageligt, ønsker vi, at denne følelse skal fortsætte og blive stærkere. Eller vi frygter måske, at den vil forsvinde. Når vi oplever sorger og bekymringer, er vi naturligvis utilfredse og gør, hvad vi kan, for at undgå dem. På den måde kan vi konstant komme til at føle os utilfredse og rastløse.

Kan man undslipper dette?

Måske bunder det bare i adfærdsmønstrene hos os selv? Og kan ændres ved at fokusere al opmærksomhed på spørgsmålet:
”Hvad er det, jeg oplever lige nu?” i stedet for ”Hvad ville jeg hellere opleve?”

 

Vi kan også have fokus på at være taknemmelig over, hvad der er godt lige nu. Vi er nok glade, når en god ”ting” sker, men hurtigt tager man det for givet og fryder sig ikke mere over det. Det er først, når denne ”ting” ikke er der mere, man savner den og måske ærgrer sig over, at man ikke satte større pris på den, mens den var der. Så hvis vi starter dagen med at spørge os selv: ”Hvad har jeg at være glad for i dag?” Da står den allerede 1 – 0 til os selv. Der er altid noget, vi kan være glad for, og som vi sikkert tager for givet.

Magtesløs

I dag skal vi selv skabe vores liv, og det er både fritsættende og frustrerende. Vores succeskultur bilder os ind, at vi skal kunne klare sorg, død, sygdom, skilsmisse og andre svære livssituationer på en succesfuld måde,
ellers er vi i vores egne øjne en fiasko. Men nogle gange må vi bare affinde os med magtesløsheden.

Bekymret

 

Det kræver mod at turde se magtesløsheden i øjnene og til at vide, at man ikke kan alting selv, men at man må hengive sig til, at der er nogen eller noget, der griber en, når man ikke selv magter mere.