Måned: september 2016

Vores vej gennem livet vil uundgåeligt være markeret af nogle begivenheder, som kan være vanskelige at gennemleve, og som kan udvikle sig til en depression, hvis vi ikke får en hjælpende hånd.

Som voksen går vi uden problemer til lægen med fysiske smerter eller lidelser. Men det er vanskeligere for os at bede om hjælp, hvis vi har følelsesmæssige eller psykologiske problemer. Mange føler skam over dette og nægter at anerkende, at de behøver hjælp af andre. At søge læge er ofte den sidste udvej, når de føler sig desperate og ikke mener de kan klare det selv.

Lægevidenskaben fortæller, at det, der sker i hjernen, er kemiske processer, og at man derfor kan påvirke disse processer med kemi/medicin. Medicinen har ofte begrænsede virkninger, men bivirkningerne er gode nok, og man kan let ende i en ond cirkel.

 

Lykkepiller 1 handler om pillerne og deres effekt. Af farmaceut, ph.d. Birgit Signora Toft

Lykkepiller 2 handler om Placebo effekten (når patienter får visse stoffer og metoder, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning, kan de alligevel føle sig bedre) og Nocebo effekten (den negative virkning, bivirkninger). Indtalt af Farmaceut, Ph.D. Birgit Signora Toft.

Lykkepiller 3 handler om hvordan kommer man ud af behandlingern? Nogle forslag fra farmaceu, Ph.D. Birgit Signora Toft.

Finde en hjælpende hånd

Man kan føle sig meget ensom, når man går og tumler med sine problemer. Nogle gange er den mest effektive måde, man kan hjælpe sig selv på, at bede en anden om hjælp og vejledning. At holde sine følelser for sig selv kan koste en høj pris.

Kvinder er ikke så bange for at tale om deres problemer. Mange mænd derimod er opdraget til at skjule deres følelser og ikke spørge om hjælp. De lader, som om alt er i orden, selv om det ikke er. Med det resultat, at når en mand først anerkender et problem og søger hjælp, er det sandsynligt, at han har lidt under det meget længere end en kvinde vil have gjort i en lignende situation.

At finde en hjælpende hånd er ikke altid let, og mange ved ikke, hvor de skal henvende sig.

Råd fra andre kan være overfladiske og ubrugelige, som: ”se på de lyse sider.” – ”tingene kunne være meget værre.” – ”tænk på mennesker der virkelig lider.” Vi har desværre lært at skubbe vores triste, sårbare eller skræmmende følelser til side, for beklagelser anses for søgen efter opmærksomhed, og behov for trøst anses for både svaghed og patetisk.

Inden man søger hjælp, er det godt at spørge sig selv:

1. Føler jeg, at jeg kan diskutere mine problemer med andre, eller holder jeg det som en hemmelighed?
2. Er problemet noget, jeg har haft i lang tid, eller er det relativt nyt. Er det blevet værre eller mere intenst?
3. Føler jeg, at jeg kan klare det selv?

En søgen om ”hjælp” på nettet giver en god oversigt over de mange muligheder. God rådgivning kan give et midlertidigt ”sikkert område” og hjælp, mens man arbejder med sine problemer. Med rådgiverens råd kan man lægge gamle negative mønstre bag sig og begynde at skabe en stærkere selvfølelse.

Give en hjælpende hånd

Hvis man vil hjælpe en anden, kan man lære af Søren Kirkegaard kloge ord ”Om at hjælpe”:

“At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst.”

En af de mest værdifulde ting, du kan gøre for at hjælpe en ven, er at være en god lytter og lade vennen tale. Bare det at være der for ham er vigtigt. Meget ofte vil mennesker gerne tale om, hvad de går og spekulerer på, og åbne sig, hvis vi viser ægte interesse. Gør dine spørgsmål så åbne, at de ikke bare kan besvares med ja eller nej.

Prøv ikke at stille en diagnose for den anden eller fortælle, hvad der skal gøres for at løse situationen, selv om det er fristende. Ofte er det noget helt andet, det drejer sig om, end det man umiddelbart troede.

Nogle mennesker vil hellere holde fast i tingenes tilstand end forandre dem. De har lært, at de modtager mere opmærksomhed ved ikke at tage ansvar for sig selv og deres situation. Hvis du føler, at vennen vedvarende ikke vil gøre noget for at hjælpe sig selv, må du acceptere, at du ikke kan hjælpe, men kun bidrager til at vennen bliver i sin tilstand.

Hvis du er meget bekymret for vennen, se da til, at der søges professionel hjælp.

 

Se andre videoer med Birgit Signora Toft i Videoteket.

 

Mange danskere rammes af depression på et tidspunkt i deres liv. De mister livsglæden, energien og interesse til alt, også ting som de tidligere gik op i med stor interesse. Som pårørende, ven eller kollega kan du blive stillet over for store udfordringer i et forsøg på at hjælpe dem. Nedenfor gode råd fra Psykiatrifonden.

Gode råd om depression

Gør følgende:

• Fortæl, at du er bekymret.
• Find et passende tidspunkt og sted, hvor I kan tale frit.
• Spørg selv, hvis personen ikke tager initiativ til at sige noget.
• Respekter personens privatliv (medmindre personen er til fare for sig selv).

Start med at lytte

• Hold i begyndelsen øje med, om der er tegn på akut krise – fx risiko for selvskade eller selvmord. Hvis du ikke vurderer, at der er tegn på akut krise, og vedkommende gerne vil tale om sine problemer, så koncentrer dig i første omgang alene om at lytte opmærksomt uden at dømme.
• Stil spørgsmål, der viser, at du er interesseret og gerne vil forstå.
• Undersøg, om du har forstået personen rigtigt, ved at gentage det, der bliver sagt.
• Reager kun med stikord, hvis det er nødvendigt for at holde samtalen i gang.
• Vær tålmodig, også når personen har svært ved at formulere sig, gentager sig selv eller taler langsomt.
• Undgå ukonstruktive råd som ”op med humøret”.
• Afbryd ikke personen – særligt ikke, hvis det er, fordi du vil dele dine egne oplevelser med vedkommende.
• Undgå konfrontation og skænderi.
• Husk, at pauser og stilhed er okay. Hvis en stilhed bliver brudt, kan personen tabe tråden, eller fortroligheden kan gå tabt. Og måske er det kun dig, der føler, at stilheden er underlig.

Dit kropssprog er meget vigtigt. Prøv at holde øjenkontakten uden at stirre. Hav en åben kropsholdning, og læg fx ikke armene over kors. Det kan opfattes, som om du er afvisende. Sæt dig ned, selvom personen står op – så virker du mindre anmassende. Sid­der I begge, så sæt dig hellere ved siden af personen end lige foran.

Om professionel hjælp til depression

Mennesker med depression søger oftere hjælp, hvis de bliver opfordret til det. Spørg, om personen ønsker støtte til at håndtere situationen. Det kan være en hjælp, at du finder informationer frem, eller at du hjælper med at etablere kontakten til den prakti­serende læge eller en psykolog. Men undgå at ”tage over”.

Undersøg sammen med personen, om der er andre muligheder for støtte, som er mere overkommelige for ham eller hende. Fx muligheden for at gå til en person i familien og vennekredsen eller for at søge støtte i fx en selvhjælpsgruppe eller andre netværk for mennesker i samme situation.

Hvad opleves som støttende ved depression?

• Mind personen om, at depressionen ikke er selvforskyldt.
• Hav tålmodighed og realistiske forventninger. Hverdagsaktiviteter kan virke uoverskuelige, når man er deprimeret. Sig, at du godt ved, at personen hverken er doven, selvoptaget eller en fiasko.
• Det er vigtigere, at du viser oprigtig interesse for personen, end at du siger ”de rigtige ting”.
• Vær tålmodig, vedholdende og opmuntrende – også selvom personen ikke giver noget tilbage. Sig, at du ikke vil svigte.
• Vær vedholdende og forudsigelig i kontakten.
• Fortæl personen, at han eller hun vil få det bedre.
• Spørg, om du kan hjælpe med praktiske ting, men vær opmærksom på ikke at tage for meget over eller gøre den anden afhængig.
• Spørg personen, om han eller hun ved nok om sygdommen, eller om du skal hjælpe med at skaffe information.

Hvad opleves ikke som støttende?

• Sig aldrig, at vedkommende skal ”tage sig sammen”.
• Bliv ikke sarkastisk eller vred, hvis du får andre reaktioner, end du er vant til.
• Undgå at blive overbeskyttende eller over­involverende.
• Undgå at banalisere problemet ved at sige ”op med humøret” eller ”så slemt kan det da ikke være”.
• Underkend aldrig personens følelser ved at sige ”du ser da ud til at have det meget godt”.
• Undgå at kigge på personen med en over­bekymret mine.
• Forsøg ikke at ”behandle” personens depression eller at komme med løsninger på personens problemer.