Venskab er et frivilligt, gensidigt og varigt forhold mellem to personer.
Det adskiller sig fra bekendtskab og kammeratskab ved en større følelsesmæssig åbenhed, nærhed og forpligtelse. Venskab er kendetegnet ved loyalitet, fortrolighed, positive følelser overfor hinanden, respekt og en vis grad af overbærenhed.
I modsætning til kærlighedsforhold er erotiske følelser og handlinger ikke nødvendige sider ved venskabelige forhold. Men venskab udelukker ikke seksualitet.
Hvad finder du her?
Finn Nørbygaard og Jacob Haugaard har været venner i 25 år, gennem tykt og tyndt. Hør dem fortælle om deres venskab her.
Dit arbejdsliv stopper på et tidspunkt og erstattes af noget andet. Overgangen kan synes let, men hvis du har haft et formål med dit arbejde, hvad vil dit formål med de mange år som pensionist være?
På disse sider kan du finde inspiration til hvordan du kan få et rigtigt godt liv som pensionist. Hvordan? Det bestemmer du selvfølgelig selv. Forestil dig, at din “3. alder” kan udfolde sig som du ønsker dig. Dine ønsker og drømme skal plejes.
Blomsterne vandes
Ha’ en god dag gruppen tilbyder inspirationsmøder, hvor interesserede kan hente inspiration til at planlægge deres pensionist tilværelse, så de får rigtig mange gode dage.
I løbet af mødet vil du finde inspiration gennem korte indlæg og inddragende opgaver til at skabe den helt rigtige overgang for dig til et rigtigt godt liv som pensionist.
Den dansker, der har mulighed for at blive 150 år er født. Danmarks ældste kvinde døde for nogen tid siden som 111 årig. Vi kommer til at leve længere og det betyder, at vores opfattelse af seniorliv må revideres.
Hvis du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet som 65 årig, så har du måske et fritidsliv i 25 – 30 år eller længere.
Ønsker du at blive på arbejdsmarkedet, når du runder de 65 år?
Det er der mange, der gør. Men det indebærer, at man ser på sin egen motivation, sine muligheder og sine kompetencer. Der kommer flere og flere nye arbejdsmetoder, som skal indlæres, og ønsker en arbejdsgiver at investere i en senior, der måske går på pension om 2-3 år? Arbejdsgiverens investering i kurser og træning skal jo tjenes ind igen, når medarbejderen har opnået de nødvendige kompetencer i det nye regi. Det gælder både for offentlige og private arbejdspladser.
Derfor opfordrer vi til, at man som senior stiller sig disse tre spørgsmål:
Vi vil helst leve i et miljø, der er i harmoni med de ting, der betyder mest for os selv og som gør os glade og tilfredse. Hvis du bor og arbejder i et miljø, som er i modstrid mod alt, hvad du selv gerne vil stå for, så vil du sikker ikke trives.
Hvis du er så uheldig, at du befinder dig i et miljø, som slet ikke stemmer overens med dine personlige værdier, hvad kan du så gøre?
TIP: Hvis du ikke kan ændre din situation, så kan du prøve på, at få det du gør til at give mening. Alle aktiviteter kan bliver meningsfulde, hvis du selv gør dem meningsfulde.
Du kan skabe mening i dit liv gennem små dagligdags aktiviteter og i alle aspekter af dit liv.
Nogle forslag:
Brug dine styrker
Find et ”hvorfor” – hvorfor det du gør, har en plads i dit livs historie
Nedskriv dit liv som en historie med dig som tredje person (han/hun i stedet for jeg/mig)
Læg mærke til dine livsmønstre
Brug dine følelser af skyld, nedtrykthed og smerte som muligheder for personlig udvikling og forandring i stedet for som en risiko for at synke ned i offerrollen. Se nedenstående eks. om en mand, der trods sine svære handicap, er kommet fantastisk positivt ud af sin frygtlige situation.
Havd finder du her?
Se denne video på youTube om en person, der på trods af sine handicap, har overskud til at give andre en god oplevelse og forhåbentlig flere gode dage.
Har du forslag til indlæg artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk
En vane er en ubevidst handling, der gentages over lang tid. Den udføres på en bestemt måde, uden forudgående planlægning. Selv om handlingen er ubevidst, kan vi godt være bevidste om nogle af vores vaner. Men når handlingen udføres, er den ikke planlagt, og vi beslutter ikke, at nu gør jeg sådan og sådan.
Vaner styrer vores hverdagsliv. Vaner kan hjælpe os gennem en travl hverdag med mange valg, der hele tiden skal tages stilling til. For det kan være hensigtsmæssig at have et fast mønster for daglige rutiner, så vi ikke hele tiden skal stoppe op og træffe nye beslutninger.
Gode og dårlige vaner
Vaner har både en positiv og en negativ side. Den positive vane giver os glæder og fordele. Den negative vane giver os problemer, forhindrer fremskridt eller ødelægger gode relationer til andre. Dårlige vaner kan give meget besvær for en selv og for dem, man omgås i det daglige. Ofte tror vi ikke, at andre bemærker dem, eller vi prøver at bortforklare dem. Men det lykkes sjældent. Modsat er vores tålmodighed med andres dårlige vaner generelt meget begrænset.
Dårlige vaner kan være mange ting, afhængig af situationen og hvem man daglig omgås. Men manglende præcision med tid, aftaler eller penge betragtes af de fleste som en dårlig vane. Manglende respekt for andres meninger, negativ personlig fremtræden eller uhensigtsmæssigt sprogbrug betragtes også som dårlige vaner.
Det er ofte andre, der kan være med til at påpege vores dårlige vaner, da vi kan være ”blinde” for vores egne vaner.
Mange ændrer først deres vaner, når de er tvunget til det, eller andre gør det for dem. For ikke at falde i den grøft at det altid er andres skyld, at man ikke har et godt liv, kan det være klogt at give sig selv et vaneeftersyn. En gammel god vane kan vise sig at være uhensigtsmæssig, når tingene omkring os ændrer sig.
Det kan være svært at bekæmpe dårlige vaner. Forskere har fundet ud af, at mere end 40 pct. af vore handlinger skyldes vaner, ikke beslutninger. Vaner er så indgroet i vores hjerne, at en person med hjerneskade ikke kan fortælle, hvor hans køkken er, hvis han sidder i stuen. Men hvis han bliver sulten, rejser han sig og tager mad ud af køleskabet i køkkenet.
En ny vane?
Når vi vil ændre en vane skal vi have:
Vaner
VIDEN om hvad der skal gøres på en anden måde, og hvad nytten vil være
EVNE til at være i stand til at ændre vanen
VILJE og energien til at gøre det.
Derefter skal vi
sætte et personligt mål
udforme en plan (med delmål) mod målet
huske at fejre succesen, når målet er nået, og det er blevet en ny vane.
Vi er, hvad vi gør igen og igen. Fortræffelighed er således ikke en handling, men en vane. Aristoteles
Det moderne samfund bugner af sociale netværker, som vi hylder og dyrker.
Timerne forsvinder foran computerskærmen. Et par e-mails bliver besvaret. Lidt kommentarer på Face-book og LinkedIn bliver det også til. Der surfes rundt på nettet. Imens savnes nærkontakten til andre i hverdagen. Men det taler vi ikke om. Det sker, selv om internettet og dets sociale medier gør det lettere end nogensinde at holde kontakt med venner, gamle klassekammerater og familiemedlemmer verden over, døgnet rundt.
Når man har fødselsdag, kan der være mange der skriver på ens Facebook-væg, men meget få, der ringer og siger til lykke med fødselsdagen. Det ville være bedre, hvis telefonen ringede, og der blev spurgt, om man ville ned og drikke en kop kaffe eller træne i fitnesscenteret.
Oplevelsen af at være ensom deles af mange. Mere end hver femte dansker føler, at de mangler nære relationer at dele glæder og sorger med, og 17 procent føler sig alene i dagligdagen.
6 gode råd mod ensomhed
Se ensomheden i øjnene og kend årsagen til den. Det gør det lettere at gøre noget ved den. Er du f.eks. lige flyttet, er det måske for meget at forlange af sig selv, at man har lært nye mennesker at kende inden for et par måneder. At udvikle nye venskaber tager tid, nogle gange år.
Lær at small taIke. Small talk er Ikke bare overfladiske kommentarer, men kontakt. Brug den til at bryde, isen og sætte samtaler i gang.
Øv dig i at tage initiativ og skabe kontakt. Ringer eller skriver du aldrig til nogen, kan du udfordre dig selv på dette punkt. Jo oftere man gør noget, jo lettere bliver det.
Få en hobby og kom fast det samme sted. Nogle gange er det lettere at skabe kontakt ti! andre, hvis kontakten eller venskabet ikke er det primære mål. Hvis målet er at lære at danse, lave mad eller tale et nyt sprog, flyttes fokus fra relationen. Det gør det mindre sårbart at tage initiativ til en samtale, ligesom det er naturligt at tale om den fælles Interesse.
Lav frivilligt arbejde eller vær gavmild og hjælpsom uden at forvente at få noget retur.
Opsøg råd og hjælp, hvis du er trist og fastlåst Brug internettet, telefon rådgivninger, egen læge eller eventuelt en psykolog.
Det er tre grundopfattelser af, hvad det moralsk gode er:
Pligtetikken lægger vægt på at handle i overensstemmelse med love og regler,
Dydsetikken lægger vægt på at være et godt menneske
Nytteetikken lægger vægt på resultatet.
Hvad er pligtetik?
Pligtetik handler om at overholde sine forpligtelser som menneske, borger, leder, forældre m.v. Forpligtelser er typisk defineret som en række skrevne eller uskrevne påbud og forbud.
Forpligtelse kan også være respekt for andre personers frihed og værdighed.
Forpligtelser kan ikke forhandles. Du kan f.eks. ikke krænke en persons rettigheder med henvisning til at det er til fordel for de mange.
Hvad er dydsetik?
Dyder betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling. Ordet kommer fra det norrønedygð, som er beslægtet med verbet “at du”, og betød oprindelig duelighed eller dygtighed. Det latinske ordet for dyd og styrke, virtūs (fra vir“mand”), og det græske aretē har lignende oprindelser.
Dyder etableres gennem holdninger og man bliver et dydigt menneske ved at udføre dydige handlinger.
Hvad er nytteetik?
En handlings etiske værdi vurderes udelukkende på de konsekvenser den har.
Konsekvenserne måles på i hvor høj grad handlingen bidrager til at optimere menneskelig lykke.
Lykke kan f.eks. erstattes med livsglæde, lindring, forsoning, udvikling, mening.
Ingen vægt på intention eller absolutte regler, hvis det samlet set skaber mest lykke/minimerer lidelse mest.
For mange stressede mennesker ligger området “fritid” lavt, da det ofte er det område, som det først går ud over i det travle arbejdsliv. Det får lavest prioritet. Denne prioritering er forståelig nok, og det kan man leve med et stykke tid. Men det er samtidig en stor årsag til stress på længere sigt.
Mange mennesker i deres bedste alder mangler en meningsfyldt fritid. Denne ubalance er vokset frem gennem mange år, uden at de har tænkt over det. Meningen med tingene forsvinder ofte, og arbejdet kommer til at fylde mere og mere. Ved udbrændthed eller ændringer i arbejdsforholdene går det ofte helt galt. Der findes tilfælde, hvor mennesker dør, når de bliver pensionerede.
Problemet er, at der lige pludseligt ikke er nok indhold i livet mere.
Hvad finder du her?
Arbejdsglæde – Skaber du selv. Se også en interessant video.
prog, også kaldet ikke-voldelig kommunikation, er et redskab til at bevare dialogen i samtaler. Det er opfundet af Marshal B. Rosenberg, og han brugte giraffen som symbol for sin teori, fordi den har det største hjerte af alle dyr.
At tale som en ”giraf”
Observerer og iagttager hvad der sker i situationen, dvs. man dømmer og vurderer ikke, men beskriver og tager udgangspunkt i fakta. Udtrykker egne følelser og behov for, hvad den anden skal gøre.
Modsproget til girafsprog er ulvesprog:
At tale som en ”ulv”
Iagttager ikke, men vurderer, anklager og ser fejl og mangler, der kan slås ned på. Reagerer umiddelbart på sine følelser og stiller krav og beordrer.
”Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?”
Marshall B. Rosenberg
Det er ikke altid nemt at være en god giraf.
I nogle job oplever man ofte konflikter, der ikke har noget at gøre med ens behov eller følelser, men drejer sig om at varetage interesserne for en organisation, lovgivningen eller samfundet. F. eks. billetkontrollør i DSB, parkeringsvagt eller en politibetjent. Her er Girafsprog ikke med til at løse konflikten, men medvirker til at holde dialogen i gang.
Identiteten som et samlet begreb, består af fire hovedpunkter, som alle er med til at skabe lige netop den person, som du er og optræder som.
Jeg-identiteten er den identitet, som har størst betydning for din psyke og dit velvære. Jeg-identiteten er det
tætteste du kommer på din indre personlighed, uden påvirkninger fra omverdenen. Det
kaldes også kerne-identiteten. I teen-age årene bliver jeg-identiteten virkelig sat på prøve, hvor du som ungt menneske skal finde ud af, hvem du er, og hvad du vil med dit liv. Det er en grundlæggende udvikling, for at du senere kan finde karaktertræk hos andre, som minder om din egen unikke identitet.
Den personlige identitet ligner meget jeg-identiteten. Den personlige identitet er de særlige kendetegn, egenskaber, færdigheder, gennemgående adfærdsmønstre og karaktertræk – som andre i samfundet kender dig på, dvs. den måde, du optræder på.
Den sociale identitet er de karaktertræk, som du bevidst forsøger at skabe hos dig selv i det sociale samfund. Den måde du ønsker at andre skal se og opfatte dig som person. Det er den status og de roller, du prøver at påtage sig over for andre. Din personlige identitet er mere “privat” i forhold til din sociale identitet, som mere er den offentlige side af dig selv. Her er der tale om at du “tager-en-ny-jakke-på” alt efter, hvem du er i selskab med -og hvor du befinder dig.
Den kollektive identitet danner en ramme om din personlige-og sociale identitet via din sociale omgangskreds, dvs. din klasse, skole, jobbet, privatlivet m.m.. Din kollektive identitet er nødvendig for at du kan få en plads i samfundet – i sociale vennekredse og blive accepteret i de grupper, som du ønsker at være en del af (f.eks. at være dansker, FCK-fan eller religiøs m.m.). Inspiration: Wikipedia.dk
Hvad finder du her?
Personlig identitet – mere inspiration til at se dig selv i forhold til andre
