Forfatter: bnpadmin

Citater om tanker

On: By: bnpadmin

 

Nogle citater kan fremkalde glæde, energi, inspiration, håb og præge vores livssyn.

Måske kan du få glæde af at læse nogle af disse. De citater, hvor vi kender oprindelsen, er personens navn med.

Kender du citater, som du synes mangler her på siden, er du velkommen til at sende dem til info@haengoddag.dk.

 

  • Ingen kan skabe vrede eller stress i dit indre. Det er din måde at bearbejde virkeligheden på, der skaber begge dele.
  • Når du dømmer andre, definerer du ikke dem, men dig selv.
  • Du kom til verden i en nøgen, lille krop, og du forlader den i en stor, rynket krop … hvis du er heldig.
  • Livet er, hvad vores tanker skaber. Befri dig for den tanke, at noget ikke bør være på en bestemt måde. Der er på den måde!
  •  Du skaber dine tanker, dine tanker skaber dine hensigter, og dine hensigter skaber din virkelighed.
  • Hemmeligheden bag velstand er, at du aldrig kan finde den uden for dig selv.
  • Du ser, hvad du tror, snarere end du tror, hvad du ser.
  • Nuet er livets grundenhed.
  • Du bliver hvad du tænker.
  • Dine tanker er de frø, som du sår.
  • Dine konflikter kan ikke trives uden din medvirken.
  • Det første skridt på vejen til at befri sig for knaphedsmentalitet er at takke for alt, hvad du er og har.
  • Livets virkelighed taler til os i stilhed.
  • Fordømmelse betyder, at man anskuer verden, som man selv er, ikke som den er.
  • Evnen til i dag at tænke anderledes end i går adskiller den vise fra den enfoldige. John Steinbeck
  • Holdninger er som et søm: Jo mere man hamrer på dem, jo bedre sidder de fast. Alexandre Dumas
  • En positiv holdning er et menneskes adgangskort til en bedre fremtid. Anonym
  • Vi er, hvad vi tænker. Alt hvad vi er, kan føres tilbage til vores tanker, og det er gennem vores tanker vi former verden. Buddha
  • Lykke er ikke en tilstand man opnår, men snarere en proces. Samuel Johnson
  • Holdninger er en hemmelig kraft, som virker alle døgnets 24 timer, hvad enten de er gode eller dårlige.
  • Intet kan stresse dig eller gøre dig vred, medmindre du selv tillader, at det sker. For det er ikke det, der sker, men den måde, du opfatter det på, der er afgørende.
  • Problemer er det, du får øje på, når du fjerner blikket fra dine mål….
  • Bekymring kan ofte få selv et lille problem til at kaste en lang skygge.
  • Ha´ viljen til glæde.
  • Livet er, hvad vore tanker skaber. Konflikter vil således ikke kunne trives uden din medvirken.
  • Vi ser ikke verden, som den er. Vi ser verden, som vi er.
  • Udfordringer kan være trin på vejen, eller de kan være sten på vejen. Det kommer an på hvordan du betragter dem.
  • Når man har accepteret det værste, har man ikke mere at miste. Og det vil automatisk betyde, at vi har alt at vinde.
  • Jeg tror, at mit liv prøver at fortælle mig noget, men jeg har ikke tid til at høre efter.
  • Muligheder kommer ofte forklædt i form af uheld eller midlertidige nederlag.
  • Intet er godt eller dårligt, men tanker gør dem til det.
  • Lykken er ikke at være uden konflikter, men at have evnen til at komme igennem dem.
  • Jeg er blevet mere lykkelig. Jeg tror, jeg besluttede mig for at blive det. Ralph Waldo Emerson
  • Lykken er et valg, som kræver en vedvarende indsats. Anonym
  • Når vi har et problem er der to muligheder!
    • Vi kan gøre noget ved det og så er det ikke noget problem mere.
    • Vi kan ikke gøre noget ved det.
  • Hvis vi ikke kan gøre noget ved det er der to muligheder!
    • Vi kan acceptere det.
    • Vi kan fjerne os fra det.
  • Jeg er blevet mere lykkelig. Jeg tror, jeg besluttede mig for at blive det. Ralph Waldo Emerson
  • Lykken er et valg, som kræver en vedvarende indsats. Anonym
  • Vi er, hvad vi tænker. Alt hvad vi er, kan føres tilbage til vores tanker, og det er gennem vores tanker vi former verden. Buddha
  • Uanset om du tror du kan eller du tror du ikke kan, så får du ret. Henry Ford
  • To mennesker ser ud gennem de samme tremmer. Den ene ser mudder, den anden ser stjerner. Frederick Langbridge
  • Intet er godt eller dårligt, medmindre vore tanker tillader det. Shakespeare
  • Jeg har fundet ud af, at hvis vi sætter pris på livet, så sætter livet også pris på os. Arthur Rubinstein
  • Hvis vi ikke kan finde glæden i os selv, er det nyttesløst at søge den andre steder. Francois de la Rochefoucauld
  • Man kan ikke tænke rosenrøde tanker om fremtiden, når sindet er fuldt af mørke tanker om fortiden.
  • Den største opdagelse i nogen generation er, at et menneske kan ændre sit liv ved at ændre sine holdninger. William James
  • Vores verden degenerer i disse tider. Bestikkelse og korruption er blevet almindelig, børn adlyder ikke længere deres forældre, og verdens ende nærmer sig uundgåeligt. Assyrisk lertavle ca. 2800 f. Kr.
  • Du må selv være den forandring du ønsker at se i verden Gandhi
  • Opskriften på succes er at gå fra nederlag til nederlag uden at miste sin entusiasme. Winston Churchill
  • Bekymring får ofte et lille problem til at kaste en lang skygge.
  • Mit mindreværdskompleks er ikke så godt som dit.
  • Jo mere vi dvæler ved vore fejltagelser, jo mere magt har de til at skade os. Voltaire
  • Alle disse dage der kom og gik. Ej viste jeg, at det var livet. Skriver en svensk digter.
  • Det er aldrig blevet videnskabeligt bevist at livet skal tages alvorligt.
  • Frygt er det lille mørkekammer, hvor negativer fremkaldes. Michael Pritchard
  • På græsk betyder begrebet ”kata-strofe” – ned (kata) at vende (strofe).
  • Man påskynder ikke vandets værdi, før brønden er tom.
  • Alder betyder ikke noget, med mindre du er en ost.
  • ”Age doesn’t matter unless you are a cheese”
  • “Life i snot measured by the number of breaths we take, but by the moments that take our breath away”
  •  “Be happy for no reason, like a child. If you are happy for a reason, you’re in trouble, because that reason can be taken from you”.   – Deepak Chopra

Kulturtræf

On: By: bnpadmin

Når vi møder andre kulturer er det ofte, som når to isbjerge møder hinanden. Som bekendt er det meste af isbjergene under vandet. Ofte kan man se dem ryste sig og opføre sig underligt, selvom de tilsyneladende er langt fra hinanden. Det

Sammenstød
Sammenstød

skyldes, at de er stødt mod hinanden under vandet.

Det samme gælder, når vi møder mennesker fra andre steder. De gør ting, vi måske ikke bevidst bemærker, men som strider imod det, vi har lært gennem vor opvækst. Hvis vi i vor egen selvoptagethed tror, at vore værdier og vor adfærd er bedst, vil det være svært at forstå andre. Hvis vi ikke forstår andre, behøver det ikke at være deres skyld.

At forstå andre kulturer er noget, man kan lære. Det første, vi skal gøre, er at blive bevidst om, at der er forskelle. Vi må acceptere disse forskelle som naturlige, selvom vi ikke kan lide dem. Mange tror, at en bestemt gestus betyder det samme i alle lande. Derfor opstår der problemer, når de møder fremmede.

Vi har langt flere måder at udtrykke os på end gennem ord.

 

Hvad finder du her?

  • Kulturelle udtryksformer – en illustration af, hvordan vi udtrykker os forskelligt
  • Kulturprøven – et eksempel pål, hvordan I ved gennemgang af konkrete emner, kan afprøve Jeres indbyrdes forståelse, hvis I kommer fra forskellige kulturer.

Kulturforskelle

On: By: bnpadmin

Der kan være store forskelle mellem de miljøer du færdes i. Hvadenten det er her i landet eller i udlandet. Det er ikke kun turister eller indvandrere, der repræsenterer andre kulturer. De findes også i skolen, i fritidsklubben eller på arbejdet.

Udenlandske kulturer

Fremmede kulturer
Fremmede kulturer

At forstå andre kulturer er noget, man kan lære. Det første, vi skal gøre, er at blive bevidst om, at der er forskelle. Vi må acceptere disse forskelle som naturlige, selv om vi ikke kan lide dem. Mange tror, at en bestemt gestus betyder det samme i alle lande. Derfor opstår der problemer, når de møder fremmede.

Vi har langt flere måder at udtrykke os på end gennem ord.

  • Hånds- og kropsbevægelser.
  • Mimik og smil.
  • Måden at stå, gå og sidde på.
  • Tøj, fremtoning og smykker.
  • Afstand til andre. At give et knus eller ej.
  • Øjenkontakt, talehastighed og tonefald.
  • Byggestil og indretning.
  • Mad og hygiejne.
  • At bruge tid og holde aftaler.
  • Stilhed og symboler.

For at forstå andre må vort udgangspunkt være, at det vi ser og oplever hos andre er OK!

Når forskellene er bevidst for os, kan vi prøve at få den viden, der er nødvendig for at se andres værdier i forhold til vore egne. Vi må have kendskab til deres symboler, helte og ritualer, hvis vi ønsker at mødes med deres kultur. Hvis vi møder andre her, kan vi prøve at forklare dem, hvordan vi oplever deres handlemåde med vores “forskellige” øjne.

Hvis du har haft problemer med fremmede, skyldes det måske, at du aldrig har fortalt dem, hvordan deres handlemåde opfattes af dig. Eller har du spurgt, hvordan de opfatter dig?

Det er ofte sådan, at forskellen i landenes sprog er det mindste problem, når forskellige kulturer mødes. Vi har ikke så svært ved at indse, at “de” ikke forstår vores ord. Ordene kan også let erstattes med andre ord.

Det er værre, når “de” ikke forstår vore handlinger og kommunikation i form af kropssprog. Vor egen adfærd har vi nemlig selv svært ved at få øje på. Vi har vore egne værdier og holdninger i rygmarven, når vi handler. Det giver os tryghed, men kan samtidig skabe usikkerhed hos den fremmede.

Man behøver ikke at gå til udlandet for at møde kulturforskelle.

Kulturforskelle findes mange steder her i landet.

Selv mellem afdelinger på dit arbejde er der jo forskelle. Og dem fra Deresby har også deres måde at være på i det daglige. Hvis man taler om disse forskelle kan samarbejdet gå meget lettere. Det er med kultur som med staldlugt. Du mærker den ikke, så længe duer i den. Det er først i det øjeblik, du kommer udefra, at du lægger mærke til den.

Ved at være lydhør og prøve at forstå andres værdier og normer kan du udvikle dine egne. At kunne se forskelle er et godt grundlag for ny viden.

Forudsætningen for at forandre sin opfattelse er at sætte spørgsmålstegn ved sit eget verdensbillede. Vi er, hvad vi plejer at gøre. Det vi gør, er ofte en vane. Vaner har en stærk “tyngdekraft”. Derfor kan det være svært at ændre en vane. Det er en god ide at erstatte en dårlig vane med en god vane.

Når vi vil ændre vaner, kræves:

  • Viden om hvad der skal gøres på en anden måde.
  • Kunnen, det at være i stand til at ændre sig.
  • Vilje der får os til at foretage ændringen.

Jeg ved, det er vigtigt at lytte. Jeg kan godt lytte. Kun hvis jeg har viljen til det, bliver det en god vane i mit liv. At få en vane kræver indsats i alle tre områder.

Hvis du vil snakke kulturforskelle med en person, som du oplever har forskellig kultur i forhold til din, så kan I sammen tage Kulturprøven.

Indlæg fra John Bern & Co. www.johnbern.dk

Kulturmødet

On: By: bnpadmin

For at kulturmøder skal lykkes, så må der skabes en fælles platform for dialogen og at man respekter hinandens forskellige kulturer. Kulturforskelle (640x513)

Ordet kultur er latin og betyder “det dyrkede” i modsætning til ordet natur, som betyder “det fødte”. Kultur kan defineres som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd til en ny generation, f.eks. familietraditioner, familieadfærd m.m.

I urtiden kommer modsætningen mellem det dyrkede og det fødte til udtryk forskellen mellem naturfolk og kulturfolk. Her er det er fraværet af – og tilstedeværelsen af landbrug, der er forskellen.

Mere grundlæggende er modstillingen af kultur og natur i forholdet mellem det oprindelige og det tillærte. Ordets oprindelige betydning forekommer f.eks. i begrebet bakteriekultur.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Kultur og identitet

On: By: bnpadmin

Vi vil som regel gerne være en del af et fællesskab, men som selvstændige personer kan der opstå konflikt mellem at yde til fællesskabet eller at nyde af fællesskabet. Denne konflikt kan føre til en følelse af foragt over dem, der er kontrasten til ens egen identitet.

Copyright: Ha' en god dag gruppen
Copyright: Ha’ en god dag gruppen

Det er menneskeligt at generalisere om dem, vi føler os som modsætninger af. Får vi en mulighed for at lære ens modsætning at kende, kan det dramatisk ændre ens generelle opfattelse af ”de andre” og en selv.

Sådan er det ofte med viden og erfaring. Jo mere du ved om din modsætning, desto mere nuanceret bliver din opfattelse. Og derefter bliver nok lidt sværere at generalisere.

At være robust

On: By: bnpadmin

Robusthed er mere end at ”klare sig”. Robusthed udvikles gennem en sund måde at klare sig på. Robuste personer kendetegnes iflg. Positive Psychology ved, at de:

  • Er optimistiske
  • Er håbefulde og i stand til at løse problemer
  • Har selvtillid, men uden at overvurdere egne evner og kunnen
  • Kan styre og udtrykke deres følelser på en passende måde
  • Er i stand til at finde fordele og mening i svære situationer
  • Benytter sig af humor
  • Har gode erfaringer fra en stærk og omsorgsfuld autoritetsperson (far eller mor) i deres barndom
  • Benytter social støtte og trækker på venskaber og familien
  • Har en ”værktøjskasse” med tilpasningsevner og tilpasningsvilje
  • Er i stand til at lære, tilgive og komme videre

Robuste topledere har udtalt, at de ikke altid føler sig selvsikre, selv om de udadtil virker sådan. Robuste mennesker er ikke nødvendigvis mere selvsikre end andre, men de har en bedre strategi for at ”klare sig”. Man skulle tro, at selvsikkerhed er nøglen til at møde udfordringer, men det er faktisk sådan, at vi bliver bedre til at klare os samtidig med at vi mister selvsikkerhed.

Vort liv er fyldt med udfordringer, som både svækker os og styrker os. Det er tankevækkende, at robusthed ikke betyder, at du skal være stålfast, men at det faktisk handler mere om at kunne bøje af, når det er det rigtige. Kilde: Charlotte Style ”Positive Psychology”.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

At møde andre kulturer

On: By: bnpadmin

Kulturmødet er et velkendt begreb i historien. Kulturmøder har fundet sted i tusinder af år med vidt forskellige udfald. Nogle har forgået i fred, mens andre har ledt til krig, mord og uvenskab. Dette afsnit handler om, hvordan du kan hjælpe dig selv og folk fra andre kulturer til at løse misforståelser og utålmodighed, så samarbejde fremmes og uvenskab undgås.

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Fælles identitet

On: By: bnpadmin

Arbejdet med en fælles identitet har blandt andet det formål at skabe en positiv spiral og dermed en positiv selvforstærkende proces der bygger på succesoplevelser.Hvis der ikke er en fælles identitet kan det føre til en negativ fortælling om din skole, din uddannelsesinstitution, din arbejdsplads eller andre organisationer, som du føler dig en del af.

Formål:

Der er to primære formål med at arbejde med fælles identitet:

  • Når vi kender os selv er det også lettere for andre at kende os. Dermed er det med til at løse konflikter, mindske misforståelser, mindske ressourceforbrug etc.
    • Når vi kender os selv ved vi hvad vi skal og hvad vi ikke skal.
    • Vi ved, hvad vi skal fokusere på og hvad vi ikke skal fokusere på.
    • Vi ved hvordan vi skal prioritere vores ressourcer etc.
    • Vi har en solidt forankret opbakning og argumentation både internt og eksternt og
    • Vi har sikret os i forhold til de eksterne relationer, der støtter os i netop disse prioriteringer.
    • Man kan se det som et stærkt kollektivt selvværd og dermed også en fælles organisatorisk selvtillid.
  • En stærk fælles selvopfattelse er fundamentet for et stærkt eksternt image.
    • I kan ikke vedligeholde et ”tilkøbt” eksternt image særlig længe ad gangen, hvis det ikke kommer indefra.
    • Det stærkeste fundament for et stærkt image er en ærlig selvopfattelse, der er i balance med det ønskede image.
    • Det er ikke kun en selvopfattelse, men en identitet, som praktiseres og vedligeholdes internt på sigt.
    • Så holder et image også på sigt.

Forudsætningerne for at kunne bygge en stærk selvopfattelse, en solid identitet og et holdbart og stærkt image er, at det er forankret i hele organisationen såvel vertikalt som, horisontalt. Det inkluderer alle niveauer. Jo bredere og dybere forankring, jo mere holdbart og u-nedbrydeligt er det.

Forud for en sådan kultur- og identitetsproces ligger ofte et analysearbejde, som skal skabe et vitalt vidensgrundlag om eksisterende selvopfattelser, subkulturer, eksisterende kollektive identiteter, organisatoriske udfordringer ift. implementering, forankring etc.

 

Social identitet

On: By: bnpadmin

Udover arbejdspladsen, så deltager de fleste i fællesskaber, hvor det nærmeste fællesskab typisk er familien. Fællesskaber kan også bygge på fælles interesser, religion, kultur eller synspunkter. Fælles holdni

Social identitet
Social identitet

nger og synspunkter kan f.eks. dyrkes i seriøse fællesskaber, som f.eks. frimurere og religionsdyrkere eller frivillige hjælpeorganisationer m.m.

Deltagelse i disse fællesskaber skaber en kollektiv identitet, som du også kan tage på dig.

 

Kollektiv identitet danner en ramme om den personlige- og sociale identitet via en social omgangskreds. Den kollektive identitet er nødvendig for at man kan få en plads i samfundet -i sociale vennekredse og blive accepteret i det kollektiv (f. eks. at være dansker, FCK-fan eller muslim m.m.), som man vælger at tage del i. Kilde: Wikipedia.dk

Kollektivitet betegner et forhold mellem mennesker, som beror på gensidighed, sammenhold og solidaritet. Gennem kollektivitet indgår man i en større meningsfyldt social helhed: man bliver, hvad man er ved sit forhold til andre, men uden nødvendigvis at udviske sine individuelle identitet.

 

Hvad finder du her?

  • Kollektiv identitet – læs mere om emnet her
  • Tilknytning – Her drejer det sig om behovet for at blive elsket og anerkendt og indgå i positive relationer til andre mennesker. Læs mere her og se en 3 minutters video om emnet.

Hvem er jeg?

On: By: bnpadmin

Til daglig bliver vi identificeret ved, hvad vi arbejder med. Hvad laver du? Er som regel det første, du bliver spurgt om, når du træffer nye mennesker. Er du på arbejdsmarkedet er dit job med til at identificere dig. Jeg er murer, lærer, ingeniør, osv. Nogle gange er vor tilknytning til vores job og den virksomhed, som vi arbejder på så stærk, at det bliver en meget stor del af vores identitet. Folk, der bliver fyret, pensioneres eller skifter job føler ofte, at de mister deres identitet og skal finde en ny.

Men siger din jobmæssige eller faglige identitet egentlig noget om, hvem du er?

På nedenstående sider kan du hente inspiration til at lære dig selv bedre at kende. Når du er bevidst om din personlige identitet, dine evner, din kapacitet, robusthed, dine værdier m.v., så bliver dine valg af læring, uddannelse, jobskifte m.v. meget lettere.

Hvad finder du her?

  • Kan du kende dig selv? – En øvelse, der måler forskellen mellem dit sande jeg og dit ideale jeg. Hent den Kan du kende dig selv. Print den ud og find ud af hvor godt du kender dig selv.
  • Personlig identitet – læs mere her.
  • Personlig kapacitet – læs mere her.
  • Intelligenser – læs mere her.
  • Robusthed – læs mere her.
  • Moral og etik – læs mere her.