På ti år er selfies vokset fra at være et ukendt fænomen til den største virale tendens.
Et selvportræt, som fra mobiltelefonen deles på sociale medier, som f. eks. Facebook.
I den gamle engelske by York er der en selfi-trail, så man kan sikre sig gode billeder.
Og en selfiestang gør billederne endnu mere perfekte.
Nogle kritiserer trenden som narcissistisk og selvoptaget, mens andre ser det som en måde at udtrykke sig på i den digitale verden.
Mange omkommer rundt om vi verden i forsøget på at få et pletskud. I Indien er selfies blevet omdøbt til killfies, og der er indført forbud på mange turiststeder.
Vores behov for at skabe en identitet har stor betydning, for at Facebook er så stor en succes.
Behovet for anerkendelse og bekræftelse er mere afgørende end nogen sinde.
Vi lever i en ”At skulle leve op til kultur”. Og på Facebook er det altid solskin. Vi tilbringer tiden på dejlige ferier. Er altid sammen med vennerne. Eller vi drikker og spiser spændende middage .
”Vennernes” altid positive opdateringer på Facebook kan give os lav selvtillid, viser en undersøgelse. Og det kan være med til at ødelægge en god dag.
Men vi ved godt, at sådan er livet ikke altid. Og at det er netop i mørket, at vi skal søge lyset.
Så har vi mod til at være et rigtigt menneske på Facebook?
Du kan komme til at sætte din frihed og kreativitet i “fængsel”, hvis du befinder dig i et utrygt miljø – på jobbet eller privat.
I denne korte video anbefaler Carsten Dahl, at dyrke din kreativitet og virkelyst i et trygt miljø. Som han citerer: Sandheden er det eneste, der virker.
En berømt vismand besøger et rige, der regeres af en vred og mistroisk konge. Han siger til kongen: “Gå ud og find mig en virkelig god mand.”
Kongen forklæder sig, og i det næste år taler han med alle dem, han møder på sin vej. Til sidst vender kongen tilbage og fortæller, at en ægte god mand ikke findes. ”Nogle var tæt på. Men når jeg virkelig undersøgte dem, var de alle dårlige i deres hjerte.”
Den vise mand går til det næste rige, hvor kongen er kærlig og venlig, og her siger han til kongen: ”Gå ud og find mig en virkelig ond mand.” Denne konge lykkes heller ikke med sin opgave. ”Jeg mødte nogle mennesker, der syntes dårlige i første omgang. Men når jeg lærte dem nærmere at kende, fandt jeg, at der altid var noget godt i dem.”
Når vi rammer bunden af lykkekurven, skyldes det ifølge lektor i socialpsykologi, Aalborg Universitet Jan Brødslev Olsen, at vi midt i livet rammer et par mure – efter vi i de tidlige år af vort voksenliv har været fyldt af energi, fremtidsdrømme, familiestiftelse og forhåbninger til vores fremtid.
”I 40’erne rammer vi typisk en biologisk mur, hvor man mærker, at ens krop og fysik har toppet. Man rammer måske også en karrieremæssig mur: Skuffelserne begynder at indfinde sig, de karrieremuligheder, man havde håbet på, sander til, og man har måske også erfaret, at selv om giver den en ekstra skalle på jobbet, giver det ikke altid det forventede output. Samtidig finder man ud af, at man ikke længere har ungdommens skønhed. Man skal indstille sig på et andet livsmodus, og for mange er det et kæmpechok at opdage, at de ikke længere er én af de unge, og at kroppen ændrer sig.
Sarkasme (af sengræsk sarkasmos = at sønderrive kød) er hånlige eller spydige bemærkninger i en, (som regel tilsigtet) mere eller mindre humoristisk form.
Ironi og satire forveksles ofte med sarkasme, og nogen klar grænse er svær at drage.
Ironi er en måde at udtrykke sig på, ved at sige det modsatte af, hvad man mener. Ved fx at drille, lave sjov eller demonstrere uholdbarheden af et synspunkt på en måde, der virker mindre aggressiv end en direkte tilbagevisning. Ironien virker efter hensigten, hvis modtageren er i stand til at gennemskue den; ironikeren kan hjælpe til denne afkodning ved at vise det med sit kropssprog. Nogle ironiske virkemidler er:
Overdrivelse, hvor han beskriver så vidtrækkende følger (fordele eller ulemper) af et synspunkt eller en handling, at det efterhånden viser modparten, at holdningen eller handlingen faktisk ikke er så betydningsfuld.
Underdrivelse, som er den modsatte virkning, hvor et vidtfavnende begreb snævres ind til det allermest ligegyldige indhold og viser, at det er langt mere betydningsfuldt.
Selvmodsigelse, hvor ironikeren først ytrer ét, og så mere eller mindre åbenlyst ytrer det modsatte.
Åbenlys løgn, hvor situationen klart står i modsætning til en given ytring, således at ytringen først virker absurd, indtil det indses, at ironikeren mener det modsatte.
Kilde: Wikipedia.dk
Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk
Det er naturligt at ønske at være lykkelig hele tiden. Men det er sigende, at hvad de fleste af os anser for at være vores seks grundlæggende følelser – vrede, sorg, frygt, overraskelse, foragt og afsky – afspejler den mørke side af den menneskelige erfaring. Disse følelser er stadig med os, fordi de har hjulpet os til at overleve gennem hele vores udvikling, og de er en integreret del af det, der gør os til mennesker.
Det kan da være bekymrende, at så mange af os forsøger at undgå dem.
Vi bruger standard adfærd, som vi håber kan aflede eller skjule dem. Vi tager dem til os og nægter at lade dem forsvinde. Eller vi forsøger at ignorere dem gennem ironi, kynisme eller galgen humor, eller vi nægter at indrømme, at noget i livet er værd tage alvorligt.
Uanset hvad vi måske tror, vi opnår, behøver disse metoder ikke tjene vores sundhed eller vores lykke. For når vi ikke prøver at forstå, hvad der forårsager en følelse, vil vi miste evnen til at forstå, hvad der forårsager vores bekymringer. I stedet for at forsøge at skubbe negative følelser til side skal vi acceptere dem som en nyttig – men nogle gange ubehagelig – del af vores liv.
Forventningens glæde er den største, siger man.
Men når virkeligheden ikke lever op til forventningen, bliver vi skuffede.
Forventninger er en naturlig del af vores tankevirksomhed. Men fordi vi sjældent ser nærmere på dem, skelner vi ikke mellem dem, der er o.k. og dem, som ikke er helt o.k.
Skuffede forventninger
Nogle forventninger er o.k. som f. eks. at tog og bus går til tiden, eller at andre holder aftaler. Vi ved imidlertid godt, at det ikke altid sker, men det kommer vi hurtigt over. Forventninger, der ikke er o.k., kan være egne og andres forventninger til os, der virker hæmmende og gøre os ufrie.
Forældre har normalt store forventninger til deres børn. Det kan være udtalte eller uudtalte forventninger, som tilhører den problematiske kategori. Forventninger som børnene ikke kan leve op til, og som de med skyldfølelse kan slæbe med sig gennem livet.
Vores egne forventninger til vores liv kan være helt urealistiske. Måske opmuntret af alt for rosende forældre. Disse forventninger vil aldrig blive 100 procent opfyldt. Forventning kan derfor være en af de største forhindringer, vi kan komme ud for, hvis ikke vi sætter spørgsmålstegn ved dem.
Forventningerne peger mod fremtiden. Jo mere vi planlægger, desto flere forventninger skaber vi. Og jo oftere planerne forandres, jo mere skuffede og vrede bliver vi. Forventninger har stor magt over os. Det kan se ud, som om mange forventninger skaber en stemning, som paradoksalt nok ofte blokerer for det, man forventer. Når vi forventer, at noget specielt skal ske, sker det ofte ikke. Da styrter alle de tankeslotte, som vi har bygget i vores hoveder, sammen. Og hvis de styrter sammen, hvad er der så tilbage? Ingenting, tomhed, kaos?
Som voksne kan vi opøve evnen til et mere modent syn på forventninger. Vi kan opleve, at det er godt at glæde sig til noget, men vi kan også vælge at glæde os og samtidig lade muligheden stå åben for, at det kan gå lidt anderledes, end vi havde tænkt, og at det er helt o.k. For inderst inde ved vi, at livet sjældent kan forudsiges.
Kan vi tillade os at have forventninger til andre? Det er nok op til den enkelte, men ofte bliver vi skuffede, da vi ikke kan sætte os i andres sted og derved forstå deres handlinger.
Vi kan lade os inspirere af nedenstående citater:
”Drøm store drømme – forvent intet, men modtag alt.”
”Forventning er roden til al hjertesorg.” Shakespeare
Jeg finder mit liv langt lettere, jo mindre forventninger jeg har. Bill Watterson
Forventninger
En video om forventninger med Carsten Dahl. Se mere her.
Vores vej gennem livet vil uundgåeligt være markeret af nogle begivenheder, som kan være vanskelige at gennemleve, og som kan udvikle sig til en depression, hvis vi ikke får en hjælpende hånd.
Som voksen går vi uden problemer til lægen med fysiske smerter eller lidelser. Men det er vanskeligere for os at bede om hjælp, hvis vi har følelsesmæssige eller psykologiske problemer. Mange føler skam over dette og nægter at anerkende, at de behøver hjælp af andre. At søge læge er ofte den sidste udvej, når de føler sig desperate og ikke mener de kan klare det selv.
Lægevidenskaben fortæller, at det, der sker i hjernen, er kemiske processer, og at man derfor kan påvirke disse processer med kemi/medicin. Medicinen har ofte begrænsede virkninger, men bivirkningerne er gode nok, og man kan let ende i en ond cirkel.
Lykkepiller 1 handler om pillerne og deres effekt. Af farmaceut, ph.d. Birgit Signora Toft
Lykkepiller 2 handler om Placebo effekten (når patienter får visse stoffer og metoder, som beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning, kan de alligevel føle sig bedre) og Nocebo effekten (den negative virkning, bivirkninger). Indtalt af Farmaceut, Ph.D. Birgit Signora Toft.
Lykkepiller 3 handler om hvordan kommer man ud af behandlingern? Nogle forslag fra farmaceu, Ph.D. Birgit Signora Toft.
Finde en hjælpende hånd
Man kan føle sig meget ensom, når man går og tumler med sine problemer. Nogle gange er den mest effektive måde, man kan hjælpe sig selv på, at bede en anden om hjælp og vejledning. At holde sine følelser for sig selv kan koste en høj pris.
Kvinder er ikke så bange for at tale om deres problemer. Mange mænd derimod er opdraget til at skjule deres følelser og ikke spørge om hjælp. De lader, som om alt er i orden, selv om det ikke er. Med det resultat, at når en mand først anerkender et problem og søger hjælp, er det sandsynligt, at han har lidt under det meget længere end en kvinde vil have gjort i en lignende situation.
At finde en hjælpende hånd er ikke altid let, og mange ved ikke, hvor de skal henvende sig.
Råd fra andre kan være overfladiske og ubrugelige, som: ”se på de lyse sider.” – ”tingene kunne være meget værre.” – ”tænk på mennesker der virkelig lider.” Vi har desværre lært at skubbe vores triste, sårbare eller skræmmende følelser til side, for beklagelser anses for søgen efter opmærksomhed, og behov for trøst anses for både svaghed og patetisk.
Inden man søger hjælp, er det godt at spørge sig selv:
Føler jeg, at jeg kan diskutere mine problemer med andre, eller holder jeg det som en hemmelighed?
Er problemet noget, jeg har haft i lang tid, eller er det relativt nyt. Er det blevet værre eller mere intenst?
Føler jeg, at jeg kan klare det selv?
En søgen om ”hjælp” på nettet giver en god oversigt over de mange muligheder. God rådgivning kan give et midlertidigt ”sikkert område” og hjælp, mens man arbejder med sine problemer. Med rådgiverens råd kan man lægge gamle negative mønstre bag sig og begynde at skabe en stærkere selvfølelse.
Give en hjælpende hånd
Hvis man vil hjælpe en anden, kan man lære af Søren Kirkegaard kloge ord ”Om at hjælpe”:
“At man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst.”
En af de mest værdifulde ting, du kan gøre for at hjælpe en ven, er at være en god lytter og lade vennen tale. Bare det at være der for ham er vigtigt. Meget ofte vil mennesker gerne tale om, hvad de går og spekulerer på, og åbne sig, hvis vi viser ægte interesse. Gør dine spørgsmål så åbne, at de ikke bare kan besvares med ja eller nej.
Prøv ikke at stille en diagnose for den anden eller fortælle, hvad der skal gøres for at løse situationen, selv om det er fristende. Ofte er det noget helt andet, det drejer sig om, end det man umiddelbart troede.
Nogle mennesker vil hellere holde fast i tingenes tilstand end forandre dem. De har lært, at de modtager mere opmærksomhed ved ikke at tage ansvar for sig selv og deres situation. Hvis du føler, at vennen vedvarende ikke vil gøre noget for at hjælpe sig selv, må du acceptere, at du ikke kan hjælpe, men kun bidrager til at vennen bliver i sin tilstand.
Hvis du er meget bekymret for vennen, se da til, at der søges professionel hjælp.
Se andre videoer med Birgit Signora Toft i Videoteket.
Mange danskere rammes af depression på et tidspunkt i deres liv. De mister livsglæden, energien og interesse til alt, også ting som de tidligere gik op i med stor interesse. Som pårørende, ven eller kollega kan du blive stillet over for store udfordringer i et forsøg på at hjælpe dem. Nedenfor gode råd fra Psykiatrifonden.
Gode råd om depression
Gør følgende:
Fortæl, at du er bekymret.
Find et passende tidspunkt og sted, hvor I kan tale frit.
Spørg selv, hvis personen ikke tager initiativ til at sige noget.
Respekter personens privatliv (medmindre personen er til fare for sig selv).
Start med at lytte
Hold i begyndelsen øje med, om der er tegn på akut krise – fx risiko for selvskade eller selvmord. Hvis du ikke vurderer, at der er tegn på akut krise, og vedkommende gerne vil tale om sine problemer, så koncentrer dig i første omgang alene om at lytte opmærksomt uden at dømme.
Stil spørgsmål, der viser, at du er interesseret og gerne vil forstå.
Undersøg, om du har forstået personen rigtigt, ved at gentage det, der bliver sagt.
Reager kun med stikord, hvis det er nødvendigt for at holde samtalen i gang.
Vær tålmodig, også når personen har svært ved at formulere sig, gentager sig selv eller taler langsomt.
Undgå ukonstruktive råd som ”op med humøret”.
Afbryd ikke personen – særligt ikke, hvis det er, fordi du vil dele dine egne oplevelser med vedkommende.
Undgå konfrontation og skænderi.
Husk, at pauser og stilhed er okay. Hvis en stilhed bliver brudt, kan personen tabe tråden, eller fortroligheden kan gå tabt. Og måske er det kun dig, der føler, at stilheden er underlig.
Dit kropssprog er meget vigtigt. Prøv at holde øjenkontakten uden at stirre. Hav en åben kropsholdning, og læg fx ikke armene over kors. Det kan opfattes, som om du er afvisende. Sæt dig ned, selvom personen står op – så virker du mindre anmassende. Sidder I begge, så sæt dig hellere ved siden af personen end lige foran.
Om professionel hjælp til depression
Mennesker med depression søger oftere hjælp, hvis de bliver opfordret til det. Spørg, om personen ønsker støtte til at håndtere situationen. Det kan være en hjælp, at du finder informationer frem, eller at du hjælper med at etablere kontakten til den praktiserende læge eller en psykolog. Men undgå at ”tage over”.
Undersøg sammen med personen, om der er andre muligheder for støtte, som er mere overkommelige for ham eller hende. Fx muligheden for at gå til en person i familien og vennekredsen eller for at søge støtte i fx en selvhjælpsgruppe eller andre netværk for mennesker i samme situation.
Hvad opleves som støttende ved depression?
Mind personen om, at depressionen ikke er selvforskyldt.
Hav tålmodighed og realistiske forventninger. Hverdagsaktiviteter kan virke uoverskuelige, når man er deprimeret. Sig, at du godt ved, at personen hverken er doven, selvoptaget eller en fiasko.
Det er vigtigere, at du viser oprigtig interesse for personen, end at du siger ”de rigtige ting”.
Vær tålmodig, vedholdende og opmuntrende – også selvom personen ikke giver noget tilbage. Sig, at du ikke vil svigte.
Vær vedholdende og forudsigelig i kontakten.
Fortæl personen, at han eller hun vil få det bedre.
Spørg, om du kan hjælpe med praktiske ting, men vær opmærksom på ikke at tage for meget over eller gøre den anden afhængig.
Spørg personen, om han eller hun ved nok om sygdommen, eller om du skal hjælpe med at skaffe information.
Hvad opleves ikke som støttende?
Sig aldrig, at vedkommende skal ”tage sig sammen”.
Bliv ikke sarkastisk eller vred, hvis du får andre reaktioner, end du er vant til.
Undgå at blive overbeskyttende eller overinvolverende.
Undgå at banalisere problemet ved at sige ”op med humøret” eller ”så slemt kan det da ikke være”.
Underkend aldrig personens følelser ved at sige ”du ser da ud til at have det meget godt”.
Undgå at kigge på personen med en overbekymret mine.
Forsøg ikke at ”behandle” personens depression eller at komme med løsninger på personens problemer.
I dag skal vi selv skabe vores liv, og det er både fritsættende og frustrerende. Vores succeskultur bilder os ind, at vi skal kunne klare sorg, død, sygdom, skilsmisse og andre svære livssituationer på en succesfuld måde,
ellers er vi i vores egne øjne en fiasko. Men nogle gange må vi bare affinde os med magtesløsheden.
Det kræver mod at turde se magtesløsheden i øjnene og til at vide, at man ikke kan alting selv, men at man må hengive sig til, at der er nogen eller noget, der griber en, når man ikke selv magter mere.
På ti år er selfies vokset fra at være et ukendt fænomen til den største virale tendens.
Dette er en gammel historie:
