Hvad vil du være som pensionist?

Dit arbejdsliv stopper på et tidspunkt og erstattes af noget andet. Overgangen kan synes let, men hvis du har haft et formål med dit arbejde, hvad vil dit formål med de mange år som pensionist være?

På disse sider kan du finde inspiration til hvordan du kan få et rigtigt godt liv som pensionist. Hvordan? Det bestemmer du selvfølgelig selv. Forestil dig, at din “3. alder” kan udfolde sig som du ønsker dig. Dine ønsker og drømme skal plejes.

 

Blomsterne vandes

Ha’ en god dag gruppen tilbyder inspirationsmøder, hvor interesserede kan hente inspiration til at planlægge deres pensionist tilværelse, så de får rigtig mange gode dage.

I løbet af mødet vil du finde inspiration gennem korte indlæg og inddragende opgaver til at skabe den helt rigtige overgang for dig til et rigtigt godt liv som pensionist.

Se mere her.

Hvad finder du her?

Her er nogle inspirationsindlæg:

  • Vejen til det gode liv for voksne mænd. Hemingway Club er en mulighed. Se mere her.
  • Fremtider – Du har ikke en, men flere fremtidsmuligheder. Artikel her.
  • Taknemmelighed – Fakta og en kort video om taknemmelighed her.
  • Personlig ledestjerne – Kort indlæg og artikel om personlig vision her.

 

Den gordiske knude på arbejdsmarkedet

 

Vores samfund er i forandring. Det har det været længe – og det fortsætter.den-gordiske-knude

 

  1. Pensionstidspunktet udskydes, fordi der skal bruges penge til velfærd.
  2. Kommuner og firmaer afskediger ældre, når der skal ske besparelser.
  3. Allerede fra 55 år føler mange, at det er svært at komme til jobsamtaler.
  4. Nogle ældre medarbejdere gør ikke nok for at vedligeholde deres kompetencer i forhold til den forandring, som sker i samfundet.
  5. Stor viden og erfaring går derfor til spilde fra den ældre generation, som ville kunne medvirke til at skabe velfærd i samfundet.

Kun en åben og ærlig dialog mellem de modne medarbejdere og deres ledere om deres fælles fremtid kan hugge denne gordiske knude over. En dialog, der er velforberedt og åben for kreative, fleksible og konkrete løsninger.

 

 

Et indlæg af John Bern Nielsen og Bjørn Nakskov Petersen

 

Generation Fønix

ove-lundEn ny generation er ved at tage form. En generation, som vil tilføre samfundet hidtil uudnyttede ressourcer: Verbalt avancerede, intellektuelt vågne, konfliktløsere, tryghedsskabere, socialt agile, menneskekloge, stabile osv. Kort sagt en gevinst i alle sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

 

Indtil nu har denne generation været beskrevet som en gruppe, man ikke rigtig vidste, hvad man skulle kalde: ”Det grå guld”, seniorer, ældre, den tredje alder, pensionister m.v. Kort sagt med ord der kun peger bagud. Ord uden fremtid. Ord der signalerer nedskrivning og afskrivning.

En mere passende betegnelse vil være ”Generation Fønix”. En generation der gang på gang er i stand til at forny sig, som Fugl Fønix. En generation, der i kraft af energi, visioner, ansvarsfølelse og en omfattende livserfaring yder betydelige bidrag til samfundet.

Fælles for den hidtidige begrebs- og sprogforvirring er, at den primært afspejler samfundets – og de yngre generationers – manglende evne til at rekonceptualisere opfattelsen af, hvad det vil sige at være ældre.

Den offentlige diskussion om ældre afspejler et stort tanke- og forståelsesefterslæb. Ordene og termerne stammer fra anno dazumal. Fra en tid da langt de fleste var godt slidte, når de nåede de 60-65 år. Fra landbrugs- og industrisamfundets tid – fra dengang det gav mening for såvel den enkelte som for samfundet, at man blev fritaget fra arbejdslivets byrder, når man tangerede sidste salgsdato.

I dag dækker aldersetiketterne over så meget andet: Interesseorganisationer der profiterer af at opretholde alderssegregationen; politiske partier der søger at profilere sig som de ældres sande venner; yngre generationer der ser de ældre som dem der spærrer den karrieremæssige vej frem – og helt generelt over fastgroede stereotypier.

Der er to betydende udviklingstræk, der gør det problematisk at fastholde den traditionelle opfattelse af alder.

For det første, at gennemsnitsalderen er stadigt stigende fra ca. 80 år i 2014 til ca. 85 år i 2045, dvs. at mange kan forvente at leve 20-25 år efter pensioneringstidspunktet.

For det andet, at den generelle helbredstilstand til stadighed forbedres, hvilket betyder at mange er fuldt funktionsdygtige højt op i alderen, tænk bare på hvor meget Mogens Lykketoft, Steen Hildebrandt, Bertel Haarder, Hans Hertel, Anne Marie Helger, Dronning Margrethe, Asger Aamund, Holger K. Nielsen, Bjørn Nørgaard og uendelig mange andre bidrager med til vores fælles udvikling.

Resultatet af stigningen i gennemsnitsalderen og forbedringen af sundhedstilstanden er, at der er skabt en ny generation, Generation Fønix, der hverken ser sig selv som værende i arbejdslivets aftenstund eller føler, at de befinder sig i dødens forgård.

Generation Fønix består af vitale, uafhængige, ressourcerige og rimeligt velstillede mennesker. En gruppe der fra de nuværende ca. 950.000 mennesker vokser til ca. 1,5 mio. i 2045.

Samfundet er allerede i gang med at trække på ressourcerne. Der råbes fra alle sider på frivillige i kommuner, ældrepleje, socialt arbejde, ungdomsarbejde m.v. Fra Røde Kors, Fødevarebanken og andre NGO’ere. osv. Som deltagere i bestyrelsesarbejde, som ”fundraisere”, som ambassadører og netværksskabere.

Det er fint, at der er så mange fra Generation Fønix, der udfører frivilligt arbejde. Men vi mangler stadig, at erhvervslivet justerer personalepolitikken, så alderen i sig selv nærmest udgår af vurderingen af hvem der er bedst egnede til at udføre hvilke opgaver.

Endelig må også den politiske verden til at indstille sig på, at Generation Fønix vil udfylde sin plads, som aktive medspillere i den politiske proces.

Generation Fønix genopstår i disse år – ikke af asken, men af ilden, livets ild.

 

Ove Lund

Samtalepartner, cand. psych.

Damtofte Søndre Stræde 6

2920 Charlottenlund

Tlf.: 23 45 12 49

Din livshistorie

Tilbageblik

Handler om CV, Lifeline på Facebook eller andet, der minder dig om de gode ting, der er sket for dig og hvad du har udrettet i dit liv.

Din historie betyder noget, fordi den definerer din rolle, hvem du er og hvad du gør.

 

Hvad finder du her?

  • En historie fra vikingemiljøet i Vorby om at stå ved en korsvej, forventningspres m.m. Genkendelsens glæde – 5 sider.
  • 86 årige Nadine Starr reflekterer over de ting, som hun ville gøre, hvis hun kunne leve sit liv om. Hvis jeg kunne leve mit liv om– 1 side.

 

Myter og fakta om vores levetid

Ugebrevet A4 hævder i en artikel den 23. august 2015, at Danmark er det af de lande, hvor folk får færrest år som pensionister. Kun 17 år for mænd og 20 år for kvinder. Beregningen sker på baggrund af en pensionsalder på 71,5 år (et muligt år 2050 mål). Det betyder, at mænd i 2050 ”kun” vil blive 88,5 år i gennemsnit og kvinder ”kun” 91,5 år.

 

Det svarer således til 21,5 år for mænd og 24,5 år for kvinder baseret på pensionering som 67 årig.

 

Nedenstående skema fra UK Office for National Statistics.

Levetiden for mænd og kvinder 2016
Levetiden for mænd og kvinder 2016

Skemaet viser, at den forventede levetid afhænger af en kombination af økonomisk baggrund, levevilkår og uddannelse. Der er således udsigt til en levetid på mellem 16 – 21,5 år for den 65 årige.

Der er her forskel på danske og britiske levetider, hvor vores borgere lever længere end briterne.

 

Den gennemsnitlige levealder kan forlænges, hvis man lever et sundt liv – både fysisk og mentalt. Det er derfor vigtigt både at have noget at leve for og noget at leve af, når man går på pension.

 

Læs mere om vore inspirationsmøder og workshops om at lykkes som senior her.

Hvad børn siger om ældre mennesker

Her er nogle citater af børn omkring deres opfattelse af ældre mennesker.

 

  •  Alderdom er, når støddæmperne i knæene ikke virker længere (Gustav, 6 år) boern-og-aeldre-mennesker
  • De gamles blodårer er tit kalkuleret. Derfor kommer det hele ikke frem til hjernen (Knud, 9 år)
  • Den fysiske forskel på gamle og unge mennesker er, at det knirker i koblingerne, og at de tit er mere udadvendte i benene. De er ofte skadede og bukker under for store højder (Frode, 8 år)
  • Det bedste, jeg kan lide ved morfar er, at han er sig selv, og ikke lader som om han er et normalt menneske (Per-Ole, 6 år)
  • Et plejehjem er en slags kennel for gamle mennesker. Familien kan sætte de gamle der, hvis de skal på ferie, eller hvis de vil være i fred. Men de skal ikke gå i snor (Preben, 6 år)

 

  • Farmor har fortalt, at da hun var lille, måtte pigerne sidde med samlede ben. I dag tager man det ikke så nøje, om man vifter lidt med underlivet.
  • Hvis en mand siger ”Jeg elsker dig” til en gammel dame, bliver hun rasende, fordi hun er træt af at høre på det.
  • Hvis gamle damer bliver forelsket, bør de snakke med vagten på plejehjemmet først (Amalie, 7 år)
  • Hvis jeg bliver gammel engang i fremtiden, vil jeg have masser af børnebørn. Men farmor tror ikke, jeg bliver ret gammel, fordi jeg ønsker mig en motorcykel, når jeg bliver 14 år (Asbjørn, 6 år)
  • Hvis man synes, man er blevet lidt rynket i ansigtet, kan man bare få sig en lille ansigtsløftning. Så går man til frisøren og sætter sig i en stol. Så klipper de rynkerne væk og svejser et ungt og frækt udtryk på (Agnete, 10 år)

 

  • I gamle dage var kønsrollerne ikke opfundet. Mændene vidste ikke, at damerne var lige meget værd. I dag får man det ind med teskeer med modermælk.
  • I gamle dage var tandlægen et frygtet væsen. Han brugte en jernstang og trak masser af tænder ud. Også visdomstænderne trak han ud. Derfor vidste de ikke så meget dengang.
  • Mine bedsteforældre er døde. Det er ganske praktisk, for så kan familien udveksle gaver på kirkegården juleaften (Vivi, 8 år)
  • Nogle gamle damer har skæg, men man skal ikke sige det højt, for så reagerer de.
  • Nogle synes, gamle folk er ækle. Det synes jeg ikke. Jeg synes, frøer er ækle (Trine, 5 år)

 

  • Når du ønsker dig noget, der er dyrt, så spørg dine bedsteforældre.
  • Når de skulle børste tænder i gamle dage, gik de med et piletræ, når de skulle have vand (Jan, 7 år
  • Når man bliver gammel, bliver man stiv som en åre. Det hedder åreforkalkning (Helle, 5 år)
  • Skindet bliver sejere på gamle folk (Stian, 5 år) … og så løsner det sig. Derfor får gamle folk et harmonika-agtigt udtryk (Alma, 8 år)
  • Da min bedstemor fik gigt, kunne hun ikke bøje sig og lakere sine tånegle mere. Så det gør min bedstefar for hende, selv om han har gigt i sine hænder. Dét er kærlighed.

 

  • Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem til at dele værelse med nogen de ikke kan lide. De får mediciner og frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner. – Lena 5 år
  • På plejehjemmet sidder tænderne løse. Alle tager tænderne ud om aftenen og lægger dem på plads om morgenen. Og så er der morgenbøn bagefter. – Camilla 6 år
  • På hospitalet er der fyldt op med gamle mennesker. De er stuvet sammen. De har ofte brækket leddene eller vredet halsen om på lårene. – Pernille 7 år – Anna 8 år – Hans Anton 7 år – Kaja 7 år

  • Det bedste jeg kan lide ved morfar er, at han er sig selv og ikke lader, som om han er et eller andet normalt menneske. – Per-Ole 6 år

  • De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidt på og desuden har mændene problemer med protesen. – Stig Petter 9 år

 

  • Gamle mænd kan ikke stive tissemanden så meget af. Hvis det alligevel lykkedes, så synker den sammen med et suk. – Ronny 7 år

  • Hvis de gamle kunne få børn, ville det ikke være så godt. Plejehjemmene er overfyldte nok allerede, så tænk, hvis der også kom masser af børnebørn og oldebørn der. – Johannes 8 år

  • Hvis en mand siger “jeg elsker dig” til en gammel dame bliver hun rasende, fordi hun er træt af at høre på det. – Lisa Therese 7 år

  • Bedstemødre har store numser, fordi de har haft så mange siddende på skødet, at underkroppen er blevet mast udad. – Henrik 8 år

  • Bedstemødre har meget store BH’er. De er så store, at jeg kan få numsen og to knæ ind i den ene skål. I den anden kan min bror sidde.

 

  • Ældreomsorg er at dele sine sorger med de ældre.

  • Ældreomsorg er noget, de gamle må vænne sig til, hvad enten de kan lide det eller ej.

Modstandskraft

Robusthed eller modstandskraft er evnen til at komme sig hurtigt efter vanskeligheder. Meget få mennesker er stærke i sig selv, men robusthed er en egenskab, der kan læres. Der er mange måder at opnå det på, så man skal finde det, der virker for en selv. Det er derfor en god investering at lære de egenskaber, der giver robusthed.

I naturen findes der mange eksempler på robusthed som f. eks. ”asfalts blomsten”. Den står der jo faktisk, den viser, at det godt kunne lade sig gøre. Naturens iboende kraft er uendelig. Et lillebitte frø kan spire med en sådan kraft, at selv den stærkeste beton må vige.

Mennesker, der har levet et langt liv, har naturligvis været udsat for modgang, udfordringer og sorger, som også er en del af livet. Ved en undersøgelse af mange 100 årige ville man finde ud af, om der var nogle typiske karakteristika ved dem, der blev 100 år. Og det var der sandelig.

De mest markante personlighedskarakteristika var:

Modstandskraft
Modstandskraft
  • Optimistisk livssyn
  • Udadvendthed
  • Omstillingsparate (tage skeen i den anden hånd, når livsvilkårene pludselig ændrede sig).
  • Positiv selvopfattelse
  • Ønskede at kunne klare sig selv og ikke være afhængig af andre

Eksperter har yderligere tips til en robust natur:

  1. Find en levevis du vil holde dig til, med et sæt af gode overbevisninger
  2. Find mening i stressende eller ubehagelige oplevelser. Lær at sige ”pyt”
  3. Tag imod støtte og råd fra dem, der er robuste, når tingene går galt
  4. Flygt ikke fra ting, der skræmme dig. ”Gå på café med din frygt”
  5. Anklag ikke dig selv, eller dvæl ikke ved en negativ fortid
  6. Find ud af, hvad der gør dig stærk, og efterlev det.

Livet er nu
Vågn op til det liv, du har lige nu. Ikke det liv, der har været, eller som måske vil komme. En evig jagt på varig lykke og forsøg på at undgå smerte kan føre til frustration, angst og depression. Vi føler smerte, fordi intet varer ved. Vi bliver alle syge, forfalder og dør. Men vi narrer os til at tro, at livet sker et andet og meget bedre sted.

Tilbageblik

Handler om CV, Lifeline på Facebook eller andet, der minder dig om de gode ting, der er sket for dig og hvad du har udrettet i dit liv.

Driector's Cut sees Kate revisit all of these tracks form her previous albums The Sensual World and The Red Shoes. All drums and vocals on Directors Cut are new performances and the album boasts some special guests including: Steve Gadd, Danny Thompson a

Din historie betyder noget, fordi den definerer din rolle, hvem du er og hvad du gør.

 

Hvad finder du her?

  • En historie fra vikingemiljøet i Vorby om at stå ved en korsvej, forventningspres m.m. Link her– 1 side.
  • 86 årige Nadine Starr reflekterer over de ting, som hun ville gøre, hvis hun kunne leve sit liv om. Link her – 1 side.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

 

Personlig kapacitet

De fleste mennesker vil gerne udvikle sig og blive bedre og bedre til det arbejde eller de interesser, som de beskæftiger sig med. En af måderne at til at udvikle din personlige kapacitet eller ydeevne, er at blive i stand til at udføre ting, som du ikke kunne før. At kunne håndtere ting, som du ikke magtede før.

Hvis du bevidst vil udvide din kapacitet, så vil du også blive en anden person, end du var før. Du vil nemlig blive i stand til at se tilbage og se, hvor meget du har udviklet dig. Her er nogle tips til at udvikle din personlige kapacitet. Kilde: Positive Psychology af Charlotte Style- oversat af Bjørn Nakskov Petersen

Personlig udvikling

Når du ved hvad der betyder mest for dig selv, så har du også muligheden for at udvikle dig personligt. Personlig udvikling kræver, at du også er parat til at håndtere både de gode og de dårlige oplevelser, du får på din udviklingstur. Hvis du er det, vil du også opleve, at du føler dig i stand til at leve op til dit eget potentiale og at du løbende udvikler dig som person.

Bevidsthed og vilje til at udvikle sin personlige kapacitet enten fagligt, fysisk, mentalt eller socialt i stedet for at holde fast i det tilvante, styrker dig og giver dig mere selvværd.  Personer der benytter en personlig udviklings tankegang stopper ikke med at lære og udvikle sig. Din evne til at tilpasse og udvikle dig er en nøglekomponent til trivsel.

Vi møder alle sammen udfordringer og forandringer, men i stedet for at bekymre, kan din bevidsthed om udvikling og læring gennem hele livet, give dig mulighed for at styrke din personlige kapacitet og dit selvværd.

Den der aldrig har begået en fejl, har aldrig prøvet noget nyt. Albert Einstein, 1879-1955

Udviklingsorienterede personer:

  • Er åbne over for nye ideer
  • Er lærevillige – især efter fejl eller uheld
  • Kan lide udfordringer
  • Tror på at evner kan udvikles
  • Tror på, at livet, relationer og mennesker kan udvikles
  • Dyrker deres relationer til andre mennesker

Tryghedssøgende personer:

  • Tror på, at evner og intelligens er medfødte
  • Er dømmende
  • Begrænser præstationer – udfordrer og dyrker ”Janteloven”
  • Mener ikke at det er nødvendigt at dyrke personlige relationer
  • Mener at det er dumt at takle udfordringer – det er bedre at undgå dem.

Inspireret af: Mindset: The new Psychology of success, Carol Dweck.

Bryd ensomheden

På denne side finder du nogle gode råd til at bryde ensomheden. Ensomhedsvej

1)      Husk, at der ikke er noget i vejen med at være ensom.

Ensomhed er en livsvigtig følelse, der indeholder information om, at der er noget, man med fordel kan handle på. Samtidig kan ensomhed være en god og fin drivkraft. Det har den været for mange store personligheder, fx inden for litteratu­rens verden.

 

2)      Vid, at der er noget at gøre.

Også selv om det ikke nødvendigvis føles rart at handle til at begynde med. Se ensomheden i øjnene. Det er svært at tage hånd om noget, som man bruger al sin energi på at holde væk. Det bliver netop uhåndgribeligt.

 

3)      Forstå din ensomhed og tag udgangspunkt i din situation.

Det er lettere at gøre noget ved sin ensomhed, hvis man kender baggrunden for den. Er ensomheden fx forbundet med tabet af nogen, kan det være en hjælp at finde nogen at dele sorgen med. For andre kan det være en hjælp at skrive eller tale til den, man har mistet. Er man lige flyttet og kender ingen det nye sted, er det måske for meget at forlange af sig selv, at man har lært nye mennesker at kende inden for de første par måneder. At udvikle nye venskaber tager tid, nogle gange måneder og år.

 

4)      Lær at smalltalke.

På biblioteket kan du låne bøger, der hjælper dig i gang. Smalltalk virker lidt overfladisk på nogen, men ikke desto mindre er det jo netop små ligegyldige’ replikker, der igang­sætter en samtale eller ‘bryder isen’. Så Smalltalk er absolut hverken ligegyldigt eller overfladisk. Læs mere om smalltalk her.

 

5)      Øv dig i at tage initiativ og skabe kontakt.

Hvis du sjældent eller aldrig ringer eller skriver til nogen, kan du måske udfordre dig selv på dette punkt. Jo oftere man gør noget, jo lettere bliver det.

 

6)      Bid hovedet af skammen.

Hvis du er kommet ud af vane med at tale med andre, kan det godt være, at du i starten virker akavet eller klodset. Måske synes du, at det, du siger, er dumt og pinligt. Husk igen på, at du er ved at lære, og at al begyndelse er svær. Der er ingen anden vej, og alle mennesker siger noget dumt en gang imellem.

 

7)      Find en hobby, der optager dig, og kom fast det samme sted.

Nogle gange er det lettere at skabe kontakt til andre, hvis kontakten eller venskabet ikke er det primære mål. Hvis målet er at lære at danse, lave mad eller tale et nyt sprog, flyttes fokus fra relationen. Det gør det mindre sårbart at tage initiativ til en samtale, ligesom det er naturligt at tale om den fælles interesse. Tag den korte test om hvilke af de 8 intelligenser, der er mest fremtrædende hos dig her.

 

8)      Vær åben og nysgerrig.

Hvis du oplever, at du dømmer andre, når de siger noget, så prøv at være mere åben, undrende og nysgerrig. Hvad fik ham eller hende til at sige sådan? Hvis du kan give mere plads til andre, vi! du ofte opdage, at der også bliver mere plads til dig selv.

 

9)      Gør de ting, du drømmer om, men som du afholder dig fra, fordi du er alene.

Tag på cykeltur, singleferie eller højskole, gå i teateret eller på vandretur i lokalområdet. Der er rigtig mange singler i Danmark, og det er ikke længere ualmindeligt at tage af sted på egen hånd. Det kræver ganske vist masser af mod, men prøv at spørge dig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Og hvis det sker, hvad kan jeg så gøre?

 

10)   Gå ud i naturen og brug dine sanser.

Se, om du kan give slip på dine tanker for en tid. Måske du kan nøjes med fuldt og helt at være. præcis der, hvor du er. Relationen til naturen skaber også følelsen af forbundethed. Hvis du er skeptisk, så prøv at gå en lang tur ved havet eller et naturområde.

 

11)   Lav frivilligt arbejde eller vær gavmild og hjælpsom uden at forvente at få noget retur.

At give fra sit hjerte skaber følelsen af mening og forbun­dethed med andre. Pas dog også på, at du ikke bliver udnyt­tet, hvis du af natur er meget flink og omsorgsfuld. Kontakt dit lokale frivilligcenter. Find det her.

 

12)   Køb en hund, og vis den omsorg.

Nøjagtig som du jo også ville pleje en ven. At nære omsorg for andre (væsener) er også at nære omsorg for sig selv.

 

13)   Se, om du kan undgå at synke hen i ensomheden.

Hvis følelsen fylder meget, og du føler dig magtesløs over for den, kan du prøve at handle dig ud af den eller aflede dig selv med fx tv, en gåtur, musik, syvkabale eller andet.

 

14)   Læs skønlitteratur, der skildrer ensomme skæbner.

Når man læser om andre, føler man sig ofte mødt, fordi det bliver synligt, at andre forstår, hvordan man har det. Måske kan man også opleve at være forbundet med den eller de fiktive personer, som bogen skildrer.

 

15)   Brug internettet.

Der er chatforummer, hvor man kan ‘møde’ andre, der søger råd eller bare fortæller om deres ensomhed. Du kan også finde inspiration på andre af Ha’ en god dag gruppens sider.

 

16)   Giv plads til følelsen.

En gang imellem skal følelser have plads. De skal have lov at være der, præcis som de er. Følelser, der ikke må være der, har det med pludseligt at fylde mere. Prøv derfor en gang imellem blot at være med følelsen. Prøv, om du kan lade den være der uden at skulle ændre på den eller at skulle af med den. Læg alene mærke til, at den er der, og lad den så være, præcis som den er.

 

17)   Opsøg råd og hjælp, hvis du er trist og fastlåst.

Hvis det er alt for svært at handle på følelsen på egen hånd, kan du opsøge hjælp via internettet, telefonrådgivninger, hos egen læge eller eventuelt hos en psykolog.

Inspiration: Psykiatrifonden