At tænke sig

 

Mennesket kan skelne mellem sig selv og andre og kategorisere i stedet for at generalisere. Det betyder samtidig, at mennesket også kan forestille sig, hvad der ikke er umiddelbart konkret eller klart ved et andet menneskes fremtræden.

Vi kan via begreber og hjernens systemer drage slutninger om de skjulte forbindelser mellem virkelighedens ting og begivenheder, f. eks. hvad der vil ske med et træ ved en skovbrand.

Dermed er menneskets bevidsthed udstyret med intellekt eller fornuft og formår at udføre det, der kaldes tænkning. Langtfra al tænkning foregår dog bevidst.
Inspiration: Wikipedia

 

Hvor gode er vi så egentlig til at kategorisere i stedet for at generalisere?

 

Sociale værdier

Vi arver en hel del af vores ”værdistruktur”. Ord har betydning, men hvad der virkelig giver mening for os er hvorfor i vores liv. Den mening, dvs. hvorfor vi har bestemte holdninger og hvad vi føler kan være kulturelt, socialt eller individuelt betinget. For eksempel:

  • Religiøse eller konservative værdier indeholder ofte tradition, gruppe konformitet, autoritetstro, kroppens renhed, ydmyghed og andres behov.
  • Der er forskellige værdistrukturer inden for forskellige religioner. Protestanter har f.eks. stærke værdier i forhold til arbejdsetik, retfærdighedssans.
  • Forretningsværdier skal fremme præstationer, magt og målopfyldelse, kreativitet, produktivitet og excellence.
  • Vestlige liberale værdier handler om ytringsfrihed, individualisme og lighed for alle.
  • Nogle nationale kulturer sætter værdier som generøsitet og gæstfrihed meget højt, mens andre kulturer lægger vægt på selvdisciplin og respekt for det himmelske.
  • Nihilister hævder ikke at have nogen værdier. (Nihilisme (af latin nihil, intet) er et filosofisk standpunkt, der benægter eksistensen af et grundlag for erkendelse og moral.)

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Introvert eller ekstrovert

Indadvendt eller udadvendt?

Ca. 1/3 af alle mennesker regnes for introverte (indadvendte), men det er absolut ikke nødvendigvis et handicap. Tværtimod er mange store kunstnere, videnskabsfolk og ledere introverte. Det siges også om ekstroverte (udadvendte) mennesker, at de kan være overfladiske og tager chancer.

 

Hvad dækker begreberne?

Ekstrovert og introvert er definitioner, som Carl Gustav Jung bruger som betegnelse for personens indstilling til omverden.

Den ekstroverte personlighed (udadrettede) relaterer sig mest efter det ydre, mod de kollektive normer og adfærdsmønstre. Personen har brug for omgivelsernes opmærksomhed, og er i dialog med denne. Personen har typisk en ‘man-holdning’ (man siger, man gør). Sådanne personer føler sig godt tilpas i udadvendte og sociale aktiviteter.

Den introverte personlighed (indadrettede) relaterer sig derimod til sit eget indre, mens indtrykkene fra omverden er sekundære. Disse personer er mere tøvende i deres reaktionsmønstre, tingene skal lige prøves af først i den indre tankeverden. Personen vil søge efter formål og motiv bag handlingerne og kan være distræt (en typisk ‘professor-type’).

Disse indstillingstyper kompenserer i forhold til den ubevidste psyke. Det vil sige, at personen, som har en bevidst ekstrovert orientering, i sit ubevidste vil være introverteret, og omvendt. Hvis du ønsker eller arbejder med at være ekstrovert, så vil du ubevidst også være introvert, f.eks. når du slapper af.

I sin psykologiske typologi kobler Jung disse indstillingsmåder til psykens fire bevidsthedsfunktioner: tænken, følen, intuition og sansning.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Personlig kapacitet

De fleste mennesker vil gerne udvikle sig og blive bedre og bedre til det arbejde eller de interesser, som de beskæftiger sig med. En af måderne at til at udvikle din personlige kapacitet eller ydeevne, er at blive i stand til at udføre ting, som du ikke kunne før. At kunne håndtere ting, som du ikke magtede før.

Hvis du bevidst vil udvide din kapacitet, så vil du også blive en anden person, end du var før. Du vil nemlig blive i stand til at se tilbage og se, hvor meget du har udviklet dig. Her er nogle tips til at udvikle din personlige kapacitet. Kilde: Positive Psychology af Charlotte Style- oversat af Bjørn Nakskov Petersen

Personlig udvikling

Når du ved hvad der betyder mest for dig selv, så har du også muligheden for at udvikle dig personligt. Personlig udvikling kræver, at du også er parat til at håndtere både de gode og de dårlige oplevelser, du får på din udviklingstur. Hvis du er det, vil du også opleve, at du føler dig i stand til at leve op til dit eget potentiale og at du løbende udvikler dig som person.

Bevidsthed og vilje til at udvikle sin personlige kapacitet enten fagligt, fysisk, mentalt eller socialt i stedet for at holde fast i det tilvante, styrker dig og giver dig mere selvværd.  Personer der benytter en personlig udviklings tankegang stopper ikke med at lære og udvikle sig. Din evne til at tilpasse og udvikle dig er en nøglekomponent til trivsel.

Vi møder alle sammen udfordringer og forandringer, men i stedet for at bekymre, kan din bevidsthed om udvikling og læring gennem hele livet, give dig mulighed for at styrke din personlige kapacitet og dit selvværd.

Den der aldrig har begået en fejl, har aldrig prøvet noget nyt. Albert Einstein, 1879-1955

Udviklingsorienterede personer:

  • Er åbne over for nye ideer
  • Er lærevillige – især efter fejl eller uheld
  • Kan lide udfordringer
  • Tror på at evner kan udvikles
  • Tror på, at livet, relationer og mennesker kan udvikles
  • Dyrker deres relationer til andre mennesker

Tryghedssøgende personer:

  • Tror på, at evner og intelligens er medfødte
  • Er dømmende
  • Begrænser præstationer – udfordrer og dyrker ”Janteloven”
  • Mener ikke at det er nødvendigt at dyrke personlige relationer
  • Mener at det er dumt at takle udfordringer – det er bedre at undgå dem.

Inspireret af: Mindset: The new Psychology of success, Carol Dweck.

Naturalistisk intelligens

Evnen til at adskille planter og dyr, og en fornemmelse for andre egenskaber ved den naturlige verden omkring os, som skyer og klipper. Denne færdighed var helt klar vigtig for mennesket i vores tidlige udvikling som jægere og samlere, og spiller i dag en vigtig rolle hos landmænd, biologer, botanikere og kokke. I den moderne verden anvender vi mest denne intelligens til at kende forskel på forskellige gummisko, biler, makeup og så videre.

Det naturalistisk intelligente menneske…

  • er observant
  • interesserer sig for dyr, insekter, dinosaurer og arkæologi
  • bemærker forskellige detaljer
  • laver havearbejde
  • ser naturprogrammer på TV
  • samler
  • placerer alt i grupper og kategorier
  • er en god organisator
  • holder husdyr
  • er opmærksom på lugte

Kilde: Danmarks Radio.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Kropslig intelligens

Den kropslige intelligens er evnen til at bruge hele kroppen, eller dele af den, til at løse problemer, lave noget, eller skabe noget. Denne intelligens er udtalt blandt atleter, skuespillere, tryllekunstnere og dansere.

Det kropsligt intelligente menneske:

  • dyrker masser af sport
  • er praktisk anlagt
  • har hobbyer som håndværk og modelbygning
  • skal røre ved tingene
  • skal afprøve tingene
  • har en god balance
  • går meget
  • er udendørstypen
  • danser
  • finder løsningen ved at prøve sig frem
  • har svært ved at sidde stille
  • har et livligt kropssprog

Kilde: Danmarks Radio.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Social intelligens

Den sociale intelligens er evnen til at forstå andre mennesker. Det er en færdighed vi alle har brug for, men den er specielt udtalt hos undervisere, sælgere og politikere. Enhver, som i sit daglige arbejde kommer i kontakt med masser af mennesker, har brug for den sociale intelligens.

Det socialt intelligente menneske:

  • er en menneskekender
  • foretrækker at have selskab
  • gruppearbejder
  • har mange nære venner
  • motiverer andre
  • er medlem af klubber
  • bemærker andres humør
  • bekymrer sig om andre
  • er måske en festabe

Kilde: Danmarks Radio

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Personlig intelligens

Den personlige intelligens opdeles ofte i den personlige intelligens (den følelsesmæssige intelligens) og den sociale intelligens.

Den personlige intelligens er evnen til at forstå sig selv, vide hvem “jeg” er, hvad “jeg” kan gøre, hvad “jeg” ønsker at gøre, hvordan “jeg” reagerer på mine omgivelser og situationer, hvad “jeg” skal undgå, og hvad der tiltrækker “mig”. Vi drages mod mennesker med en stærk personlig intelligens, for de har ofte tjek på sig selv og deres omgivelser. De ved ofte hvad de kan og ikke kan, og hvordan de skal løse et problem.

Det personligt intelligente menneske:

  • er selvbevidst
  • er motiveret
  • er beslutsom
  • er eftertænksom
  • er stille
  • foretrækker at arbejde alene
  • foretrækker eget selskab
  • har tit en dagbog
  • “tænker”
  • dagdrømmer

Kilde: Danmarks Radio

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Musikalsk intelligens

Den musikalske intelligens er evnen til at tænke musikalsk, høre mønstre og genkende dem, huske dem og måske manipulere dem. Mennesker med en udtalt musikalsk intelligens kan mere end bare huske musik med lethed de kan ikke få den ud af deres hoveder. Den er ikke overraskende udtalt hos musikere, sangere og komponister.

Det musikalsk intelligente menneske:

  • holder af mange forskellige former for musik
  • husker melodien
  • har rytmesans
  • synger med på sangene
  • nynner
  • slår med på rytmen
  • fornemmer tonehøjden
  • er spontant harmonisk
  • fascineres af lyde
  • bemærker fuglesang og andre naturlige lyde
  • er en god danser

Note:

Ældre, der har modtaget musikundervisning som børn reagerer hurtigere på sprog. De viser ny undersøgelse fra USA. En hjerne, der i en ung alder er trænet rytmisk og skille tonerne fra hinanden, vil have betragtelige fordele, når personen er blevet ældre. Du kan læse den amerikanske undersøgelse fra Journal of Neuroscience her. Den er på engelsk.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk