Hvorfor roder nogle mennesker med deres liv, selv om de har en høj intelligenskvotient – mens andre med en mere ydmyg IQ klarer tilværelsen med bravur? Den amerikanske psykolog Daniel Goleman har undersøgt dette og skrevet flere bøger om emnet. Læs mere nederst på siden.
Følelsesmæssig intelligens kan læres
I modsætning til IQ er de sociale og følelsesmæssige færdigheder en kompetence, der kan læres. Temperamentet er ikke en skæbne. Færdigheder som vindende kontaktevne, selvtillid, optimistisk vedholdenhed i mødet med nederlag og frustrationer, at kunne lytte og se tingene fra andres perspektiver er noget, som du kan lære og opøve. Alle kan få glæde af disse færdigheder. De er som en vaccination, der varer hele livet.
For at beherske den følelsesmæssige intelligens skal du i grove træk arbejde med følgende fem hovedområder:
- Selverkendelse – At kende dine følelser og være i stand til at genkende dem, mens de optræder, så du ikke bare følger dem blindt.
- Håndtering af følelser – At kunne kontrollere angst, vrede og tristhed, så de ikke tager magten fra dig. At du for eksempel evner at berolige dig selv eller ryste vrede af dig.
- At motivere dig selv – At kunne bevare håbet og optimismen i modgang, så du kan opleve fiasko og tilbageslag uden at lade dig slå ud. At kunne styre dine impulser og udsætte tilfredsstillelsen af behov.
- Indlevelsesevne – At kunne leve dig ind i andre mennesker. Kende deres følelser og se en sag fra deres side.
- Social fornemmelse – At kunne omgås andre mennesker. Forhandle med dem, løse konflikter og fungere.
Følelsernes magt
Følelsesmæssig intelligens bygger på din evne til at kende dine følelser.
At du kan håndtere stressfølelser, ikke at blive overvældet af tristhed, nervøsitet og vrede. Og at du kan motivere dig selv og holde fast frem for at lade dig slå ud af nederlag.
Følelserne er vores alarmsystem, forklarer Goleman. En gang sikrede de os overlevelse i en farlig verden, men i det moderne menneskes verden er det næsten altid falsk alarm, når følelserne kobler fornuften fra. Vi reagerer på små begivenheder, som om de var livstruende. Og der står jo altså ikke længere en sabeltiger rundt om hjørnet og gør klar til at æde dig. Alligevel er det de samme overvældende følelser, du oplever, når du skændes med din ægtefælle eller dine børn.
Vi bliver oversvømmet med stresshormoner, som svækker vores immunsystem. Og folk, der hyppigt er irritable og vrede eller triste og nervøse, har faktisk dobbelt så stor risiko for at pådrage sig alvorlige sygdomme, viser en række undersøgelser. Det er faktisk en større risiko end rygning.
Vrede er en forførisk følelse. Og hukommelsen er selektiv, når du har stærke følelser. Uanset hvilket humør du er i, husker du lettere de ting, der passer med humøret. Når du er ked af det, husker du triste ting. Og når du er vred på din kone, husker du kun de ting ved hende, der gør dig vred. Ikke de ting, du holder af.
Livssyn
Folk, der går til livet med optimisme og håb klarer sig langt bedre både på arbejdspladsen og i fritiden. Flere undersøgelser viser, at optimisterne har ret. Deres livssyn giver dem nemlig udholdenhed og dermed før eller siden de sejre, de tror på. Pessimisterne har sådan set også ret. Dem går det som regel dårligt.
Det afgørende ser ud til at være de forklaringer, du giver dig selv, når noget går galt. Pessimisterne siger: ”Jeg fejlede, fordi jeg har en mangel”. Og så giver de op. Optimisterne siger: ”Jeg prøver noget andet næste gang”. De ser ikke problemerne som en fejl ved sig selv. Og det er en meget vigtig forskel i livet, kan man se. Heldigvis ser det ud til, at du kan træne dig op til at tænke anderledes.
Følelsesmæssig intelligens er en af de 8 – 10 intelligenser. Vi kan tilbyde en test, som kun dækker de 8 intelligenser. Se mere her.
naboer og arbejdskolleger, men også som 
ktiv. Den adspurgte er mere passiv. Lukkede sp0rgsmai begynder typisk med: “Er…?, Gør…?, Hvem…?, Hvornår ..?, Hvor…?, Hvilken…?”