Vores tanker og adfærd påvirker både os selv og vores omgivelser – som ringe i vandet

Negative tanker skaber dårlig energi, der giver ubehag og gør os mere kritiske over for både os selv og andre. Denne energi smitter, så vores humør og handlinger kan påvirke stemningen omkring os negativt.

 

Positive tanker skaber derimod god energi, der giver trivsel, glæde og mod. Når vi tænker positivt, møder vi andre med åbenhed og overskud – og det smitter også. Vores gode energi kan løfte stemningen, styrke relationer og gøre andre mere trygge og glade.

 

Uanset om vores adfærd er bevidst eller ubevidst, spreder den sig til dem omkring os. Derfor har vi stor indflydelse på, hvordan andre oplever os, og hvordan fællesskaber fungerer. Når vi arbejder på at erstatte negative tanker med positive, gavner det ikke kun os selv – det skaber også et bedre miljø for dem, vi er sammen med.

Om Johari´s vinduet

Johari´s vinduet er en enkel og inspirerende model, der hjælper os med at forstå os selv bedre og styrke vores relationer til andre. Den viser, hvordan åbenhed og nysgerrighed kan forbedre kommunikationen og skabe mere tillid mellem mennesker. Modellen består af fire områder, der hver fortæller noget om, hvad vi selv og andre ved om vores personlighed.

 

1. Det frie område – den fælles forståelse

Dette er det åbne felt, hvor både vi og andre kender til vores tanker, følelser og intentioner. Her foregår den mest naturlige og behagelige samtale, hvor vi lytter til hinanden og virkelig forstår hinanden. Jo større dette område er, desto nemmere er det at samarbejde.

 

2. Det skjulte område – det vi vælger at holde for os selv

Her ligger de ting, vi selv kender, men som vi ikke altid siger højt. Det kan være tanker, usikkerheder eller meninger, vi holder tilbage. Når vi forsigtigt åbner en smule mere op, skaber vi ofte stærkere relationer, fordi vi viser tillid og ægthed.

 

3. Det blinde område – det andre ser hos os

Andre oplever os nogle gange på måder, vi ikke selv er klar over. Det er derfor, feedback kan være så værdifuldt. Når vi får indblik i vores blinde områder, giver det mulighed for positiv udvikling og større selvindsigt.

 

4. Det ukendte område – det endnu uopdagede

Dette område rummer det, ingen af parterne endnu er bevidste om. Det kan være skjulte ressourcer, følelser eller ubevidste signaler. Nogle gange fornemmer vi noget “mellem linjerne”, som kan hjælpe os med at forstå en situation bedre.

 

Den bedste samtale opstår, når det åbne område mellem mennesker vokser. Det kræver tryghed, respekt og mod – men gevinsten er en mere ærlig, varm og professionel kommunikation. Samtidig kan vi have forskellige “vinduer” alt efter, hvem vi taler med, og hvilken relation vi har.

Giraf og ulvesprog

Girafs

Et sprog fra hjertet
Et sprog fra hjertet

prog, også kaldet ikke-voldelig kommunikation, er et redskab til at bevare dialogen i samtaler. Det er opfundet af Marshal B. Rosenberg, og han brugte giraffen som symbol for sin teori, fordi den har det største hjerte af alle dyr.

 

At tale som en ”giraf” 

Observerer og iagttager hvad der sker i situationen, dvs. man dømmer og vurderer ikke, men beskriver og tager udgangspunkt i fakta. Udtrykker egne følelser og behov for, hvad den anden skal gøre.

 

 

Modsproget til girafsprog er ulvesprog:

 At tale som en ”ulv”

Iagttager ikke, men vurderer, anklager
 og ser fejl og mangler, der kan slås ned på.
 Reagerer umiddelbart på sine følelser og stiller krav og beordrer.

 

”Vil du have ret, eller vil du være lykkelig?”

Marshall B. Rosenberg

Det er ikke altid nemt at være en god giraf.
I nogle job oplever man ofte konflikter, der ikke har noget at gøre med ens behov eller følelser, men drejer sig om at varetage interesserne for en organisation, lovgivningen eller samfundet. F. eks. billetkontrollør i DSB, parkeringsvagt eller en politibetjent. Her er Girafsprog ikke med til at løse konflikten, men medvirker til at holde dialogen i gang.

 

Et sprog fra hjernen
Et sprog fra hjernen

 

Hvad skal der til, for at en mentorordning bliver en succes?

 

Mentorskab er en relation mellem to mennesker, som på en måde en lige, men som på den anden side er ulige, da den ene har mere erfaring end den anden. Man kalder den ene for mentor – den erfarne – og den anden for mentee – den mindre erfarne. Mentorskab bygger på, at den mindre erfarne gerne vil være dygtigere og lære af sin mentor.

 

Så det er erfaringen fra mentor og lærelysten fra mentee,
der skaber den dynamik, som et mentorskab skal bruge for at blive en succes.

 

Mentee er således hovedpersonen, og han/hun skal have en vis entusiasme mod et bestemt mål, som mentor hjælper mentees med at realisere. Mentor behøver ikke at have erfaring med lige netop det område, som mentees mål ligger inden for, men mentor ved noget om, hvordan man kommer fra et sted til et andet. Derfor skal mentorer være gode til at skabe motivation, kunne li’ at inspirere, være rollemodeller og være en god lytter. Mentorer skal også være gode til at være tilbageholdende med at give gode råd, for en mentee opnår mere ved at finde ideer i sit eget hoved og tage initiativer, som han/hun selv finder på frem for at få fortalt, hvad man skal gøre.

Mentorskab indebærer et godt match – at mentor og mentee passer godt til hinanden – ikke for ens i opfattelse og gerne med en aldersforskel. Mentorskabet foregår over en vis tid – ½ til 1 helt år – det er gentagen arbejde mod et mål, der sikrer, at mentee kommer derhen.

At tilgive sig selv og andre

Livet kan give os mange knubs, og vi bliver naturligvis påvirkede af at blive skubbet til. Det kan føre til bitterhed, og det kan være svært at tilgive, når andre gør os ondt. Men vores bitterhed kan give os en dårlig livskvali­tet. Bitterhed kan være som gamle kødben, vi hele tiden graver op og gnaver i. Det kan være et meget gammelt ben, der bliver gravet op og gravet ned igen og igen i en uendelighed, og hver gang udløser vrede. Men der er kun en, det går ud over, og det er en selv. Vil vi ud af det, må vi selv gøre no­get ved det. For den energi, der ligger i vreden, bor kun i os selv. Den er kun relate­ret kun til os selv og ikke den anden person.

 

Evnen til at tilgive sig selv for forkerte handlinger er på samme måde en nødvendighed for at komme godt videre i livet. For vi kan ikke ændre på de ting, der er sket, men kun lære af dem.

Det er ikke altid let at se de positive sidegevinster, som tilgivelsen medfører. Men tilgivelse er at give sig selv fred. At give slip på følelser af for eksempel vrede og hævn, der i for lang tid har påvirket det liv, man ønsker at leve.

 

Tilgiv andre – ikke for deres skyld
men fordi DU fortjener fred:
Tilgivelse er en gave, du giver dig selv.

***

Tilgiv altid dine fjender

– intet irriterer dem mere.
Oscar Wilde

 

Bevidst eller ubevidst?

 

Vores tanker har stor indflydelse på, hvordan dagen bliver.

De kan være bevidste eller ubevidste. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser sig, så at sige ind i bevidstheden.

 

De bevidste tanker er dem, vi har kontakt med eller er bevidste om.De ubevidste tanker kan stamme fra vores komplekser og erindringer fra barndommen, som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger om moralbegreber. Gennem vores historiske og etniske oprindelse er vi også præget af en kollektiv ubevidsthed.

 

Hvad finder du her?

  • Bevidstheder – om at forstå andre. Se også den korte video.
  • Lykke og trivsel – se den korte video om lykken her.
  • Mening med livet handler om dine værdier, din rolle i livet og din livshistorie.
  • Citater om tanker, som måske kan inspirere.

 

Adfærd

Din adfærd er i høj grad bestemmende for, om du og andre trives.

 

Adfærd (fra oldnordisk atferð, jævnfør fornsvensk atfærdh) henfører til et objekts eller et organismes aktioner eller reaktioner, sædvanligvis i relation med omgivelserne/miljøet eller med andre ord verdens stimuli via sanserne. For en psykolog kan adfærd også indbefatte kognition (tænkning).

I samfundsmæssig henseende angiver ordet en persons måde at være på; handlemåde; ydre optræden.

Dette afsnit handler om forståelse af andres adfærd og hvad du kan gøre, så de kan få en god dag.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Forstå hinanden

Hvor længe skal man kende hinanden, før man forstår hinanden?  

 

Ifølge en Canadisk undersøgelse tager det indtil 3 år.

Åben kommunikation

At lykkes, er at forstå sammenhænge.

Kilde: Forskningsnyt nr. 9, 2011, side 25

Hvad finder du her?

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Dannelse

 

I Danmark har vi tvunget skolegang. Herefter er det op til de unge – alene eller under påvirkning af andre – at træffe en beslutning om deres videre uddannelse.

Dannelse handler ikke kun om viden og læring. Det handler lige så meget om den indre dannelse – at være i kontakt med sin egen personlighed.

Dine kompetencer udvikles gennem opdragelse, pædagogik, viden og normer. De udvikler sig og bliver til dine egne handlingsmønstre, som altid kommer til syne i en forskellig sammenhæng:

Dine erkendelser     Dine vurderinger     Dine beslutninger      Dine oplevelser     Din stræben     Din kontrol      Din sikring

 

Hvad finder du her?

I denne video taler Peter Engberg, filminstruktør og medlem af Eventyrernes Klub om uddannelse til livet.

 

Se andre videoer med Peter Engberg i Videoteket.