Flow og fordybelse

De fleste af os kender den oplevelse af at ”forsvinde” fuldstændigt ind i en aktivitet. Det kan være alt fra en sportsaktivitet, en bog eller til en arbejdsopgave. Flowtilstanden er kendetegnet ved, at man er fuldt ud fokuseret og koncentreret; samtidigt har man styr på hvordan situationen skal håndteres, og hvordan man lykkes med udfordringen. Flow er altså, når vi oplever os selv udfordret til grænsen af vores kunnen. Der er optimal sammenhæng mellem udfordring og kompetencer.

I 1990 definerede psykologen og ‘Flow-pioneren’ Mihaly Csikszentmihalyi *, begrebet flow således: “Flow er en mental tilstand i hvilken personen er fuldstændig opslugt i det vedkommende beskæftiger sig med. Det er karakteriseret som en fornemmelse af et energifyldt fokus, fuld involvering og succes med den igangværende aktivitet.”

Der findes ikke nogen direkte dansk oversættelse af begrebet flow, men skulle man foreslå en oversættelse kunne det være begreber som virkelyst, fordybelse, engagement og selvforglemmelse.

Hvordan kan man bruge flow?

Flow som mental tilstand er der som udgangspunkt ikke noget nyt i. Det er en tilstand som for de fleste mennesker altid har eksisteret. Men i de senere år er man blevet opmærksom på at en afgørende succesfaktor, for at løse arbejdsopgaver, kan være flow. Netop fordi, når vi er i flow, er der ikke længere nogen afstand mellem det vi tænker og det vi gør. Vi er splejset sammen med det vi laver.

Det at være i flow er en individuel tilstand, men oplevelsen af at være i flow kan ofte foregå i grupper eller i samarbejdet med andre. Det kan være et fodboldhold eller et arbejdsteam som oplever succes, og den enkelte føler at deres kompetencer løftes af fællesskabet. Dette kan være en meget konstruktiv indgangsvinkel for opkvalificering, integration eller fokus på selvværd i arbejdet med mennesker.

Flow som værktøj

Vi hverken kan eller skal være i konstant flow. Men det er en tilstand, som er værd at stræbe efter, da vi som ofte trives, og har succes i denne mentale position. Derfor kan det både på arbejdspladsen og i arbejdet med andre mennesker, være en god ide at være bevidst om hvilke forhold der er medvirkende til, at vi kan komme i flow. Mange mennesker har en tildens til at ligge lige under flow tilstanden, for det kræver en særlig indsats at komme i flow. Vi er nød til at investere energi og kræfter for at komme i denne mentale position. Udover egen indsats har to af de førende danske eksperter på området, Hans Henrik Knoop og Frans Østed Andersen, peget på 5 forhold, som giver et godt udgangspunkt for at opnå flow tilstanden: 1) Klare mål – 2) Klare rammer – 3) Match udfordringen – 4) Tilbagemeldinger – 5) Uforstyrrethed.

* Mihaly Csikszentmihalyi: Er professor ved Claremont Graduate University og direktør for Center for Livskvalitet.

Artikel af Mikkel Müller/ Evolution Management

Fri for bekymring

At give slip.

Når vi holder fast på vore vanskeligheder og skuffelser, bliver de tunge byrder, der forhindrer os i at få en god dag. Vi kan få mere munterhed i vort liv, hvis vi holder op med at kæmpe mod omstændigheder, vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Giver slip og accepterer hvad vi har.

Accepter tilværelsen som den er, ikke fordi den er retfærdig eller fornuftig eller tilfredsstillende, men fordi den er alt, hvad vi har. Accepterer os selv, ikke blindt og ukritisk, men med et smil og et skuldertræk.

Gør noget ved dine bekymringer

Vi prøver til stadighed at ændre vore omgivelser, men bliver frustrerede over at vi ikke kan. Vi kan arbejde på at forbedre de ting i vort liv, vi ønsker anderledes, men det gælder om at gøre det uden at blive vred på verden over, at den rummer problemer.

Når vi kæmper for at holde fast på verden, som vi synes, den burde være, er vi som en hest med skyklapper. I vor nærsynethed stritter vi imod forandringerne. Vi klamrer os til vore tab og er blinde for øjeblikkets muligheder. Vi må give slip, hvis vi vil af med smerten, leve helt, og have latter i vort liv. En del af livets lykke består ikke i at udkæmpe slag, men at undgå dem. En stærk og effektiv tilbagetrækning kan være en sejr.

Skrivekunsten kan komme os til hjælp.

Hvis vi i løbet af ugen skriver vore bekymringer op på en liste og kun ser rigtigt på den om lørdagen, vil vi opleve, at mange af dem var grundløse.

Som Mark Twain skrev: ”Jeg har haft mange problemer i mit liv. De fleste af dem blev ikke til noget.”

Jeg hørte om en mand, der havde et godt ritual. Han skrev en ”glemmeliste” med de ting, han alligevel ikke kunne gøre noget ved, men som gjorde noget ved ham. Derpå gik han ud på toilettet, krøllede listen sammen og skyllede den ud, og med en latter sagde han ”sådan er det bare”.

Det virkede godt.

Løgn

Løgn er et etisk begreb. Enhver udtalelse som har til hensigt at vildlede i forhold til egen opfattelse af sandheden kan karakteriseres som løgn i etisk forstand. Dette kan også indebære at sige noget, som faktisk er sandt.

Eksempel: Styrmanden skrev i skibsloggen: “I dag er kaptajnen ædru”. Udtalelsen rummer den præmis, at kaptajnen er en fulderik, noget som slet ikke behøver at være tilfældet. Altså kan styrmanden have sagt noget sandt, men på en måde som har til hensigt at vildlede. Dette bliver i så fald løgn.

Løgn er ikke det modsatte af sandhed. Løgnens modstykke er oprigtighed eller ærlighed. (Det modsatte af sandhed er usandhed). Man kan udmærket tale usandt uden at lyve: Man kan være i god tro, være fejlinformeret, have misforstået, fejltolket, være ført bag lyset og så videre.

Man bruger af og til termen hvid løgn, som dækker over når man lyver en lille “uskyldig” løgn, ikke for at være ond, men for at beskytte noget eller nogen.

En person som lider af indre tvang til at lyve kaldes mytoman eller, noget misforstået: lystløgner.

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Hævn

Hævn består i ønsket om at ramme en person eller en gruppe personer, som har udført en skadevoldende handling eller foretaget en krænkelse, hvad enten denne er reel eller blot oplevet. Man vil gøre et regnskab op, og derfor er et vigtigt aspekt gensidighed (eller: reciprocitet). Selv om hævnen derved forsøger at gøre forholdet mellem parterne lige igen, har den et mere ødelæggende end konstruktivt mål. Den, som søger hævn, (den hævngerrige) kan have et ønske om at lade skadevolderen gennemgå det samme som ham selv eller om at sikre, at skadevolderen ikke er i stand til at gøre det samme igen.

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Misundelse

Misundelse er en følelse, et ønske om at have en andens egenskaber, status, evner, anseelse eller ejendele. Misundelse har ikke nødvendigvis med ting at gøre; det centrale er fornemmelsen af den anden er i en bedre situation end man selv er.

Misundelse kan i en del situationer forveksles med griskhed, en anden dødssynd.

Misundelse kan være en drivkraft i mange menneskelige forhold, både privat og politisk.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Opgiv aldrig

Der var engang to frøer, der faldt i en beholder med fløde. Frø 1

De blev med det samme klar over, at de ville synke til bunds. Det var umuligt at svømme eller flyde ret lang tid i denne tykke masse, der var som løst sand. Til at begynde med sprællede de to frøer rundt i fløden for at nå hen til kanten af beholderen. Men det var forgæves, der skete kun det, at de sprællede rundt og derpå sank til bunds. De kunne mærke, at det blev sværere og sværere at komme op til overfladen og trække vejret.

En af dem sagde højt: ‑” jeg kan ikke mere”. Det er umuligt at komme op herfra. Man kan slet ikke svømme i den her masse. Nu, hvor jeg skal dø, ser jeg ingen grund til at forlænge lidelsen. Jeg mener ikke, det giver nogen mening at dø totalt udmattet efter at have anstrengt sig forgæves.

Da den havde sagt disse ord, holdt den op med at sprælle og sank hurtigt til bunds og blev bogstavelig talt opslugt af den hvide og tykke væske.

Den anden frø, der var mere energisk og måske også mere stædig, sagde til sig selv: ‑ “Det er umuligt! Man kan intet gøre for at vinde i denne sag. Alligevel foretrækker jeg, selv om døden nærmer sig, at kæmpe til sidste åndedrag. Jeg vil ikke dø et eneste sekund før, min time er kommet.”

Den fortsatte med at sprælle og plaske rundt på det samme sted i time efter time uden at nå en eneste centimeter fremad.

Og pludselig, efter al denne sprællen og sparken med bagbenene, efter al denne pisken og plasken, forvandlede fløden sig til smør.

Overrasket gjorde frøen et hop og gled så helt hen til kanten af beholderen. Derfra kunne den glad kvækkende vende hjem igen.

***

At opgive?

Thomas J. Watson, som udviklede IBM, holdt foredrag for de studerende på et universitet i USA. Ved slutningen blev han spurgt, om han kunne give dem et råd til succes. Han tænkte sig længe om og sagde. ”Jeg vil give jer tre råd til succes: Never give up. – Never give up. – Never give up.”

Tilbageblik

Handler om CV, Lifeline på Facebook eller andet, der minder dig om de gode ting, der er sket for dig og hvad du har udrettet i dit liv.

Driector's Cut sees Kate revisit all of these tracks form her previous albums The Sensual World and The Red Shoes. All drums and vocals on Directors Cut are new performances and the album boasts some special guests including: Steve Gadd, Danny Thompson a

Din historie betyder noget, fordi den definerer din rolle, hvem du er og hvad du gør.

 

Hvad finder du her?

  • En historie fra vikingemiljøet i Vorby om at stå ved en korsvej, forventningspres m.m. Link her– 1 side.
  • 86 årige Nadine Starr reflekterer over de ting, som hun ville gøre, hvis hun kunne leve sit liv om. Link her – 1 side.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

 

Sociale værdier

Vi arver en hel del af vores ”værdistruktur”. Ord har betydning, men hvad der virkelig giver mening for os er hvorfor i vores liv. Den mening, dvs. hvorfor vi har bestemte holdninger og hvad vi føler kan være kulturelt, socialt eller individuelt betinget. For eksempel:

  • Religiøse eller konservative værdier indeholder ofte tradition, gruppe konformitet, autoritetstro, kroppens renhed, ydmyghed og andres behov.
  • Der er forskellige værdistrukturer inden for forskellige religioner. Protestanter har f.eks. stærke værdier i forhold til arbejdsetik, retfærdighedssans.
  • Forretningsværdier skal fremme præstationer, magt og målopfyldelse, kreativitet, produktivitet og excellence.
  • Vestlige liberale værdier handler om ytringsfrihed, individualisme og lighed for alle.
  • Nogle nationale kulturer sætter værdier som generøsitet og gæstfrihed meget højt, mens andre kulturer lægger vægt på selvdisciplin og respekt for det himmelske.
  • Nihilister hævder ikke at have nogen værdier. (Nihilisme (af latin nihil, intet) er et filosofisk standpunkt, der benægter eksistensen af et grundlag for erkendelse og moral.)

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Mening med livet

Livet er ikke en dans på roser og vi får ikke noget ud af at være ustyrlige lykke og trivsels søgere. Det, som vi på et tidspunkt ønskede os brændende, vænnede vi os efterhånden til. Det nye tøj, køkken eller den nye bil, var engang svaret på al ting, men er nu blevet hverdagsagtigt.

 

Langtidsholdbar lykke og trivsel kommer fra et meningsfuldt liv med formål, som ikke er materielle. Meget af det, der giver dit liv mening, er lige foran dig.

Eksempler på emner, der giver mening:

  • Evne til at skifte opfattelser fra offer til vinder
  • Bedre mental sundhed
  • Bedre selvværd
  • Opfattelsen af, at livet giver mening og er en sammenhængende historie
  • Øger immuniteten over for psykiske og fysiske sygdomme

Et meningsfyldt liv giver dig hvorfor du gør, hvad du gør.

Viden om at dit liv giver mening hjælper dig med at overkomme udfordringer og lidelse. Meningen din historie betyder noget, fordi den definerer din rolle, hvem du er og hvad du gør.

En undersøgelse af psykologen Aron Buchman fandt, at de positive aspekter af livet kan reducere risikoen for Altzeimer. De respondenter, der scorede højt på at have mening med livet var 2,4 gange mindre i fare for Altzeimer end dem, der havde en gennemsnitlig score. Det var desuden den eneste af flere faktorer, der havde effekt på risikoen.

Kilde: R.F. Baumeister & K.D. Vohs (2005). Meaningfulness in life. In C.R. Snyder & S.J. LopezHandbook of Positive Psychology. Oxford University Press, p. 614.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Introvert eller ekstrovert

Indadvendt eller udadvendt?

Ca. 1/3 af alle mennesker regnes for introverte (indadvendte), men det er absolut ikke nødvendigvis et handicap. Tværtimod er mange store kunstnere, videnskabsfolk og ledere introverte. Det siges også om ekstroverte (udadvendte) mennesker, at de kan være overfladiske og tager chancer.

 

Hvad dækker begreberne?

Ekstrovert og introvert er definitioner, som Carl Gustav Jung bruger som betegnelse for personens indstilling til omverden.

Den ekstroverte personlighed (udadrettede) relaterer sig mest efter det ydre, mod de kollektive normer og adfærdsmønstre. Personen har brug for omgivelsernes opmærksomhed, og er i dialog med denne. Personen har typisk en ‘man-holdning’ (man siger, man gør). Sådanne personer føler sig godt tilpas i udadvendte og sociale aktiviteter.

Den introverte personlighed (indadrettede) relaterer sig derimod til sit eget indre, mens indtrykkene fra omverden er sekundære. Disse personer er mere tøvende i deres reaktionsmønstre, tingene skal lige prøves af først i den indre tankeverden. Personen vil søge efter formål og motiv bag handlingerne og kan være distræt (en typisk ‘professor-type’).

Disse indstillingstyper kompenserer i forhold til den ubevidste psyke. Det vil sige, at personen, som har en bevidst ekstrovert orientering, i sit ubevidste vil være introverteret, og omvendt. Hvis du ønsker eller arbejder med at være ekstrovert, så vil du ubevidst også være introvert, f.eks. når du slapper af.

I sin psykologiske typologi kobler Jung disse indstillingsmåder til psykens fire bevidsthedsfunktioner: tænken, følen, intuition og sansning.

 

Hvad finder du her?

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk