Vælger man hjemløshed?

Unges fortolkning af hjemløshed

”Det Europæiske Hus” gennemførte i 2003-2006 projektet ”Way Out” for dobbeltdiagnosticerede unge. Skoleelever fra Himmelev Skole donerede store mængder tøj til projektet. Som ”kvittering” for gavmildheden afholdt ”Way Out” en temadag for eleverne, hvor eleverne som et led i temadagen tegnede deres oplevelse af hjemløshed og hjemløse. Her er tre af dem.

Kilde: Samtalepartner, cand. psych. Ove Lund, der var leder af projektet”

 

Hjemløse

“Ensomheden og kulden har taget det, der engang var et levende væsen, det der engang var et lys i mørket et håb. Og tilbage er en skygge og en illusion af det tabte”

 

WAY OUT

Way Out eksisterede i årene 2003-2006 i nogle kælderlokaler i en sidegade til Istedgade tæt ved Hovedbanen. Stedet blev drevet af ca. 20 frivillige og 2½ ansatte.

Way Out havde som overordnet formål at skabe et relationsrum for unge (15-25 år) dobbeltdiagnosticerede (misbrugs- og psykiske problemer ofte kombineret med hjemløshed) med henblik på at give dem mulighed for at erobre den flig af selvtillid der er forudsætningen for at skabe en mere normal fremtid.

Way Out nåede resultater, som ellers ikke ville være nået. Da bevillingen udløb i 2006 måtte projektet lukke.

Her er en impressionistisk billede af 3 af de unge der kom i Way Out:

Case 1:

Kvinde, først i tyverne. Er kommet hernede siden sommeren 2004 i et mønster, hvor hun er i perioder er her meget, men så forsvinder i perioder. Bruger til dels stedet socialt, til dels til praktisk hjælp med kontakt til kommune og lignende. I foråret 2005 dukker hun op efter en længere pause. Hun er begyndt at komme sammen med en kontrollerende og voldelig mand. Hun vil gerne på et krisecenter. Vi tager med hende til sagsbehandleren. Det går fint, og hun får en henvisning. Hun bliver også skrevet ind, men får kolde fødder og vender tilbage til manden. Så dukker hun op igen vinteren 2006 – hun er igen stukket af fra ham. Vi indlogerer hende og søsteren på et hotel, tager med hende til sagsbehandler næste dag og derfra videre til krisecenter.

Case 2:

Tysk mand først i tyverne. Stort hashmisbrug, tjener penge ved at samle flasker. Kommer her først for at hænge ud og spise. Bliver senere motiveret for at få et (lille) job. En frivillig hjælper ham få kontakt til et reklamedistributionsfirma og følger med ham gennem systemet for at få de nødvendige papirer til at kunne arbejde i DK.

Case 3:

Efterkommer, ca. 30 år, hjerneskade. Er den bruger, der har været her næstmest over det seneste år. Har et mønster, hvor han kommer ind, hilser på folk, laver lidt sjov med særligt udvalgte, får måske en bid mad og kop kaffe, ser 15 minutters MTV og går igen. Det gentager sig næsten hver dag, ikke sjældent 2-3 gange samme dag. Deltager aldrig i aktiviteter, sjældent i spiseaftener, og taler aldrig om sin situation og sit liv udenfor Way Out.

Hver fjerde dansker mener ifølge en undersøgelse fra april 2013 at hjemløse selv er skyld i deres hjemløshed. Undersøgelsen er foretaget at hjemløseorganisationen projekt UDENFOR og er baseret på svar fra 1.039 respondenter. 50 procent af danskerne giver som regel ikke penge eller anden hjælp, når en hjemløs beder om det.

 

Kærlighed

Kærlig er et forhold af gensidig anerkendelse, hvor parterne ved at give sig hen til hinanden finder sig selv på ny. Kærlighed kræver mod til at overskride egne grænser og til at lade sig forandre.

Moden kærlighed vil sige et forhold, som lader den enkelte bevare sin integritet: man accepterer den anden som en person, der er forskellige fra en selv, med ønsker og interesser, der ikke nødvendigvis falder sammen med ens egne behov. Hvis man gør den anden til et objekt, kræver at eje den anden, går forholdet på en måde til grunde, for i det tilfælde bliver den anerkendelse, som man får tilbage, ikke virkelig. Det er det der sker i samliv domineret af selvcentreret kærlighed. Kilde:http://www.leksikon.org/art.php?n=1359

 

Dalai Lama har bl.a. sagt, at ” bortset fra hvordan den endeløse jagt på romantisk kærlighed eventuelt kan påvirke vores dybere åndelige vækst, så tror jeg, at idealiseringen af denne romantiske kærlighed, ikke mindst set i dagliglivets perspektiv, kan betragtes som noget ekstremt. I forhold til relationer baseret på omsorg og ægte hengivenhed er dette noget ganske andet. Jeg ser det ikke som noget positivt. Det bygger på en fantasi, noget uopnåeligt, og kan derfor blive årsag til frustration. Så på den baggrund kan det ikke betragtes som noget positivt.”

 

Hvad finder du her?

I Syv Sind – Syv små samtaler om de store spørgsmål i livet. Her er emnet kærlighed i en samtale med Suzanne Brøgger.  –  Uploadet af  den 18/05/2011

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Sociale stammer

En stamme er en gruppe af individer, der er knyttet sammen i et fællesskab, er knyttet til en leder og til en idé. I millioner af år har mennesker tilhørt den ene eller anden stamme: en fælles interesse og en måde at kommunikere på. Geografien plejede at betyde noget. En stamme kunne f.eks. være alle beboerne i en landsby, folk med samme hobby eller sport. Store virksomheder og andre organisationer har med eller uden held formået at skabe deres egne stammer omkring deres kontorer eller markeder – stammer bestående af medarbejdere, kunder eller tilhængere.

Takket være Internet mediet har geografien nu mistet sin betydning. Sociale medier gør det muligt at skabe større stammer, men også mere differentierede stammer. Mindre stammer med få medlemmer, indflydelsesrige stammer, horisontale og vertikale stammer og stammer, der aldrig tidligere ville have haft mulighed for at eksistere.

Der er sket en eksplosion i antallet af værktøjer, der kan hjælpe os med at lede de stammer, vi danner. Facebook, Ning, Meetup, LinkedIn og Twitter for at nævne nogle enkelte.

Kilde: ”Stammeleder” en bog af Seth Godin, Gyldendal Business.

 

Hvad finder du her?

Nedenfor emner, som vi mener, har relation til vort formål: At skabe en god dag for os selv og andre.

  • Professionelle netværk
  • Sociale netværk
  • Links om stammer (tripes) på sociale medier

Matt Hodkinson, Chief Listening Officer at Influence Agents, talks about the need to build a Tribe, if you’re to expect the full “Viral” effect for your content.

Professionelle netværk

Faglige og professionelle netværk organiseres ofte som grupper, eksempelvis erfa- og VL-grupper, men der findes også mere generelle netværk som f.eks. Dansk Netværk og LinkedIn. Danske sociale netværk, dvs. netværk, der drives af virksomheder, der er registrerede i Danmark, er omfattet af den danske persondatalov.

Den offentlige sektor tilbyder i forskellige sammenhænge støtte til oprettelse af sociale netværk, i Danmark bl.a. med fokus på handikappede.

Netværksgrupper

Der findes mange etablerede netværksgrupper i Danmark, hvoraf en del er professionelle læringsmiljøer; i de fleste tilfælde opkræves deltagerbetaling. I en række kommuner er der etableret netværksgrupper for socialt udsatte borgere, bl.a. stofmisbrugere, psykisk syge, og borgere på førtidspension, sygdomsramte og flexjobbere. Deltagerne deltager i fælles aktiviteter og støtter hinanden under supervision.

 

Hvad finder du her?

Hvordan kan du som iværksætter og virksomhedsejer arbejde professionelt og målrettet med netværk? Få gennem tema-siderne på Væksthus Midtjyllands sider helt konkrete værktøjer til at udbygge, pleje og aktivere dit netværk.

Henvisning til ”Dit professionelle netværk” af Abelone Glahn, Børsens Forlag

Sociale fællesskaber

Udover arbejdspladsen, så deltager de fleste i fællesskaber, hvor det nærmeste fællesskab typisk er familien. Fællesskaber kan også bygge på fælles interesser, religion, kultur eller synspunkter. Fælles holdninger og synspunkter kan f.eks. dyrkes i seriøse fællesskaber, som f.eks. frimurere og religionsdyrkere eller frivillige hjælpeorganisationer m.m.

  • Sociale stammer – handler om personer i fællesskaber med én leder og én idé.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Sociale medier

Sociale medier er medier for social interaktion, hvilket vil sige at der er et socialt sammenspil online. Det er altså kommunikation der går begge veje. Dette gøres ved at bruge lette og stærkt tilgængelige kommunikative teknikker. Sociale medier kan også siges at være brugen af webbaserede og mobile teknologier der gør kommunikation til en interaktiv dialog. Det kan være gennem en blog og kommentarer til disse. Det vil altså sige at sociale medier er kommunikation mellem medie og bruger.

Andreas Kaplan og Michael Haenlein definerer sociale medier som ”en gruppe af internet baserede applikationer som er bygget på de ideologiske og teknologiske grundlag for web 2.0, hvilket muliggør skabelsen og udvekslingen af brugergeneret indhold”. En rød tråd der går igen i alle definitioner af sociale medier er en blanding af teknologi og social interaktion for en sammenskabelse af nyttige informationer for brugeren. Sociale medier skal være nemme at generer rundt i og det skal også være nemt at skabe en dialog.

Hvad finder du her?

Links

Social Media Revolution 3 2011 by Erik Qualman, Socialnomics,  (http://www.socialnomics.net). Social media platforms like Facebook, YouTube, and Twitter are fundamentally changing the way businesses and consumers behave, connecting hundreds of millions of people to each other via instant communication. This is a massive socio-economic shift that is fundamentally changing the way consumers and companies communicate and interact with each other. Varighed ca. 4 min.

 

Intro til kapitlet “Social Media Marketing” fra bogen E-pusher, der hjælper e-købmænd med at tjene flere penge i deres webshop, skrevet af Martin Thorborg. Varighed ca. 5 min.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Faglige og sociale netværk

Faglige og professionelle netværk organiseres ofte som grupper, eksempelvis erfa- og VL-grupper, men der findes også mere generelle netværk som f.eks. Dansk Netværk og LinkedIn. Danske sociale netværk, dvs. netværk, der drives af virksomheder, der er registrerede i Danmark, er omfattet af den danske persondatalov.

Den offentlige sektor tilbyder i forskellige sammenhænge støtte til oprettelse af sociale netværk, i Danmark bl.a. med fokus på handicappede.

Netværksgrupper

Der findes mange etablerede netværksgrupper i Danmark, hvoraf en del er professionelle læringsmiljøer; i de fleste tilfælde opkræves deltagerbetaling.

I en række kommuner er der etableret netværksgrupper for socialt udsatte borgere, bl.a. stofmisbrugere, psykisk syge, og borgere på førtidspension, sygdomsramte og flexjobbere. Deltagerne deltager i fælles aktiviteter og støtter hinanden under supervision.

 

Hvad finder du her?

Hvordan kan du som iværksætter og virksomhedsejer arbejde professionelt og målrettet med netværk? Få gennem tema-siderne på Væksthus Midtjyllands sider helt konkrete værktøjer til at udbygge, pleje og aktivere dit netværk. Varighed ca. 2 min.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Økonomiske fællesskaber

Med økonomiske fællesskaber tænker vi på økonomiske foreninger, der drives efter andelsprincipper. Det betyder i almindelighed, at deres formål er at ordne deres medlemmers forbrug eller produktion eller fremme deres fælles økonomiske interesser på den for dem mest frugtbringende og almengavnlige måde.

Sædvanlig er de “åbne” foreninger bygget på solidaritet, og som regel har i dem – i modsætning til, hvad tilfældet er i aktieselskaber – hver mand én og kun én stemme (ofte formuleret som at man stemmer efter hoveder og ikke efter høveder), og fortjenesten fordeles til de enkelte medlemmer i forhold til disses omsætning. Bevægelsen havde sin storhedstid fra slutningen af 1800-tallet til 1960’erne. Andelsejede virksomheder er en slags kooperativer. Kilde: Wikipedia

Hvad finder du her?

  • Klubber, foreninger og andre sociale organisationer

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Fællesskab

Udover arbejdspladsen, så deltager de fleste i fællesskaber, hvor det nærmeste fællesskab typisk er familien. Fællesskaber kan også bygge på fælles interesser, religion, kultur eller synspunkter. Fælles holdninger og synspunkter kan f.eks. dyrkes i seriøse fællesskaber, som f.eks. frimurere og religionsdyrkere eller frivillige hjælpeorganisationer m.m.

 

Fællesskab”Fugle flyver i flok, når de er mange nok” citat fra Benny Andersens ”Svantes lykkelige dag”.

Ha’en god dag fællesskabet.

Disse websider er en del af det fællesskab, som vi ønsker at udvikle. Så slut dig til os, hvis du har lyst til at gøre en indsats for både du og andre kan få en god dag – hver dag. Læs mere om vort fællesskab på siderne “Om os” eller via dette link

De sociale medier, som Facebook har skabt mulighed for at dyrke fælles synspunkter og interesser – ofte med sjove indslag. F.eks. netværksgruppen ”mod rosiner i bagværk”. Både på Facebook og på LinkedIn finder du en “Ha’en god dag gruppe”.

Hvad finder du her?

Video om gæs og deres samarbejde om at flyve lange distancer og dele strabadserne mellem sig. Engelsk.

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

Vedholdenhed

Vedholdenhed betyder, det at forfølge en sag eller en målsætning uden at give op. Skal du opfylde din drøm, så skal du være utrolig heldig, hvis du ikke kommer til at arbejde hårdt for at nå dit mål. Det kræver tålmodighed, udholdenhed og en tro på, at dine anstrengelser vil lykkes.

Vedholdenhed er ikke det samme som stædighed. Stædighed forbindes som regel med at holde fast på synspunkter, som synes urokkelige.

 

Hvad finder du her?

    • Om frøerne i fløden – artikel om vedholdenhed fra John Bern & Co.
    • Jeg vil leve mit liv. En sang sunget af en kvinde, der lever med en voldelig mand. Gabriellas sang er fra filmen “Så som i himmelen”. En svensk film, hvor du kan se klip fra filmen mens Helen Sjöholm synger. En pragtfuld film om at leve livet, mens du har det.

 

Har du forslag til indlæg, artikler, videoklip eller andet, så kontakt os på info@haengoddag.dk

 

Bevidste valg

Vi vælger hele tiden, men langt de fleste valg foregår ubevidst. Jo mere bevidste vi bliver om de valg, vi foretager og at vi faktisk vælger hele tiden, jo nemmere bliver vort liv.

Nogle af de mere ubevidste valg, træffer vi f.eks. ud fra gamle holdninger og overbevisninger, ubevidst modstand, angst eller andre gamle forsvarsmekanismer. Jo mere, vi bliver bevidste om, hvad der er på spil, når vi reagerer på bestemte måder, jo lettere bliver det at vælge mere frit – ud fra den reelle situation og vores dybere lyster.

Hvad finder du her?